39. HM til J.Christmas Møller i London

HM
c/o Brusell, Nationsgatan 12, Lund                                       
                                                                                                                                                                  27. oktober 43

J. Chr. Mõller, Esq
Det Danske Råd, London 1)

  Mange tak for Deres telegram, som jeg først fik i dag fordi de svenske myndigheder tilbageholdt det i 4 dage til de havde overbevist sig om at jeg ikke spionerede.

  Desværre kan jeg ikke give Dem mange nye detaljer om de herskende forhold i Danmark. Der var så mange rygter, og man havde rigeligt at gøre med at holde hovedet koldt. Jeg forlod landet d. 9. og måske skulle jeg have kontaktet Dem noget tidligere, men desværre var det første, der skete, da jeg kom her var at få influenza, og dernæst måtte jeg orientere mig her i landet. Jeg forsøgte at få et arbejde som handelskorrespondent indtil krigen er forbi, men det lykkedes sikkert ikke. For at gøre det hele værre, så er min kone med mig, og hun venter et barn omkring d. 13. november. Det var ikke rart at skulle krydse sundet om natten i en fiskerbåd med tyske patruljebåde der lurede rundt omkring, men vi kom da over.

Hovedindtrykket i Danmark er at tingenes nyeste tilstand er indtruffet mod Best, v. Kannstein og v. Hannekens råd og ønsker. Alle tre har nu været længe nok i København til at være blevet “smittet” af dens gennemtrængende, blødgørende indflydelse og helt igennem civile udsyn, der placerer soldaterlivet som den sidste af menneskelig beskæftigelse. Der er også temmelig mange tegn på at Best & Co prøvede at modarbejde ordrerne fra Berlin om en pogrom ved at sprede vedholdende rygter om den nøjagtige dato for aktionen. Rygterne var kun 24 timer forkerte. Den skete natten til lørdag i stedet for fredag, som rygterne sagde. Selve aktionen blev gennemført med germansk ubarmhjertighed. De tyske tropper som gennemførte kuppet d. 29. august var en speciel deling der bestod af vaneforbrydere, der var blevet lovet straffrihed på betingelse af at de deltog i en speciel aktionsgruppe. Aldrig har jeg set en mere perfekt samling af kriminelle fysiognomier 2). I hvor høj grad de samme “ærværdige” var aktive under pogromen kan jeg ikke sige, men jeg går ud fra at de deltog, fordi aktionen blev gennemført på to helt forskellige måder. Nogle patruljer var temmeligt høflige, ringede på  og gik igen så snart de fandt ud af at der ikke var nogen hjemme. Andre brød ind i lejlighederne eller husene og ødelagde møblerne. Alle tyske patruljer blev assisteret af danske nazister.

  Vi fik den første advarsel kort efter kuppet d. 29. august, da danske nazister stjal Synagogens medlemslister fra sagfører Henriques kontor. Det eneste resultat af Max Rothenborgs anstrengelser for at få dem tilbage, var en bekræftelse fra den tyske hær om at den intet havde med sagen at gøre, idet det måtte være folk fra partiet eller private der handlede på egen hånd. Så kom der mere og mere vedholdende rygter og folk begyndte at forlade landet. I de afgørende dage var der ikke mange jøder der sov eller opholdt sig der hvor de plejede selvom det var en ulempe at aktionen blev gennemført på sabbataftenen. Ingen ortodoks jøde kan foretage sig noget som helst fra solnedgang til solnedgang, ikke engang flygte.

  Pludselig opstod en stor og hemmelig dansk organisation til at smugle jøder og politiske kriminelle ud af landet. Den har masser af penge, eftersom ingen nægtes overfart skønt prisen varierer mellem 1.000 og 10.000 pr person for overfarten. I mit tilfælde skulle der bruges 5.000 kr. for at få os begge over og det var kun lykkedes mig at skaffe halvdelen af pengene på de 24 timer jeg havde til rådighed. På jernbanestationen fik jeg stukket en konvolut i lommen med det beløb som jeg manglede.  De folk der skal smugles over bliver derefter gemt i huse langs kysten. De får ikke lov til at tænde lys eller bevæge sig udenfor overhovedet, men må vente til det bliver deres tur – i nogle tilfælde i flere nætter. Så bliver de hentet og sejler af sted fra en eller anden badebro der hører til en villa. Fiskerbåden sejler derefter ud til en eller anden båd der venter på halvvejen eller sejler helt over til Hven eller et andet sted langs den svenske kyst.

  De politiske forhold i Danmark har undergået en bemærkelsesværdig forandring til det bedre i de sidste uger. Så længe Best-Scavenius regimet varede, troede folk, at de havde noget at miste, og at ”det kunne blive meget værre”, men det er der ingen, der tænker på længere. Folk i ”Den røde Bygning” 3) er faktisk meget glade for at blive af med ministerierne, for, som Svenningsen fra udenrigsministeriet formulerer det, når tyskerne nu kommer, kan vi fortælle dem, at det ikke kan lade sig gøre, fordi det er ministerens afgørelse, og da der ikke er nogen minister, kan der intet besluttes. De har nu fundet en legal vej ud af de vanskeligheder der vedrører alle de gældende midlertidige love ved at udstede lovforordninger. Domstolene siges at acceptere disse i stedet for love.

