56. Alfred i Strängnes til hr. P.M.G, 22.april 1945

Tak for jeres venlige brev. Jeg vil gerne besøge jer, men det vil I måske aftale med Hanne. Jeg skriver i sengen jeg ligger nemlig på sygeafdelingen. Jeg har feber og diaré. Jeg tror det er rejsen, jeg har ikke været i seng i 6 døgn. Tal ikke til Hanne om, at jeg er syg.

Forrige fredag fik vi besked om hjemrejsen. Kl. 16.30 og kl. 20 var vi i Slöjsen. (Jeg skal senere berette hvad en "Slöjse" er). Der var vil til søndag morgen. Kl. 5 kom de svenske Røde Kors Omnibusser - 35 i alt - en lastvogn med benzintromber, 2 motorcykler med ordonnanser, et feltkøkken (og) en sygevogn. 72 mands besætning hørte til busserne foruden var der en lille vogn med en løjnant, der med radio i vognen førte hele transporten. Det var et strålende syn at se hele den hvide karavane med svenske flag og Røde Kors på taget og siderne. Da vi var kommet ind i vognene blev vi straks overtaget af svensk Røde Kors og havde ikke mere med tyskerne at gøre.

Vi fik alle udleveret chokolade og cigaretter. Afrejsen fra Theresienstadt glemmer jeg aldrig.
Hele byens befolkning, ca. 15.000 mennesker, havde taget opstilling i gaderne, og da vi ved 10 tiden kørte ud af "fængslet" stod de vinkende grædende og råbte farvel. Da vi kom ud af byens bomme kom en tysker ind i hver bus og gav ordre til at vi skulde tage stjernerne af.

Køreturen gennem Sudeterlandet  1)  var smuk og senere turen gennem Sachsisk Svejts 2) var uforglemmelig. Hele turen var meget spændende, da vi søndag morgen fik at vide, at det ikke sikkert, vi nåede igennem krigszonen. Derfor blev der også kørt vanvittig hurtigt. Det eneste vi mødte på landevejen var tyske militærvogne på flugt - alle kamuflerede - flere tusinde på en dag.

Vi kørte forbi store lejre med engelske krigsfanger og her lukkede de svenske Røde Kors døren op og kastede cigaretter ind til Englænderne. Vi mødte også store kolonner med russiske krigsfanger. Det var hele lejre der var på flugt og vore Røde Kors fok fortalte os at sådan løber tyskerne omkring med fanger på landevejen over hele Tyskland - de har ikke flere lejre til dem.

 Søndag eftermiddag nåede vi Dresden 3). Vi kørte gennem "byen" forbi "Banegården". Jeg vilde gerne berette hvad vi så,men ingen tror det. Det syn vor så uhyggeligt, at det er der ingen, glemmer. Gaderne var på begge sider bjerge af murbrækker i 1.ste og 2.sals højde og enkelte steder stod forkrøllede jernmasser, der engang havde været en sporgvogn. Der var en uhyggelig stemning over det hele, ikke et menneske,kun ruiner. Hist og her var en gade med hele huse på den ene siden. Banegården var kun et jernskelet.

Fra Dresden kørt vi ad autostradaen til Berlin 4). Vi havde frit lejde over alt. Her kørte de vanvittig hurtigt - ca. 70-80 km - det er meget med en Omnibus. Søndag aften nåede vi en skov ca. 20 km fra Potsdam, her kørte vi i skjul for natten. Men det blev en nat, vi der gjorde den med aldrig glemmer.

Kl. 0.30 begyndte sirerne at tude omkring os og en skyden og bombardering begyndte i vor nærhed. Vi sov på gulvet i busserne - hele jorden gyngede med os. Kl. 3.50 troede jeg, det var ude med os; da begyndte russerne storoffensiven på Berlin. Det var et spektakel og en larm og blinken uden lige.

Næste morgen kørte vi gennem et brændende Potsdam. Ruindynger ved ruindynger, ja bjerge af murbrokker. Her havde været angreb søndag nat, mens vi opholdt os i skoven. Den skønne bro med figurer på ved kirken var helt ødelagt.

Fra Potsdam kørte vi i en rasende fart videre nordpå ad landevejen mod Rostock. Her kørte vi så hurtigt, da her hver formiddag mellem 10-11 kommer flyvere der angriber landevejstrafikken. Her kørte vi visse steder med en afstand af 20 km til hver front. Om eftermiddagen nåede vi Schwerin og (?)

Vi kørte videre hele mandag nat, men da vi nåede Neumünster, blev der givet alarm, og vi måtte holdte udenfor byen et par timer. Vi så hvordan der blev kastet lysbomber. De dalede ganske langsomt ned som juletræer og blev stående længe i luften. Resten af natten kørte vi med slukkede lanterner gennem Rendsburg Slesvig over Hohenzollern Brügge med fjendtlige flyvere brummende i luften over os. Det var en nerveanspændelse.

Kl. 6 nåede vi den danske grænse; det var meget højtideligt, men det forstår kun os,der have opgivet håbet om at gense det igen. I Padborg fik vi en hjertelig modtagelse af befolkningen. I Brugsen fik vi gratis brevkort og danske flag. I Padborg kom vi alle i bad og blev senere trakteret med havregrød og Oveed? (For første gang i 1 1/2 år)

kl. 2  kørte vi fra Padborg mod Åbenrå. Her fik vi af Dansk Røde Kors smørrebrødspakker og mælk. Fra Åbenrå kørte vi til Haderslev. I alle landsbyer var flagene rejste, og folk stod og vinkende. Men i Haderselv og Kolding havde folk taget opstilling på gaderne, vi kørte igennem således at der var kun en smal stribe tilbage. I Haderslev var det i tusindvis -de råbte velkommen hjem og løb hen til busserne, så vi måtte standse. Ind af vinduerne blev der kastet blomster, chokolade, tobak og hilsener og bagerne kastede kager ind til os. Vi græd alle i vognene af glæde. I Kolding gentog det hele sig igen.

Kl. 7 var vi i Odense. Her fik vi middag i Folkets Hus og overnattede der. Næste morgen startede vi til Nyborg. Her kørte vi ombord på færgen. Det var et flot syn at se hele dækket fyldt med de hvide busser. På færgen fik vi 2 spejlæg m bacon og franskbrød, kager kaffe. –
Kl. 2 var vi i Frihavnen og kl. 4 i Malmö. Nu har jeg ikke mere papir.
Resten fortæller vi jer mundtligt".-----------

_____________________________________________________________________________________

1)  Sudeterlandet - grænseområdet op langs grænsen til Tyskland og Østrig - frem til 1945 mest  beboet af tysktalende bøhmere og  fra 1938-1945 indlemmet i Tyskland
2) Sachsisk Schweiz - bjergrigt område på den tyske side af Sudeterbjergene
3) Dresden var næsten blevet totalt ødelagt ved et bombardement natten mellem 13. og 14.februar 1945
4) Autostradaen er et andet ord for motorvejen