Byvandring og besøg på Stadsarkivet i Kolding.

Erik Voss underviser i historie, idéhistorie, filosofi og dansk på IBC i Kolding. Han fortæller, at han har brugt byen som sådan og sit eget lokalhistoriske engagement til også at nå de historiefremmede elever. Det foregår dels ved, at eleverne får lejlighed til at møde folk fra lokalområdet, der har  været involveret i modstandskampen, dels ved de byvandringer, som det følgende handler om..
Det første år efter gymnasiereformen i 2005 var samtidshistorie med i ”Det kulturelle område” med 20 timer. De øvrige fag var dansk, engelsk og tysk med 20 timer i alt.

Byvandringen

Erik Voss fortæller:
” Så skulle jeg jo finde på noget historie, - på første år, med 15-16 års elever, i tyve timer.
Temaet var dansk identitet, og i sprogfagene arbejdede de dels teoretisk, dels med, hvordan udlandet så på danskerne. I dansk fik eleverne et foredrag om dansk identitet på Koldinghus. Vi underviste i blokdage, - og så tænkte jeg, at jeg ikke kunne sidde og undervise dem i ”Dansk identitets opståen i 1800 tallet” i 20 timer henne i klassen. Derfor introducerede jeg byvandringerne. 
Forløbet blev til ”Danmark 1848-1901” (Se undervisningsbeskrivelsen nedenfor) Vi startede med en briefing om, hvad det hele gik ud på.

Kolding by er fantastisk at inddrage i historieundervisningen. Der er mange mindesmærker i Kolding, og eleverne er gået forbi dem titusind gange uden at se dem. Vi har en mindeplade nede i Helligkorsgade for gadekampene i april måned 1849. Når jeg fortæller dem den historie og viser dem skudhullerne i porten nede ved siden af boghandleren, er de ved at dåne.
Jeg fortæller dem også om broen over Kolding Å. Den blev restaureret for en tyve- tredive år siden og da fandt man ud af, at den oprindelige granitbro var indenunder alt det, der blev klistret på i 1940´erne. Jeg fortæller dem, at den bro var fra 1808, og om, hvordan man aftenen før man flyttede åen tilbage, holdt bal under broen. Det synes eleverne er sjovt. Jeg tager dem simpelthen med rundt, og så fortæller jeg fra sted til sted.

Det udsprang egentlig af emnet ”Dansk identitets opståen”, som jeg har undervist i i mange år. F.eks. at man ikke brugte Dannebrog, før vi fik Grundloven. Nationalstatens opståen. Det er strålende at kunne se de steder, hvor kampene har stået. Desuden har vi masser af gadenavne, Castenskjoldsvej osv., som er forbundet med Treårskrigen.
Byvandringen er noget af det mest appellerende og engagerende historieundervisning, vi kan lave, og eleverne går hjem og snakker med deres forældre og bedsteforældre om det.

Stadsarkivet

Et fast holdepunkt på byvandringen er, at vi er nede at se Stadsarkivet, som er så fantastisk fint. Der viser jeg dem min egen oldefars historie, hvordan han voksede op her ude i Agtrup, en lille forstad til Kolding, og der viser jeg så med dyretællinger, hvordan der var forskel på husmænd og gårdejere. Jeg viser dem med folketællingen, hvor mange, der boede under hvert eneste tag, osv.
Jeg står sammen med eleverne og viser dem det i arkivalierne. Så har jeg en kæp med, som viser, hvor høj oldefar var, da han tog med i krigen i 1864. Krigen startede som bekendt den 2.februar 1864 og den 3.februar blev han taget til fange et sted, de alle kender, fordi det er en rasteplads på vej til Hamburg.
På stadsarkivet fortæller jeg også om min mormors søster, der som 15-årig drog til Amerika i 1880. Hvordan oldefar havde lavet en kiste til hende, og da de kom ned på jernbanen, fordi hun skulle tage toget til Hamburg, var kisten for stor. Den kunne ikke komme ind i toget. Hvad fanden gør man så? Jeg fortæller vidt og bredt om, hvordan jeg har fundet hendes breve herhjemme. 
De historier kan de identificere sig med.
Vi kigger også i aviserne på mikrofilm. Det er jo sjovt, at aviserne er dernede.
Hvis nogle af eleverne har en slægtning, der er død her i Kolding de sidste hundrede år, og eleven har datoen, så kan vi finde en nekrolog, eller en dødsannonce eller noget andet i avisen. Vi er altid heldige at finde et eller andet.  Så er der en elev, der kommer hjem med noget om tipoldefar, der var død i 1937. Det er familierne glade for.

Eleverne synes jo altid, det er fantastisk at komme væk fra skolen, Det er godt at arbejde på en lidt anden måde end ved at give lektier for. Og mine kolleger fortalte, at eleverne brugte byvandringen, da de var til eksamen i ”Det kulturelle område””

Links

Kolding Stadsarkiv:
Byvandring: Kolding gamle centrum fra slottet til åen

Erik Voss: Undervisningsbeskrivelse.

Danmark 1848 - 1901
Indhold: Det moderne Danmark – s. 7-33 72-79
Jørgen Thorgaard: ”Går andelen på aftægt” 1986. 1 dvd-video (35 min.)
”Plads til os alle” manuskript og instruktion Uffe Lynglund, Lisbeth Lyngse, Jørgen Pedersen 1999. 8 kassetter (VHS), sort-hvid og farve

Omfang
Anvendt uddannelsestid: 20 timer

Særlige fokuspunkter
- demonstrere indsigt i den nationale, regionale, europæiske og globale udvikling og reflektere over samfundenes udviklingsmuligheder på baggrund af samspillet mellem disse niveauer
- forklare samfundsmæssige forandringer som et samspil mellem kontinuitet og brud samt forholde sig reflekterende til periodeopdeling af Danmarks- og verdenshistorien
- dokumentere indsigt i grundlæggende styreformer, politiske ideologier og menneskerettigheder - - samt reflektere over mulighederne for egen indflydelse i den demokratiske proces
- anvende historisk metode, herunder formidle historiske problemstillinger, analysere og vurdere andres brug af historie og reflektere over egen brug af historie.
- Udviklingen i det danske demokratiske system siden 1848.
Indgik i Kulturelt forløb i Grundforløbet.

Væsentligste arbejdsformer
Klasseundervisning
Byvandring – besøg på stadsarkiv
Kildearbejde
Udarbejdelse af stamtræ