25. Erklæring fra Rudolf Mildner fra juni 1945

1945 22/6. Oversættelse af fotokopi af erklæring fra Mildner 1).

Denne erklæring har jeg frivillig og uden tvang nedskrevet på 8 sider, med egen hånd i Freising, Tyskland, den 22. juni 1945 kl. 16.
Jeg sværger ved Gud den Almægtige, at jeg ikke vil sige andet end den rene sandhed, ikke vil fortie noget og ikke tilføje noget.

Dr. Mildner

R. M.

22. juni 1945.

Jeg, Dr. Rudolf Mildner, oberst i politiet, erklærer følgende:

 

Den 15. september 1943 blev jeg udnævnt til øverstbefalende over Sikkerhedspolitiet og Sikkerhedstjenesten i Danmark. Nogle dage efter min ankomst til København modtog den Rigsbefuldmægtigede i Danmark, Dr. Best, en ordre fra Reichsführer SS Himmler, gående ud på, at de danske statsborgere af mosaisk trosbekendelse skulle anholdes, pr. skib bringes til Stettin og derfra til Theresienstadt.
Som øverstbefalende var jeg underlagt den rigsbefuldmægtigede, Dr. Best. Da jeg stillede mig afvisende overfor forfølgningen af jøderne, såvel følelsesmæssigt som ud fra praktiske betragtninger, spurgte jeg Dr. Best om grunden til den beordrede foranstaltning.
Dr. Best udtalte overfor mig: Rigsudenrigsminister Ribbentrop kendte selvfølgelig Hitlers hensigt om at udslette jøderne i Europa. Han havde givet Hitler et referat af jødeproblemet i Danmark og havde foreslået at fjerne jøderne fra Danmark.
Dr. Best fortalte mig endvidere, at Ribbentrop var bange for at blive draget til ansvar, såfremt jøderne forblev i Danmark. Han, Dr. Best, var nu tvunget til at bringe de foranstaltninger til udførelse, som Ribbentrop havde foreslået føreren. Af samtalen med Dr. Best kunne jeg forstå, at han måtte have talt med Ribbentrop enten mundtlig eller pr. telefon.

I forståelse med Dr. Best sendte jeg nu straks et telegram til Reichssicherheitshauptamt, Gruppenführer Müller, og anmodede om, at jødeforfølgelsen måtte blive opgivet. Som begrundelse angav jeg, at jøderne i Danmark hidtil ikke havde vist sig at være tyskfjendske, at hele det danske folk modsatte sig indgreb overfor jøderne, at reaktionen i Skandinavien, England og U.S.A. ville blive yderst ugunstig, og at det ville være til ulempe for handelsforbindelserne mellem Riget og Sverige, ligeledes for vareudvekslingen mellem Danmark og Riget. I Danmark ville der kunne ventes politiske strejker, sabotagen ville tage til osv. Den Rigsbefuldmægtigedes stilling og sikkerhedspolitiets position ville blive uhyre vanskelig, samarbejdet med det danske politi og den overenskomst med det danske politi, som jeg var ved at udarbejde, ville være uden værdi osv.

Som svar på dette telegram kom der gennem chefen for sikkerhedspolitiet og sikkerhedstjenesten, Dr. Kaltenbrunner 2), ordre fra Reichsführer SS Himmler om, at jødeaktionen skulle gennemføres. Jeg tog straks med flyvemaskine til Berlin for personlig overfor chefen for sikkerhedspolitiet og sikkerhedstjenesten Dr. Kaltenbrunner at give et referat i overensstemmelse med mit telegram. Chefen var ikke til stede.
Jeg gik til Amtschef IV, Gruppenführer Müller 3), der i min nærværelse dikterede et til mit referat svarende lyn-telegram til Reichsführer SS Himmler.
Kort efter min hjemkomst til København indløb via chefen for sikkerhedspolitiet og sikkerhedstjenesten Dr. Kaltenbrunner den definitive ordre fra Reichsführer SS Himmler: Jødeaktionen skal bringes til udførelse straks.

Reichsführer SS Himmler havde til gennemførelse af aktionen sendt Sonderkommado Eichmann 4), der var direkte underlagt Amtschef IV, SS-Gruppenführer Müller, fra Berlin til København. Denne kommando havde chartret to skibe til at transportere jøderne bort med.
I Danmark skulle der være over sekstusinde jøder. Dr. Best og jeg havde sørget for, at de danske myndigheder og befolkningen i rette tid var blevet gjort bekendt med den planlagte aktion. På den måde skete det, at der ved aktionen blev taget omtrent 400 jøder. De øvrige var i rette tid forsvundet i den danske befolkning. Størstedelen af jøderne var i de uger, der fulgte efter aktionen, i både taget over Øresund til Sverige.
Jeg har tilsikret flere jøder, f.eks. universitetsprofessor Rubinstein 5), København, der gennem deres hustruer eller med danske statsborgere som mellemmænd henvendte sig til mig for at søge beskyttelse, at de uantastet kunne blive i Danmark. Professor Rubinstein var fire uger efter aktionen med min billigelse rejst illegalt til Sverige sammen med sin hustru og sin datter.

De 400 jøder blev af medlemmer af Sonderkommando bragt til Theresienstadt via Stettin.

Da jødeaktionen i Danmark var slået fuldstændig fejl, var der hos chefen for sikkerhedspolitiet og sikkerhedstjenesten, Dr. Kaltenbrunner, og hos amtschef IV, gruppenführer Müller, i Berlin stor forbitrelse mod Dr. Best og mig. Hitler og Himmler skal have raset, fik jeg fortalt af Eichmann og af Sturmbannführer Günther, Eichmanns stedfortræder. Man mente, at Dr. Best og jeg var skyld i det dårlige resultat.
Gruppenführer Müller pålagde mig at skrive en indberetning om årsagerne til, at planen mislykkedes. Jeg har sendt indberetningen til chefen for sikkerhedspolitiet og sikkerhedstjenesten, SS-Obergruppenführer Dr. Kaltenbrunner, personlig.

Ribbentrop har fremkaldt foranstaltningerne mod jøderne og er ansvarlig derfor.

Mildner.

 

_________________________________________________________________________

1)  Rudolf Mildner havde efter aktionen mod de danske jøder fået overdraget den praktiske gennemførelse af den modterror, der nu blev sat ind mod den danske modstand, og clearingmordene – mord på tilfældigt udvalgte kendte danskere som hævn for modstandsbevægelsens drab af stikkere. Han var dog ifølge Berlin ikke ”effektiv” nok – i januar 1944 erstattedes han Otto Bovensiepen og forflyttedes til Berlin. Senere i 1944 blev   han chef for Sikkerhedspolitiet i Wien.
2) Ernst Kaltenbrunner blev efter den tjekkiske modstandsbevægelses attentat mod Heydrich chef for Sikkerhedspolitiet og SD. Han blev henrettet 16.okt. 1946 i fængslet i Nürnberg
3) Heinrich Mueller var SS-Gruppenführer og Generalløjtnant i politiet. Fra 1939-1945 var han chef for IV. afdeling (Gestapo) i RSH – ”Reichsicherheitsamt”. Han forsvandt sporløst efter 29.april 1945, hvor han blev set for sidste gang i Førerbunkeren.
4)   ”Sonderkommando Eichmann” havde navn efter Adolf Eichmann, som var chef for jødeafdelingen i RSH. Eichmann slap efter krigen væk til Argentina, men blev i 1960 opsporet af israelske agenter, ført til Israel og her ved en meget opsigtsvækkende retssag dømt til døden og henrettet.
5) Professor Rubinstein?