Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

44. Dansk diplomat udtaler: Nazistisk sadisme mod jøder vil ikke blive tilgivet.”

Af Henrik Kauffman 1), dansk minister for amerikanske anliggender. 8.10.1943
WASHINGTON - (INS) –

Den nazistiske forfølgelse af danske jøder var planlagt til at falde sammen med den hellige jødiske uge, Yom Kippur, og blev sat i værk på Hitlers personlige ordre.

Den nazistiske udrensning er i sin natur helt og holdent sadistisk.

Danske jøder er så assimilerede 2), at det før forfølgelserne var svært at skelne en ikke-jøde fra en jøde.
 De nazistiske anklager om, at de danske jøder var ansvarlige for sabotagehandlinger, er fuldstændigt latterlige. Jøderne har netop været omhyggelige med ikke at deltage i sådanne aktioner, for at undgå det, som for nylig er sket.
Hitler har tidligere foreslået anti-semitiske tiltag i Danmark, men fik besked fra Kong Christian om, at hvis dette skulle ske, ville han være nødt til helt at overtage kongeriget og erklære overfor hele verden, at Danmark ikke længere var frit.

For en måned siden forlod man alle illusioner om ”beskyttelsesforanstaltninger” og kongen blev interneret. Det danske politi protesterede voldsomt overfor Nazisterne, ved at advare jøderne en uge før de påtænkte pogromer blev sat i værk. 

Mange politiofficerer kom sammen med jøderne til Sverige som flygtninge. Vi ved ikke, hvor mange jøder der er blevet dræbt, men vi tror at ca 2.000 er sluppet over, og vi ved at mange har begået selvmord.
Det nøjagtige antal jøder i Danmark er mellem 4-5.000, men det nøjagtige antal er ikke kendt; vi skønner at der var mellem 5-6.000 jøder i Danmark.
Det er utroligt, at så mange har været i stand til at slippe væk, eftersom alle både blev konfiskeret for to uger siden, og grænserne blev bevogtet tæt.

Imidlertid hjalp hele den danske befolkning med til flugten.

 Der er også tegn på at de almindelige tyske tropper – ikke SS-tropperne – er ved at være trætte af at forfølge jøderne.
 Måske tror de at krigen allerede er tabt og deres moral er derfor lav.

                                                                    *                       *                          *
Sabotagen, der var undskyldningen for forfølgelserne, fortsætter med uformindsket styrke og effektivitet. Det danske folk er ikke blevet intimideret 3) af de nazistiske grusomheder.
Den internerede Kong Christian, der nægtede at medvirke til en pogrom fordi han ”er konge for alle danskere”, kæmpede mod tyskerne indtil Nazisterne overtog Danmark.

 Da Hitler forlangte af ham at han skulle kræve at jøderne blev tvunget til at bære den  femtakkede stjerne som identifikation udenpå tøjet, erklærede han at han også ville bære Davidstjernen hvis ordren blev givet.

Den nazistiske sadisme vil ikke blive glemt når Danmark igen er frit.

_____________________________________________________________________________

 

1) Henrik Kauffmann (1888-1963) var den 9.april 1940 dansk gesandt i Washington og anlagde straks det synspunkt, at han ikke uden videre kunne modtage ordrer fra den tyskkontrollerede regering i København, men ville handle på egen hånd for at støtte den allierede krigsførelse.
2) assimilerede: De danske jøder havde i den grad tilpasset sig det omgivende samfunds kultur
3) intimideret: skræmt

 

44. Henrik Kauffmann