52. Bent Goldschmidt: Det danske Gymnasium i Lund

På et kursus for danske lærere på Yad Vashem i Jerusalem fortalte Bent Goldschmidt i februar 1998 følgende om sin tid som flygtning i Sverige

På kajen i Höganäs blev vi modtaget bl.a. af en dansk premierløjtnant, storebror til en af mine kammerater. Han var netop for en måned siden flygtet med hele sit kompagni  til Sverige.
Efter  myndighedernes modtagelse, med indcheckning af politiet, blev vi installeret i en stor sportshal hvor vi kunne hvile ud.

For at vi alle skulle komme til hægterne igen, tog vi på mine forældres foranledning til Vittsjö, et rekreationssted i det nordlige Skåne.  Her kunne vi i ro og mag drøfte planerne for vort videre ophold som flygtninge. Da alle danskere selvfølgelig helst ville til Stockholm, blev det  straks erklæret som lukket område, hvis man ikke havde familie eller lignede tilknytning hertil. Det blev derfor kun min ene søster, der kunne rejse der op, vi andre der endnu ikke var færdige med skole eller studier var bedre tjent med at komme til Lund, hvor der også skulle oprettes en dansk skole med tilhørende skolehjem og hvor der  desuden var universitet.

Den Danske Skole i Lund startede d. 15. 11. 43. Rektor blev i første omgang  fru  Ruth Lachmann, og mange dygtige lærerkræfter blandt danske flygtninge bl.a. Aage Bertelsen 1), som senere overtog rektorembedet, ledede undervisningen i en seminariebygning, som var stillet til rådighed af Lunds kommune.

Vi var 46 elever i gymnasium og 4. Mellem 2), da vi startede.  Jeg havde netop forladt 3.g på Øregård gymnasium og kom nu til en ny klasse, men der var også kammerater fra Øregård.  Nye lærebøger var sendt over fra Danmark og vi gik i gang med krum hals for at nå pensum.

Dansk studentereksamen i Lund d. 1. juli 1944

Da vi nåede til juni måned var vi parat til at gå op som kursusstuderende, dvs. vi skulle op i alle fag. Eksamensopgaverne blev tilsendt fra Det kongelige Danske Gesandtskab,
skolekommissionen, i Stockholm. Selv skrev jeg det tredje emne i dansk stil som havde følgende titel:  ”Hvorledes kan livet under flygtningekaar udenfor hjemlandet præge menneskers karakter og sindsstemning?”

 Vi bestod alle og eksamen og fik vore studenterhuer, der var lavet i Sverige, men kokarden 3) kom illegalt over fra Danmark. Vi fejredes efter kendt dansk mønster. Vi kørte til venner og bekendte i hestevogn, og senere var vi inviteret til Malmö  hvor vi  dansede rundt om statuen på Stortorget og var til studentergilde.

Et Dansk - Norsk - Svensk gymnasiaststævne på Lundsberg kostskole i Värmland, afholdes i juli - august 1944. Stævnet var støttet af foreningen Norden og af Flygtningekontoret i Stockholm. Man bød på foredrag om svensk natur og næringsliv, udflugter og ikke mindst på udbytterigt kammeratligt samvær. Jeg husker nu mest at vi hyggede os og gik i vandet.
Som forberedelse til min videre uddannelse til arkitekt, fik jeg om efteråret 1944 job som murerlærling i Malmø, og senere blev jeg praktikant på en tegnestue i Lund.

 

Den Danske Brigade 4) i Smålands mørke skove november 1944.

En mindre del af studenterne melde sig med det samme til Den Danske Brigade, og i november følte jeg mig også kaldet.  En hård uddannelse fulgte i de mørke Smålandske skove, hvor vi lærte at skyde og trænede for at evt. komme til en befrielse af Danmark. Blandt os var der mange, bl.a. fra modstandsbevægelsen, der så frem til den dag, da de kunne fordrive tyskerne og atter gøre Danmark frit.  I Brigaden mødte jeg en af mine søstre, der gjorde tjeneste som “lotte”. Min ældste søster, der studerede til læge, assisterede ved Ramløse brunn med modtagelsen af de kz-fanger, der kom med Bernadottes hvide busser.  

 

__________________________________________________________________________

 

1)  Aage Bertelsen (1901-1980) havde i oktober 1943 deltaget i arbejdet med at redde de danske jøder til Sverige og måtte derfor allerede i november samme år selv flygte derover. Efter krigen skrev han bogen "Oktober 1943" (1952)
2) 4.mellem: I det daværende danske skolesystem blev man delt efter 5.klasse. De mere boglige elever fortsatte i 1.-4.mellem - svarende til vore dages 6.-9.klasse
3) kokarden: Det lille mærke med sammensatte bånd foran på studenterhuen
4)  Den danske Brigade. Allerede i efteråret 1943 oprettedes en Sverige en dansk brigade - officielt som en slags politikkorps, reeelt som en militær enhed, klar til at blive sat ind i Danmark, hvis krigen skulle nå landet.