Høring i Udenrigspolitisk Nævn 24. marts 2004

Udenrigspolitisk Nævns høring om Irak, Resumé    [Fra: Folketingets hjemmeside]
Onsdag den 24. marts [2004] i Landstingssalen, Folketinget, Christiansborg.
(…)

2. Udvalgte konklusioner fra høringen.
(…)

b) Statsminister Anders Fogh Rasmussen - udvalgte konklusioner:
· Grundlaget for beslutningen om at deltage i Irak var i orden. Regeringen støttede den militære aktion mod Irak på grund af landets manglende samarbejde med FN.
· Det var ikke den danske regering, eller den britiske eller amerikanske regering, der påstod, at Iraks manglende samarbejde med FN og landets spredning af masseødelæggelsesvåben udgjorde en trussel mod international fred og sikkerhed. Det havde FN´s Sikkerhedsråd slået fast i november 2002 i resolution 1441. I enighed.
· Den militære aktion mod Irak var forankret i FN. Sikkerhedsrådet havde med resolution 678 og senere resolutioner bemyndiget magtanvendelse til at afvæbne Irak.
· At der ikke er fundet masseødelæggelsesvåben i Irak betyder ikke, at regeringens grundlag for at deltage i Irak var fejlagtigt. Den danske beslutning var netop ikke baseret på sikre beviser for Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben. Den var baseret på manglende samarbejde med FN.
· Det er positivt med tegn på stigende FN-engagement i Irak. Regeringen støtter en styrket FN-rolle i Irak. (…)

c) Professor dr. jur. Christopher Greenwood - udvalgte konklusioner:
· Den militære aktion i Irak baserede sig ikke på den internationale ret til selvforsvar, ligesom beskyttelsen af det irakiske folk heller ikke var den juridiske retfærdiggørelse af konflikten.
· Derimod baserede autorisationen sig på FN´s Sikkerhedsråd - ikke i én resolution, men i en serie af resolutioner efter Iraks invasion af Kuwait i 1990. Dermed var invasionen lovlig i henhold til international lov.
· I resolution 678 fra 1990 lægger Christopher Greenwood vægt på sætningerne om at bruge alle midler for at genskabe international fred og sikkerhed i området. Dette isolerer ikke resolutionerne til befrielsen af Kuwait. En senere resolution 687 forlangte samarbejde med våbeninspektører, hvilket Irak ikke levede op til. I november 2002 kom resolution 1441, som gav en sidste chance for Irak til at leve op til forpligtelserne ved afvæbning - eller imødese "alvorlige konsekvenser."
· Magtanvendelse var efter resolution 1441 ikke afhængig af en ny beslutning i FN´s Sikkerhedsråd.
· Manglende opdagelse af masseødelæggelsesvåben i Irak underminerer ikke den juridiske basis for invasionen. Alle FN´s medlemsstater var enige i, at Irak ikke levede op til bestemmelserne for afvæbning. Det faktum, at masseødelæggelsesvåben ikke er fundet betyder ikke nødvendigvis, at de ikke har eksisteret eller har været under udvikling.
· I dag er der FN-resolutioner for, at USA, Storbritannien og koalitionspartnere midlertidigt administrerer Irak.

d) Lektor, Ph.d., Jens Elo Rytter fra Retsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet - udvalgte konklusioner:
· Folkeretten forbyder magtanvendelse eller trusler om det - med to undtagelser: Stater har ret til selvforsvar ved væbnet angreb (FN-pagtens artikel 51). Og stater kan ifølge FN-pagten bruge magt, hvis FN´s Sikkerhedsråd bemyndiger til det for at imødegå trusler.
· Argumentet om Irak-krigens lovlighed bygger på tvivlsomme fortolkninger om, at Sikkerhedsrådets resolutioner 678, 687 og 1441 i forening udgjorde det retlige grundlag for magtanvendelse. Siden våbenhvilen i 1991 har det krævet en ny, udtrykkelig bemyndigelse fra Sikkerhedsrådet at anvende magt mod Irak.
· I marts 2003 var der notorisk ikke tilslutning i Sikkerhedsrådet til at anvende magt mod Irak. Tværtimod ønskede et massivt flertal, at man skulle fortsætte våbeninspektionerne.
· Magtanvendelsen i Irak var derfor ulovlig - uanset, hvordan man i øvrigt mener, at Sikkerhedsrådets tidligere resolutioner teknisk set kan fortolkes.
· Det kan i nogle tilfælde blive nødvendigt at overveje magtanvendelse uden om Sikkerhedsrådet: Det springende punkt er, hvornår politiske eller moralske grunde berettiger, at enkeltstater handler uden om Sikkerhedsrådet. Mulighederne er her selvforsvar ved et overhængende angreb (Israel-Ægypten 1999) - eller en humanitær katastrofe ved folkedrab, etnisk udrensning (Kosovo 1999).   (…)

