• Indhold

22. Notits fra Direktør Svenningsen

1943 2/10. Fotokopi af Notits fra Direktør Svenningsen

Lørdag, den 2. oktober kl. 9.20 telefonerede Hr. Kannstein efter ordre fra Dr. Best for at sige, at der ikke var kommet noget svar på det telegram, som Dr. Best havde sendt til Berlin angående tilbudet om internering her i landet. De personer, der i nattens løb var blevet anholdt, var endnu ikke sendt videre til Tyskland, men afgangen var formentlig nær forestående.
Kannstein erklærede på forespørgsel, at han anså det for udelukket, at der ville komme en ny aktion af samme karakter som den i nat. – Spørgsmålet var nu, hvorledes der skulle forholdes med hensyn til de lejligheder, der stod tomme efter de pågældende jøders arrestation. Det var ikke meningen, at der skulle finde beslaglæggelse sted af de arresteredes formue og ejendele, men der måtte sørges for forvaltning deraf og for tilsyn med lejlighederne. Opbevaring af nøgler til disse lignende. Nogen måtte betros hermed, og Kannstein udkastede den tanke, om det ikke ville være rigtigt, at vi fra dansk side udnævnte en "Treuhänder" eller et
"Treuhänderkollegium" 1) til at sørge for disse ting. Når man tænkte sig at lægge dette spørgsmål i danske hænder, var det udfra den betragtning, at det drejede sig om en beskyttelsesforanstaltning. Jeg bemærkede at det var umuligt straks at tage stilling til det rejste spørgsmål, men at dette ville komme til drøftelse på et møde med departementscheferne. På forhånd måtte man regne med en utilbøjelighed fra dansk side til overhovedet at beskæftige sig med noget denne sag vedrørende, men der var naturligvis synspunktets beskyttelsesforanstaltning. Dette måtte overvejes nærmere.
Kl. 9.40 telefonerede kammerherre Bülow 2) og spurgte, om det ville have noget formål, at Dansk Røde Kors tilbød at internere jøderne her i landet. Jeg gjorde ham bekendt med, at et tilbud om dansk internering var fremsat overfor Best i går aftes, men mente alligevel at burde tilråde ham at henvende sig til Dr. Best, da denne derigennem fik en anledning til at rykke Berlin for svar.

Den 2. Oktober 1943. Nils Svenningensen.

______________________________________________________________________

1) Treuhändlerkollegium: Betyder egentlig en slags tillidsmand i pengesager – nærmeste oversættelse ville vel være ”Formynder”.
2) Johan Bülow var præsident for Dansk Røde Kors

22. Notits fra Svenningsen 2.10.43

Ny notits fra Dir. Svenningsen senere den 2.okt.

I løbet af formiddagstimerne indløb der hertil meddelelse om, at der i et tilfælde var blevet arresteret en halvjøde 1), og at der i et andet tilfælde var blevet arresteret en jødisk dame, der havde været gift med en arisk mand 2). Det sidstnævnte tilfælde drejede sig om kommandørinde Schultz, der var enke efter kommandør i Flåden Schultz. Hun var tilligemed to døtre blevet taget. - De to tilfælde blev særlig nævnt for Hr. Kannstein, og samtidig fremsatte jeg generelt anmodning om, at udenrigsministeriet og justitsministeriet måtte få lejlighed til at sende repræsentanter til det sted, hvor jøderne opholdt sig for at kontrollere, om der måtte foreligge yderligere fejltagelser.

Der indløb en meddelelse om, at kommunisterne fra Horserødlejren var blevet taget og ført ombord på den damper, der skulle bringe jøderne til Tyskland 3). Også herom rettedes henvendelse til tyskerne.
Kl. 12.30 telefonerede Dr. Stalmann, at damperen allerede var gået tidligt i morges, således som planlagt. Der var derfor ikke nogen mulighed for yderligere kontrol ved repræsentanter fra Udenrigsministeriet og Justitsministeriet. Ombord på skibet ville der finde en efterkontrol sted, og i alle tilfælde, hvor der måtte foreligge fejltagelser, ville de pågældende blive sendt tilbage. Kommandørinde Schultz var ombord på skibet, men Stalmann var ikke i tvivl om, at hun og døtrene ville komme tilbage. Hr. Salomon var ligeledes ombord, og det måtte formodes, at også han kom tilbage. Med hensyn til kommunisterne oplyste han, at det af sikkerhedsmæssige grunde havde været nødvendigt at føre dem bort, og at de ligeledes var ombord på skibet og altså undervejs til Tyskland, hvor de ville blive anbragt i en lejr og ville få let arbejde 4). Der var ingen grund til at nære bekymring om deres skæbne.
Jeg bemærkede, at bortførelsen af kommunisterne var en alvorlig sag, idet det her drejede sig om personer, der var interneret ved dansk foranstaltning på legalt grundlag. 5)
Hr. Stalmann mente, at Udenrigsministeriet i løbet af et par dage ville få komplette lister over de bortførte, således at der ikke blev lejlighed for de danske myndigheder til at foretage prøvelse af de enkelte tilfælde.
Kl. 13 havde jeg lejlighed til kort at drøfte situationen med Legationsråd Scherpenberg fra Auswärtiges Amt 5), der opholdt sig her i anledning af handelsforhandlinger. Hr. Scherpenberg forstod godt vanskelighederne ved bortførelsen af kommunisterne. Han syntes ikke at have betænkeligheder ved, at man fra dansk side tog denne sag op til behandling gennem Gesandtskabet i Berlin.

Den 2. oktober 1943. Nils Svenningsen.

_____________________________________________________________________________________

1) ”Halvjøde”: Nazisterne anså jøder for at være en særlig race og indførte derfor i Nürnberglovene fra 1935 begreber som hel- og halv-, jo sågar kvartjøder. En ”halvjøde” var således barn af et ”blandet” ægteskab mellem en arier og en jøde. Udtrykket findes naturligvis ikke blandt jøder – der er man enten jøde – defineret som barn af en jødisk mor – eller ikke-jøde.
2) ”Arier” var oprindelig en sprogvidenskabelig betegnelse indogermanske/indoeuropæiske folk. Nazisterne brugte det som en racemæssig betegnelse for den nordiske race. Allerede i 1933 indførtes en ”arierparagraf”, der skulle hindre ikke-ariere, dvs. jøder, fra ansættelse i det offentlige. (Se f.eks. Lammers: Vejen til Auschwitz kilde 3)
3) Horserødlejren ved Helsingør var den 4.aug. 1941 taget i brug til internering af de danske kommunister. I november 1942 var der kommet yderligere 250 kommunister til lejren.
4) Ved tyskernes overtagelse af Horserødlejren den 29.aug. var det lykkedes ca. 90 af de internerede at flygte, mens ca. 150 blev overtaget af tyskerne og den 2.oktober ført til koncentrationslejren Stutthof ved Danzig. Læser man beretninger herfra, er det svært at nikke genkendende til Dr. Stalmanns ord om ”en lejr, hvor de ville få let arbejde”
5) ”På legalt grundlag”: Efter tilfangetagelsen af de danske kommunister i juni 1941 – efter det tyske angreb på Sovjetunionen – havde Rigsdagen den 22.aug. vedtaget den såkaldte ”Kommunistlov”, der bl.a. bemyndigede justitsministeren til at tage ”personer, hvis adfærd har givet særlig grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk virksomhed eller agitation” i forvaring. Loven lovliggjorde den tilfangetagelse, der allerede var sket af 107 danske kommunister.