Danmark i Irakkrigen – hvorfor – hvordan?

Indledende bemærkninger til materialet af Tom W. Petersen

Da jeg finder, at der ikke er grund til, at kolleger, som måtte ønske at undervise i dette vigtige emne, selv skal opfinde det hele, når jeg nu har et bearbejdet materiale klar til brug, har jeg søgt at få materialet eller dele af det udgivet; men det skønnes at blive for dyrt.
Derfor lægger jeg det på EMU og jeg håber, at mange vil få glæde af at benytte materialet.

Stoffet er opført i den kronologiske liste nedenfor. De dele af stoffet, som er hentet fra diverse aviser, er opført med en titel, der skulle gøre det rimeligt let at finde dem. Det er af gode grunde størstedelen.
Jeg har for at lette overblikket over de enkelte artiklers brugbarhed bragt en kort annotering ved de titler, som jeg finder ikke i sig selv giver tilstrækkelig oplysning om deres indhold. (Heri ligger ikke en vurdering af artiklernes vigtighed!)Dele af stoffet ligger her på siden.

Set fra en arbejdsbesparelsessynsvinkel vil jeg særlig pege på min bearbejdelse af folketingsdebatten 19. marts 2003. Denne kilde er meget omfattende, og jeg har bragt materialet fra den ned fra ca. 250 til ca. 15 sider. Uddraget rummer efter mit skøn de argumenter, som deltagerne i debatten selv fandt væsentligst. Det er også tilstrækkeligt omfattende til at give et ret levende indtryk af tonen i en folketingsdebat om et vigtigt emne. Bl. a. er mange tidspunkt angivelser medtaget.
Jeg har fundet dette tilstrækkeligt, da der opstod mange gentagelser i den lange debat.

En del af materialet har været benyttet i undervisning om emnet på VUC på to hold henholdsvis i 2004-05 og 2005-06.
Kursisterne var meget engagerede, og holdene klarede sig ret godt til eksamen. Eksamen 2006, og hermed også undervisningen, foregik efter den nye ordning.

Materialet har siden været benyttet adskillige gange af andre med meget tilfredsstillende udbytte.

Materialet egner sig særdeles godt til flerfagligt samarbejde historie-religion-samfundsfag.

Indledning

Den sidste gang, Danmark var i krig med en fjende, der kunne siges at true Danmark, var krigen mod Preussen, som sluttede i 1864.
Under Første Verdenskrig var Danmark neutralt og formåede at holde sig uden for krigen.
I Anden Verdenskrig blev Danmark besat af det krigsførende Tyskland, men undgik at komme i krig ved at indgå en aftale og føre forhandlings- og samarbejdspolitik overfor besættelsesmagten.
I 1945 opgav Danmark neutraliteten og blev medlem af FN, og i 1949 af forsvarsalliancen NATO.

Danmark blev et meget aktivt medlem af FN. Som andre småstater så Danmark FN som en mulighed for at styrke ret frem for magt i storpolitikken. Ved at såvel stormagter som småstater forpligtede sig på et sæt regler for konfliktløsninger, mindskedes muligheden for, at stormagter uden videre kunne gøre, som de ville. Således kan FN ses som en fordel for mindre magter og til dels en hæmsko for store.
Dansk militær har ved et par lejligheder som medlem af FN deltaget i FN-operationer, og Danmark har i egenskab af NATO-medlem deltaget i militære operationer i Bosnien i 1992-95.

Men i marts 2003 gik Danmark sammen med USA og Storbritannien i krig mod Irak, uden at det skete i egenskab af vort medlemskab af FN eller NATO.

Det blev af mange opfattet som et brud med FNs charter, som bl. a. går ud på, at intet medlem af FN angriber et andet, uden af FNs Sikkerhedsråd har givet sin udtrykkelige tilladelse. Og hermed også et brud med dansk sikkerhedspolitik siden 1945.

Der blev imidlertid argumenteret for, at angrebet på Irak var nødvendigt på dette tidspunkt, fordi Irak, styret af den uberegnelige diktator Saddam Hussein, med sine masseødelæggelsesvåben truede ikke blot stabiliteten i Mellemøsten, men i det hele taget verdensfreden.