e) Professor Mats Berdal, King´s College - udvalgte konklusioner:
· Krigen i Irak havde et miks af motiver og modsætninger i begrundelserne. Det var en krig mod masseødelæggelsesvåben - og man hører også, at den handlede om en uafsluttet "forretning" med Irak". Hertil kampen mod en diktator - en præventiv krig. Endelig var det en krig for demokratiet. Der var ingen "rygende pistol" eller beviste forbindelser til Al Qaida, men efter terroren 11. september kunne man ikke vente på den type beviser.  (…)

f) Professor Ph.D. Ole Wæver, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet - udvalgte konklusioner:
· Tidens dilemma er, at angreb fra terrorister eller stater med masseødelæggelsesvåben kan komme mere pludseligt og uforudsigeligt. Det giver risiko for en blanco check til magtbrug.
· Der slås et kæmpe hul i forbudet om magtanvendelses, hvis man må angribe på basis af tænkte fremtidsrisici, uden at kunne påvise en umiddelbar trussel.
· Danmarks interesse kan ikke være at lade folkeretten gå op i limningen, at lade den blive til ren moral og ad hoc stillingtagen. (…)

h) Espen Barth Eide. afdelingsleder NUPI - udvalgte konklusioner:
· Sikkerhedsrådet er et politisk organ mere end lovgivende forsamling. Og det er juridisk tvivlsomt om 12 og 13 år gamle resolutioner kan omtolkes til et nyt formål. Sikkerhedsrådet mente i 2003, at den tolkning var forkert.
· Det var ikke tanken i FN-pagten at gøre det lettest muligt at legitimere krig. Og da NATO blev etableret blev det slået fast, at NATO byggede på FN-pagtens ret til selvforsvar, men i dag er der mindst to problemstillinger: Hvordan forholder vi os til overgreb og lidelser i et suverænt land? Og til at visse trusler ikke kan mødes med afskrækning alene?  (…)

i) Iraks udenrigsminister Hoshyar Zebari -udvalgte konklusioner:
· Et år fra fjernelsen af Saddam Husseins regime er Irak gået fra befrielse til rekonstruktion. Danmark hjælper Irak, og vi vil ikke glemme dem som hjalp, da det var nødvendigt.  (…)
· Iraks udenrigsminister understreger vigtigheden af Danmarks engagement i Iraks rekonstruktion.

3) Resumé af oplæg fra statsminister Anders Fogh Rasmussen.
(…)
Regeringens overbevisning er, at grundlaget for beslutningen om at deltage i Irak var i orden - og at beslutningen var rigtig. Regeringen støttede den militære aktion mod Irak på grund af landets manglende samarbejde med FN, og det fremgår af beslutningsforslag B 118 fra marts 2003.
Begrundelsen var, at Saddam Hussein ikke ville benytte sig af den sidste chance, som et enigt Sikkerhedsråd havde givet ham til at samarbejde med FN.
Irak havde tidligere fremstillet og anvendt masseødelæggelsesvåben. Det irakiske regime ville ikke gøre rede for, hvad der var blevet af våben, som det tidligere selv havde erkendt at have. Og der var grund til at være bekymret. Det var et aggressivt regime, som tidligere havde invaderet nabolande og brugt giftgas mod sin egen befolkning. Den irakiske befolkning led under krænkelser af menneskerettighederne. Samtidig var det et regime, der ikke veg tilbage fra at støtte terrorister.
Men det var ikke den danske regering, eller for den sags skyld den britiske eller amerikanske regering, der påstod, at Iraks manglende samarbejde med FN og landets spredning af masseødelæggelsesvåben udgjorde en trussel mod international sikkerhed. Det havde FN's Sikkerhedsråd slået fast i november 2002 i resolution 1441. I enighed.
Regeringen byggede sin beslutning om at deltage i Irak-krigen på åbne kilder. Først og fremmest Sikkerhedsrådets resolutioner og redegørelser, som FN's våbeninspektører gav til FN's Sikkerhedsråd om hvordan det gik med samarbejdet mellem Saddam Hussein og FN.
Regeringen modtog også løbende oplysninger fra andre kilder, herunder fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det var bare ikke de oplysninger, der gjorde udslaget. For den danske regering udgjorde de åbne kilder et fuldt tilstrækkeligt grundlag.

Forankring i FN
Den militære aktion mod Irak var forankret i FN: Sikkerhedsrådet havde med resolution 678 og senere resolutioner bemyndiget magtanvendelse for at afvæbne Irak. Det var der bred enighed om i Folketinget i 1998. Den bemyndigelse stod stadig ved magt, da den militære aktion fandt sted.
Resolution 1441 styrkede og præciserede det grundlag for anvendelse af militære midler mod Irak, der allerede lå i tidligere resolutioner.
Ikke overraskende var ikke alle folkeretseksperter enige i vurderingen. Men regeringens holdning er klar. Vi har lagt vores juridiske vurderinger åbent frem. Anders Fogh Rasmussen henviste også til, at et bredt flertal i Folketinget i 1998 og 1999 godkendte dansk deltagelse i den militære aktion i Kosovo. Det skete som bekendt uden et egentligt mandat fra FN's Sikkerhedsråd.
Den brede anerkendelse i dag af Kosovo-aktionens berettigelse er en god illustration af, at folkeretten er under konstant udvikling og udfordres af nye situationer.

