Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

6. Notits fra udenrigsministeriets direktør, Svenningsen 1)

 

1943 17/9. Afskrift af notits fra direktør Svenningsen, Udenrigsministeriet.


Overretssagfører Max Rothenborg 2) meddelte dags formiddag kl. 10, at den mosaiske menigheds 3) kontor i Ny Kongensgade 6 var i færd med at blive ryddet. Menighedens bibliotekar Fischer var i dag til morgen blevet ført bort fra ejendommen, og tyske soldater havde været til stede på denne side kl. 7. Der er holdt i gården en stor overdækket tysk vogn med nummeret Pol. 158549.

Jeg telefonerede kl. 10.10 til Regierungsdirektor Dr. Stalmann 4) og spurgte, hvad denne aktion i Ny Kongensgade skulle betyde. Hr. Stalmann var ganske ubekendt med den omtalte begivenhed og kunne ikke forestille sig, hvad sammenhængen kunne være. Han ville straks tage sagen op til nærmere
undersøgelse og give mig besked.
____________________________________________

 

1) Svenningsen: Niels Svenningsen var som udenrigsministeriets departementchef havnet i en ledende rolle overfor tyskerne efter regeringen Scavenius´ afgang 29.aug. ´43
2) Overretssagfører Max Rothenborg
3) Den mosaiske menighed: Den jødiske menigheds officielle navn i Danmark er ”Det mosaiske Troessamfund”
4)Regierungsdirektor Dr. Stalmann: Friedrich Stalmann arbejdede i det tyske gesandtskab hele perioden 1940-45

6. Svenningsen notits 17.9.43