41. Kære Hr. Doktor Meyer

Den 28.-10-43

Kære Hr. doktor Meyer! 1)

  Tusind tak for Deres brev, det var gået fint igennem censuren, vi fik det den 23. Jeg er meget nervøs, for vi fik lige nu bud om, at vi kunne få breve med, med skipper, for tænk, alle de flinke unge betjente som er ansat ved havnen og som var så flinke til at hjælpe jøderne væk herfra, de skal arresteres, så nu i aften vil de alle flygte til Sverige, så var det vi kunne få brev med dem over, så jeg skulle skynde mig og skrive en masse.

  Gudskelov De alle kom godt over – vi har tænkt så meget på Dem alle, og gudskelov De alle holdt ud og blev hos os, selvom det var drøjt at være der så længe; men det blev nu Deres og Deres venners redning. Min mand og jeg bad hele den nat til Gud om at bevare Dem alle for os, og det ved vi har frelst Dem, Gud skal nok høre, når man beder af et inderligt og oprigtigt hjerte.

  Den grufulde nat glemmer vi aldrig, tænk kl. 8 om aftenen holdt en stor tysk bil udenfor vor have; imens stod her 8 mand af vennerne og ladede skydevåben, De kan tro, vi var bange for at tyskerne skulle opdage noget, men det gjorde de ikke. Det var jo meningen, at de skulle besætte havnen om natten, så jøderne kunne komme over; men det måtte opgives, der kom nemlig to store lastbiler med 30 københavnske betjente, også turde vore ikke begynde på noget; man vidste jo ikke om disse var til at stole på? Så blev det bestemt vi skulle forholde os roligt til næste dag; Gestapo var jo også i byen; men tænk så blev det sådan en frygtelig nat; kl. 11 om aftenen kom tyskerne, altså natten til torsdag den 7, og hvor frygteligt gik det så ikke til – tænk de grusomme mennesker holdt til i menighedshuset og dette besatte de og tog de jøder som var gemt der – vist cirka 40. Derefter gik de på husundersøgelse i næste alle huse, huset her ved siden af vores (ikke 10 skridt (fra) hvor De alle var her hos os) blev også undersøgt, gudskelov de gik vores dør forbi.

  Da klokken så var 3 1/2 om morgenen, gik de til graveren ved kirken og tvang ham med revolver til at udlevere nøglen til kirken (hans kone besvimede, og præsten fik om morgenen et nervesammenbrud da dette blev ham fortalt) det var så frygteligt alt sammen, så gik tyskerne til kirken og åbnede denne og brød ind helt oppe på det øverste loft, og slæbte alle disse stakkels mennesker ned og satte bilernes lys på dem, så blev de alle skilt i forskellige klasser og blev samlet sammen oppe i menighedshuset.

  Alt dette foregik mens De og Deres venner var hos os, vi var så ulykkelige, da vi næste morgen ved 5-tiden kom ud og erfarede dette, for i seng var vi ikke den nat, vi vågede og bad for dem som led og havde det så svært og dette frelste dem alle. Ja, sådan er vor tro.

  Alle disse mennesker blev så i løbet af formiddagen kørt væk i store lastbiler. De kom til Horserødlejren og blev nogle dage efter kørt bort derfra i store plomberede biler med mad med til 7 dage, ingen vidste hvor de skulle hen – nogle sagde Böhmen 2), men om dette passer, ved vi jo ikke.

  Det er forfærdeligt med Fru Irma Hertz og Ellen som kom fra Fru Helene Abrahamsen, vi har søgt og søgt alle vegne efter disse mennesker, men ingen kender noget til navnet eller kan mindes denne dame med sin datter, som jeg har givet Dem beskrivelse af; men der er jo den mulighed, at Fru Hertz og Ellen er kommet med en anden båd og er kommet til Mølle eller et andet sted i Sverige, det håber vi da så inderligt. Hils lille Helene og sig hun må endelig ikke tabe modet alt bliver nok godt igen, vi arbejder hele tiden med at få oplysninger, vi gør det for at hjælpe. Havde de blot alle kommet til os, så kunne - - -(resten af teksten er her ikke).

 

_____________________________________________________________________________

 

1) Dette brev er fra en familie i Gilleleje til en af de jøder, de havde skjult, før han kom til Sverige. Som det fremgår af brevet, er det sendt med nogle flygtende danske havnebetjente, som nu selv følte, de måtte flygte til Sverige på grund af deres medvirken til jøderne flugt. Sproget bærer præg af, at brevet er skrevet i stor hast - det er her enkelte steder gjort mere læsevenligt, bl.a. ved en øget tegnsætning og deling af meget lange sætninger.
2) Theresienstadt ligger faktisk i Böhmen (= Tjekkiet)