Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Lokalområdet som ressource i historieundervisningen

Ti kolleger fra Sydjylland fortæller her, hvordan og hvorfor de arbejder med den lokale historie.
Bliv inspireret af  kollegernes erfaringer og  se deres undervisningsbeskrivelser og arbejdsspørgsmål.
Læs artiklerne: " Historie i samarbejde med de naturvidenskabelige fag" og "Miljøet har en historie".
Arbejdet med den lokale historie rummer en mangfoldighed af faglige og pædagogiske muligheder, også for "blended learning" hvor internetressourcer og eksterne læringsmiljøer kombineres.

Interviewene indgår i et projekt om, hvordan vi kan bruge det lokale nedslag i historieundervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Projektet er støttet af Region Syddanmarks Uddannelsespulje. 

Andre kolleger opfordres til at indsende forløb eller gode ideer.

CFU logo © CFU
 

Broer og trafikplanlægning fra Ravning til Storebælt

Part 1

Stolper fra Ravningbroen

Teknologihistorie C, HTX. Interview med Thøger Opstrup, Vejle Tekniske Skole

Byggerierne af Danmarks mange broer kan belyse politiske og økonomiske sider af samfundsudviklingen.  Thøger Opstrup giver her en kort introduktion til broer og trafikplanlægning som en vedkommende teknologihistorisk case.

Historiske innovationer: LEGO Koncernen

Part 2

Olafur Eliasson, The collectivity …

Teknologihistorie C, HTX. Interview med Thøger Opstrup, Vejle Tekniske Skole.

LEGO®klodsens historie kan bruges som teknologihistorisk case, - som industrihistorisk eksempel og til samarbejde eller studieretningsprojektemne mellem historie og kemi. Thøger Opstrup fortæller her om, hvordan han bruger LEGOkoncernen som emne i teknologihistorie.

Ekskursion: Bogtrykmuseet i Esbjerg

Part 3

Trykpresse

Teknologihistorie C, HTX. Interview med Flemming Laursen, EUC Vest.

På Bogtrykmuseet kan eleverne møde de gamle typografer og se trykpresserne i funktion. Det giver eleverne en oplevelse af kommunikationens historie lige før computerne tog over. Man kan også vælge at besøge Danmarks Industrimuseum i Horsens og Mediemuseet på Brandts i Odense for at se typograferne i arbejde dér.

Ekskursion: Poul la Cours Forsøgsmølle i Askov

Part 4

Poul la Cours Forsøgsmølle i dag. …

Teknologihistorie C HTX. Interview med Flemming Laursen, EUC Vest

En ekskursion til Poul la Cours Forsøgsmølle i Askov kan bruges som teknologihistorisk case eller i et samarbejde mellem historie og fysik. Her kan eleverne se Poul la Cours forsøg på at udvikle vindmøller til produktion af elektricitet.

Byvandring og besøg på Stadsarkivet i Kolding

Part 5

Mindesmærket i Helligkorsgade.

Samtidshistorie B på HHX. Interview med Erik Voss, IBC Kolding

Alle byer kan bruges til lokale undersøgelser af generelle byhistoriske problemstillinger, - og så har hver by sin profil. Erik Voss fortæller her, hvordan han bruger Kolding som ressource i samtidshistorie gennem byvandring og arkivbesøg.

Religionernes møde i Fredericia

Part 6

Oversigt over Fredericia med Voldanlægget. …

Historie B i Kultur- og samfundsfag på HF: Interview med Christina Spanggaard og Morten Mikkelsen

Fredericia blev grundlagt i 1650 som religionsfristad og er oplagt som emne for et projekt, der skal vise eleverne fagene i kultur- og samfundsfagsgruppen. Her er mulighed for at tale om både fortid og nutid og for at besøge bymuseet og levende kirkesamfund.

Dybbøl Mølle som nationalt symbol – tom nostalgi eller meningsfyldt nutidsrelevans?

Part 7

Dybbøl Mølle i dag.

Historie A i Almen Studieforberedelse med dansk og naturgeografi. Interview med Mikkel Bencke

Med en rundvisning i Dybbøl Mølles udstilling, en vandring i skanseområdet og et besøg på Sønderborg Slot undersøger historie, dansk og naturgeografi i et Almen Studieforberedelsesforløb, hvilken betydning national identitet og nationale symboler har før og nu.

Hands-on: Historiecenter Dybbøl Banke. Den levende lokalhistorie og museumsformidlingen.

Part 8

Historiecenter Dybbøl Banke.

Historie A, STX. Interview med Mikkel Bencke, Sønderborg Statsskole

I løbet af et besøg i Historiecenter Dybbøl Banke møder eleverne en eksperimenterende og anderledes historieformidling med vægt på ”levendegørelse” og ”hands-on”. Besøget lægger op til en drøftelse af historieformidling med klassen.

Nydam Mose. Tværfagligt projekt i historie og biologi

Part 9

Nydam Mose

Historie A, STX. Interview med Christian Bo Bojesen, Alssundgymnasiet.

I biotopen Nydam Mose truer padderokkerne de arkæologiske fund.  Christian Bo Bojesen fortæller om et projekt, hvor historie og biologi arbejdede sammen om Nydam Mose som en miljøhistorisk case.

Sønderborg i Det tyske Kejserrige. Sønderborg som ressource i historieundervisningen

Part 10

Sønderborg by

Historie A, STX. Interview med Christian Bo Bojesen, Alssundgymnasiet.

Da flådestationen blev opført i Sønderborg i 1905, kom den til at påvirke byens udvikling.
På en byvandring kan eleverne se mange forskellige eksempler på tysk byggeri i ”Schleswig-holsteinisches Heimatsstil” og i jugendstil.
Historielærerne på Alssundgymnasiet og Sønderborg Statsskole holdt et fællesarrangement om Sønderborg By som ressource i undervisningen. Se programmet her.

Sønderjyllands industri. Cathrinesminde Teglværk og Solo-fabrikken som eksempler

Part 11

Cathrinesminde og andre teglværker …

Historie A, STX. Interview med Christian Bo Bojesen, Alssundgymnasiet.

Industrihistorien bliver konkret, når den belyses gennem lokale eksempler og eksisterende bygninger – eller nedrivninger. Sønderborg by var i årtier præget af Solo-fabrikken, på hvis grund, der i dag rejser sig et nyt kvarter. Cathrinesminde Teglværk, der nu er museum, står som et monument over en stor teglværksindustri i Egernsundområdet.

Østersøbyer, komparativ byhistorie: Sønderborg og Ustka i Polen

Part 12

Sønderborg før og efter Christian …

Historie A, STX. Interview med Christian Bo Bojesen, Alssundgymnasiet.

Den lokale undersøgelse er velegnet i forbindelse med udvekslingsbesøg. Her har eleverne sammenlignet en polsk Østersøby: Ustka og en dansk Østersøby: Sønderborg.

Artikler

Part 13

Tørrelade

Christian Bo Bojesen: Miljøet har en historie

I denne artikel, der tidligere er trykt i Noter, redegør Christian Bo Bojesen for sit arbejde med miljøhistorie, og for de didaktiske overvejelser bag.

Sønderborg

Anne Melillo: Den lokale historie i samspil med de naturvidenskabelige fag.

I denne artikel, der er trykt i Noter nr. 181, juni 2009, fortæller Anne Melillo om sin undersøgelse af, hvordan vi bruger det lokale nedslag i historieundervisningen, her specielt i samarbejde med de naturvidenskabelige fag.