Nydam Mose. Tværfagligt projekt i historie og biologi.

Christian Bo Bojesen underviser i historie, oldtidskundskab og latin på Alssundgymnasiet i Sønderborg. Han bruger ofte det lokale udgangspunkt i sin undervisning (se artiklen fra Noter)
Christian Bo Bojesen fortæller om et projekt fra 1988-reformperioden, der i dag ville være et oplagt emne i Almen Studieforberedelse. Projektet var inspireret af den svenske miljøhistoriker og didaktiker Per Eliasson (Fil.kand. Per Eliasson, Malmö högskola) :
 
”Per Eliasson har nogle fantastisk gode metoder. Det er jo en større historisk metodisk diskussion i virkeligheden. Når man kigger på miljøhistorie, kan man jo tage Karl Marx frem og sige, at det er nogle produktionsfaktorer og nogle produktionsforhold, der er bestemmende for den her udvikling. Per Eliasson har en ganske anden indfaldsvinkel til det. Han har en model, hvor han går ind og siger, det er det her samspil. Der er to vigtige ting i hans metode, som fangede mig: Det er at man tager udgangspunkt i nutiden, og der hvor historikerne kommer ind, det er jo klart, når vi undersøger fortiden.  Per Eliassons indfaldsvinkel til miljøhistorie er at det skal være lokalt funderet. Det skal være et lokalt problem.

I Nydam Mose er det store problem, at bådene, fundene, er ved at blive ødelagt af padderokker, der gror med lange rødder ned igennem de arkæologiske levn. På den anden side er Nydam Mose en biotop. I dette projekt har jeg arbejdet sammen med en god kollega, som er biolog, Niels Kornum. Det var et af de første projekter, vi lavede.
Vi havde klassen i et par dage. Hjemme bombarderede vi dem simpelthen med data. Niels bombarderede dem med biologiske data, omkring hvad biotoper er, og politikken omkring det her område. Man skal bevare biotoperne.

Jeg bombarderede dem med historien om Nydam, helt tilbage fra båden, arkæologien i det, og så den betydning som Nydam Mose og båden har haft historisk op igennem tiden. De fik simpelthen det, som Niels og jeg kaldte data-input.
Det var selvfølgelig kraftigt lærerstyret hele vejen igennem.
Så tog vi dem ud på stedet en hel dag. Vadede igennem området. Derefter delte de sig ind i grupper.  Vi var godt kørende med timer, fordi vores rektor gav os en mandag fast til de klasser, som vi kaldte BSP klasser. Der var kun en BSP klasse af gangen, fast et helt år i 1.g. Vi kunne derfor gå ind og arbejde tværfagligt. Det er forløberen for AT.
Da vi kom hjem fra mosen med alle tingene, som var totalt ubearbejdede, gik vi i gang med at lave et MindMap. Det arbejdede de med i lang tid. Vi havde store tavler og gule posters og alt kom op. Derefter kom det så i en pæn rækkefølge.

 Klassen begyndte at rubricere det. Der var nogle, der ville kigge på, hvorfor Nydam Mose i det hele taget var blevet til en mose. Hvorfor ligger den der? Det her jeg jo ikke forstand på, men det er der andre, der har. Så må man indhente eksperter, geologer, vores kolleger, der kan belyse, hvad der egentlig sker fra istiden og op. Det er en side af det.
Der var andre, der kiggede på sammenhængen mellem mosen og det, som arkæologerne formoder, har været samfundet omkring Nydam. Og de ressourcer, der har været. Så der var masser af emner. Det fandt eleverne selv ud af.

Derefter begyndte de at arbejde med stoffet.
På det tidspunkt skulle vi have en temadag på skolen om miljøhistorie. Der var selvfølgelig også andre inputs på dagen.  Produktkravet til eleverne var simpelthen fremlæggelser, forklaringer af, hvad problemerne er.
Vi er så heldige, at vi har Nydam Selskabet.
Nydam er jo lige præcis det, Per Eliasson foreslår som tilgang til miljøhistorie, et lokalt problem. Man kan prøve at se på, hvem der har truffet beslutninger op igennem tiden, og hvad man gør for at løse problemet. Hver gang, der bliver truffet en beslutning, dukker der et nyt problem op. Det var det første projekt lokalhistorie, som jeg lærte meget af.

Links

Nydam Moses arkæologi, fra Nydamselskabets hjemmeside
Nydambådens Laug bygger fuldskalakopi af Nydambåden
Nydambåden på Schloss Gottorf, Archäologisches Landesmuseum