Grundlag ikke fejlagtigt
At der ikke er fundet masseødelæggelsesvåben i Irak betyder ikke, at regeringens grundlag for at deltage i Irak var fejlagtigt. Den danske beslutning var netop ikke baseret på sikre beviser for Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben. Den var baseret på det manglende samarbejde med FN.
Det overordnede politiske spørgsmål var: Kunne vi løbe risikoen for, at en magthaver som Saddam Hussein havde disse våben og ville anvende dem? Skulle vi lade tvivlen komme en samvittighedsløs og uberegnelig diktator til gode? Kunne vi på 12. år acceptere, at han bød FN's Sikkerhedsråd trods? Vi havde ikke blot ret til at handle. Det var vores pligt.

Iraks fremtid
Et frit, uafhængigt og demokratisk Irak er nu under hastig etablering. Genopbygningen er i fuld gang. Suveræniteten vil blive overdraget til irakerne 1. juli i år. 8. marts blev en midlertidig, irakisk grundlov undertegnet. Loven må betegnes som en af de mest demokratiske i Mellemøsten. Den har det mest liberale afsnit om menneskerettigheder i hele regionen.
Men der venter en lang og vanskelig vej forude. (…)
Anders Fogh Rasmussen finder det afgørende, at lande som Danmark ikke svigter Irak og støtter bestræbelserne for at stabilisere og bringe Irak tilbage i det internationale samfund. Derfor har regeringen heller ingen planer om at trække de danske styrker hjem. Men de danske tropper vil kun forblive i Irak efter overdragelsen af suverænitet i juli, såfremt den nye irakiske regering ønsker det.  (…)

Det principielle
Forløbet af Irak-sagen bør give anledning til eftertanke i Danmark og i det internationale samfund: Vi må gøre os klart, at det internationale trusselsbillede er ændret. Og vi må overveje, hvilke konsekvenser dette skal have for FN, for folkeretten og for reglerne om magtanvendelse.
Kan vi i en tidsalder, hvor truslerne fra terrorisme og masseødelæggelsesvåben ikke er til at ignorere, tillade os at afvente sikre beviser, før vi griber ind? Fra flere sider tales der om behovet for tidligt forsvar og forebyggende aktioner. Hovedargumentet er, at tusindvis af menneskeliv bringes i fare, hvis man venter, til truslen er virkelighed. (…)
For at undgå enhver misforståelse: Jeg går ind for en international retsorden, hvor alle lande følger fælles spilleregler. Jeg går imod en international rets-uorden, hvor det enkelte land bare tager sig selv til rette. Men der er behov for at overveje folkeretlige regler, som tager højde for den nye tids trusler. (…)
10) Resumé af oplæg fra Iraks udenrigsminister Hoshyar Zebari
(…)

Iraks tre vigtigste udfordringer er i dag:
1. Forbedret sikkerhed. Situationen kan Irak ikke klare i isolation. Stabiliteten i vores land har store følger for den regionale sikkerhed, og lykkes Irak ikke vil det have katastrofale konsekvenser langt ud over Iraks grænser. Tilstedeværelsen af koalitionsstyrker er nødvendig til vi kan klare situationen selv.
2. Iraks anden udfordring er at skabe en legitim, politisk proces. Planen er nu, at en midlertidig irakisk regering overtager per 30. juni 2004. (…)
3. Irak har valgt demokratiets vej. Det ny Irak er multietnisk, multireligiøst og forpligtet af de universelle principper for menneskerettigheder. (…)
Vi takker de danske styrker. De udfører et ærefuldt job. Vi er stolte af dem. Og I skal være stolte af dem.

 

På spørgsmål fra Tøger Seidenfaden om koalitionsstyrkerne skal forblive i Irak i 5 eller 10 år endnu svarede Hoshyar Zebari, at det tager tid før der ikke er behov for de internationale styrker. Men måske indtil udgangen af 2005.
På spørgsmål fra Michael Ehrenreich om det ny Iraks standpunkt i Israel-Palæstina konflikten svarede Hoshyar Zebari, at Irak endnu ikke har taget en beslutning om det følsomme emne. Men Irak er tilhængere af det arabiske fredsinitiativ og vil gå med i en arabisk konsensus.
På spørgsmål fra Tøger Seidenfaden om risikoen for borgerkrig svarede Hoshyar Zebari, at han ikke ser risiko for en borgerkrig, og Irak har nu mekanismer til at møde en sådan udfordring.
(…)