  Kongen opholder sig stadig på Sorgenfri. Han fik ikke lov til at komme til Amalienborg for at besøge kronprinsen på sin, kongens, fødselsdag 4). Kronprinsen siges at have været meget aktiv i forbindelse med sænkningen af flåden d. 29. august 5). Efter dette har han forholdt sig i ro på slottet. Selvfølgelig er der illegale kontakter mellem politiske cirkler og Kronen. Hvad angår de politiske partier, har de konservative påkaldt sig et vågent øje fra den tyske besættelsesmagt. Der er flere fængslede konservative folketingsmedlemmer end fra noget andet parti. Ikke engang Hartvig Frisch 6) er blevet arresteret på trods af sin fortid.

  Den mest bemærkelsesværdige forandring i Danmark viser sig i ubetydeligheder. Nu har danskerne lært den lektie som tjekkerne og irerne får ind med modermælken; det betyder at enhver illegal handling er tilladt forudsat at den betyder skade for tyskerne. Jeg har nu hørt om tilfælde hvor personlige papirer er blevet forfalsket af myndighederne, hvor myndighederne har gjort pludselige ægteskaber mulige indenfor 2 timer, men først og fremmest ved at hjælpe folk ud af landet eller ved at skjule dem. Danskerne er ikke længere lovlydige. Før kuppet d. 29. august var der mange specielt blandt den ældre generation, der ikke var alt for velvilligt stemt overfor sabotagen og beklagede det; de hævdede at man nemt kunne anspore folk til at ofre alt ved at sprænge dette eller hint i luften mens man selv var forholdsvis sikker. Disse mennesker har tilsyneladende glemt Deres aktiviteter her til lands, før De forlod landet. De kender disse ”nydelige” typer, som ikke bryder sig om nogen aktion, fordi der er en lille risiko forbundet med den. Atmosfæren i København er meget ”sød”, men i absolut modsætning til heroisme. Som hvis man savner sin frokost. Men de seneste dage har jeg ikke i Danmark hørt sådanne synspunkter fremsat. I begyndelsen repræsenterede sagfører Krenchel en vis opfattelse i Danmark, specielt i provinsen og i middelklassen, da han hidsede sig gevaldigt op over sprængningerne af nogle fabrikker. Men han overspillede fatalt især efter at pogromerne var sat i værk. Således torpederede han sig selv.

  Der er stadig en vis frygt for Rusland i Danmark i de samme grupper. Men generelt har folk nu forstået at nazisme er ligeså slemt, om ikke værre, som bolchevismen og først og fremmest at det er meget tættere på. Det var dette Best ville undgå. Efter kuppet har han kaldt sig selv for en politisk død mand. Det gjorde han på et stormfuldt pressemøde lige efter kuppet, hvor han beskyldte den københavnske presse for at være skyld i udviklingen med dens nidkære forgiftning af atmosfæren, som han kaldte det. Frygten for Rusland, som jeg nævnte, er meget flygtig – men derfor desto mere farlig, fordi man ikke kan angribe den med argumenter. Tyskerne er meget dygtige til at udnytte dette. Vi får meget tit små nyhedstelegrammer med dette indhold og selvom danskerne ikke uden videre tror dem, så nager frygten indefra, og det er dette Goebbels håber på.

  Jeg frygter at dette brev er meget skuffende da det ikke indeholder meget nyt. Men det er meget vanskeligt at viderebringe noget nyt, da udviklingen ikke viser sig i spektakulære aktioner, men i en hårfin forandring i folks synspunkter. Det er nemt at sige, at Danmark nu kæmper. Hvad betyder det? Det betyder måske meget, måske kun lidt. Men det betyder dog at danskernes lunkne attitude er gået af fløjten. Det er dog noget, om end kun lidt. Derfor var pogromen den værste fejltagelse, som tyskerne har begået i Danmark.

De allerbedste hilsener og min største tak – om end forsinket – for bryllupsgaven

Deres

HM

_____________________________________________________________________________

 

1) John Christmas Møller (1894-1948) var den ledende skikkelse i Det konservative Folkeparti. Han havde allerede i oktober 1940 måtte forlade samlingsregeringen efter tysk pres, og i vinteren 1941-42 grundlagde han sammen med den da illegale formand for Danmarks kommunistiske Parti, Aksel Larsen, det illegale blad "Frit Danmark". I april 1942 kom han illegalt via Sverige til London, hvor han blev formand for Det danske Råd og hvorfra han i radiotaler over BBC allerede i september 1942 opfordrede danskerne til mere aktiv modstand, bl.a. ved sabotage.
2) "fysiognomier": (her) ansigtstræk
3) "Den røde Bygning" er et andet navn for Kancellibygningen i København, hvor i dag Finansministeriet har til huse.
4) Kong Christian X. havde fødselsdag 26.sept.
5) Da tyskerne ved 4-tiden om morgenen den 29.aug. angreb den danske flåde, gav viceadmiral Vedel ordre stil at sænke skibene på Holmen i København, mens skibe andetsteds fik ordre til om muligt at søge svensk havn.
6) Hartvig Frisch (1893-1950) var en ledende skikkelse i Socialdemokratiet, der i 1933 havde udgivet bogen "Pest over Europa" om de totalitære regimer i samtiden. Han blev i 1935 valgt til politisk ordfører for Socialdemokratiet, men måtte i efteråret 1940 afgive denne post efter at have angrebet de danske nazister i en finanslovstale. Han forsvarede de næste år samarbejdspolitikken og angreb, ofte meget kraftigt, modstandsbevægelsen