Forsvarsudvalgets Betænkning 20. marts 2003

Forsvarsudvalget    [UDDRAG]
(B 118 - bilag 35)    (Offentligt)
Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 20. marts 2003
 Betænkning  over
Forslag til folketingsbeslutning om dansk militærdeltagelse i en multinational indsats i Irak
[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
 
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 18. marts 2003 og var til 1. behandling den 19. marts 2003. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til statsministeren til mundtlig besvarelse og to spørgsmål til udenrigsministeren til mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålene i samråd med udvalget den 20. marts 2003.

Spørgsmål
Udvalget har stillet 143 spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret. Desuden har udvalget stillet 36 spørgsmål til udenrigsministeren og forsvarsministeren, som forventes besvaret inden beslutningsforslagets 2. behandling.
(…)
13 af udvalgets spørgsmål og forsvarsministerens og udenrigsministerens svar herpå
(…)

Spørgsmål nr. 3:
Ministeren bedes oplyse, hvilke andre lande der yder et militært bidrag til den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat mod Irak?
Svar:
Blandt andre følgende lande forventes på nuværende tidspunkt at bidrage militært til en multinational indsats i Irak: Australien, Letland, Polen, Rumænien, Slovakiet, Spanien, Storbritannien og Tjekkiet.
Der henvises desuden til besvarelse af spørgsmål nr. 41.
Det fremgår i øvrigt af Udenrigsministeriets notat af 17. marts 2003, at der ikke, som det hedder i spørgs-målet, er tale om en "angrebskrig uden FN-mandat", men om en militær aktion, der iværksættes på grundlag af en bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd.
(…)

Spørgsmål 31:
Ministeren bedes bekræfte, som det fremgår af Weekendavisen den 21. februar, at regeringen tidligere har sagt til USA, at en dansk tilslutning til en væbnet aktion mod Irak er betinget af en FN-beslutning, samt at der på daværende tidspunkt ifølge ministerens egne udtalelser, ikke forelå en beslutning?
Svar:
Min udtalelse, der er refereret i Weekendavisen den 21. februar 2003, vedrørte spørgsmålet om, hvad der ligger i begrebet "FN-sporet". Jeg sagde bl.a. "at følge FN-sporet er at følge en beslutning, der træffes i FN". Det er det, som regeringen gør ved nu at medvirke til at gennemføre de beslutninger, som FN's Sikkerhedsråd har truffet med vedtagelsen af resolution 1441 og tidligere resolutioner.
Regeringen har på intet tidspunkt sat lighedstegn mellem FN-sporet eller FN forankring og en ny resolution fra Sikkerhedsrådet. Regeringen har ikke lagt skjul på, at en ny sikkerhedsrådsresolution kunne være politisk ønskelig, selvom den ikke kan anses for juridisk påkrævet. Det har regeringen sagt mange gange - også til USA. En ny resolution ville have forøget det politiske pres mod Irak, men det blokeredes af Frankrigs trusler om at ville nedlægge veto.

Spørgsmål 33:
Ministeren bedes kommentere den svenske statsministers udtalelser om, at den USA-ledede angrebskrig uden FN-mandat mod Irak er et brud på Folkeretten, herunder på hvilke punkter, han ifølge regeringen tager fejl?
Svar:
Regeringens notat af 17. marts 2003 indeholder en redegørelse for de forhold, der efter regeringens opfattelse kan begrunde, at militære forholdsregler over for Irak vil kunne iværksættes i overensstemmelse med folkeretten. Notatet vedlægges til Forsvarsudvalgets orientering.
Det fremgår i øvrigt af Udenrigsministeriets notat af 17. marts 2003, at der ikke, som det hedder i spørgsmålet, er tale om en "angrebskrig uden FN-mandat", men om en militær aktion, der iværksættes på grundlag af en bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd.
 (…)

Spørgsmål nr. 45:
Kan ministeren bekræfte, at FN's Sikkerhedsråd har eneret på fortolkning af Sikkerhedsrådets resolutioner, og kan ministeren bekræfte, at Sikkerhedsrådet ikke aktuelt er enig i, at der foreligger et mandat til en krig mod Irak?
Svar:
Sikkerhedsrådet er selvsagt beføjet til at fortolke sine egne beslutninger og vedtagelser, men har ikke ene-ret hertil, idet en sådan beføjelse eksempelvis også tilkommer Den Internationale Domstol. Regeringen er af den opfattelse, at der foreligger et tilstrækkeligt folkeretligt grundlag for iværksættelse af en militær aktion mod Irak. Der henvises i øvrigt til Udenrigsministeriets notat af 17. marts 2003. Da der ikke siden 8. november sidste år har fundet nogen afstemning sted i Sikkerhedsrådet om anvendelse af militær magt mod Irak, er der efter regeringens opfattelse ikke belæg for en konstatering af, hvorledes holdningen hertil aktuelt er i Sikkerhedsrådet.
(…)

Spørgsmål nr. 70:
Er Ministeren enig i, at vurderingen af, om våbeninspektørernes bestræbelser har været forgæves, er en politisk vurdering og ikke en juridisk?
Svar:
Det er korrekt, at det nævnte udsagn er en vurdering af fortrinsvis politisk karakter. Vurderingen bygger på de seneste måneders begivenhedsforløb og udgør som sådan et element i den folkeretlige analyse.

Spørgsmål nr. 74:
Ministrene bedes oplyse, om chefen for FN's våbeninspektører, Hans Blix, har udtalt at våbeninspektørernes arbejde er udsigtsløst?
Svar:
Regeringen er ikke bekendt med, at Hans Blix skulle være kommet med en sådan udtalelse. Derimod har Hans Blix under sit indlæg i Sikkerhedsrådet i dag den 19. marts 2003 bl.a. udtalt at han er skuffet over, at det efter 3 ½ måneds arbejde ikke er lykkes at tilvejebringe forsikringer om, at Irak ikke besidder masseødelæggelsesvåben og andet forbudt materiel.
(…)

Spørgsmål nr. 98:
Er det regeringens vurdering, at et angreb på Irak uden om FN vil forøge terrorrisikoen rundt omkring i verden?
Svar:
Nej. På lang sigt er det regeringens håb, at det vil få en positiv effekt. Den militære aktion sker i øvrigt ikke uden om FN.

Spørgsmål nr. 117:
Hvor mange af FN's resolutioner har Israel overtrådt?
Svar:
Regeringen finder ikke, at spørgsmålet i dets foreliggende form kan besvares meningsfyldt.

Spørgsmål nr. 126:
Mener regeringen, der er en sammenhæng mellem Bush-doktrinen om forbyggende angreb og krigen imod Irak?
Svar:
Regeringen bekendt eksisterer der ikke en Bush-doktrin om forebyggende angreb.