Opholdet i Sverige

Fra efteråret 1943 flygtede tusindvis af forfulgte danskere fra deres hjemland. I løbet af bare halvandet år satte mere end 18.000 over Sundet til friheden i det neutrale Sverige. Udover overfaldet på jøderne var det de skærpede forhold ovenpå regeringens fald den 29. august 1943, som udløste flugten. Jødeforfølgelsen, men også optrevlet modstandsarbejde, en interneringstrussel eller anden undertrykkelse og forfølgelse var baggrunden for de fleste danske flygtninge. Dertil kommer såkaldte samarbejdsmænd og en række andre folk, der i samtiden ikke blev betragtet som forfulgte og som ikke kunne betegnes som så kaldte politiske flygtninge, men som nogle i dag vil kalde “bekvemmelighedsflygtninge” eller som FN i mere stueren stil kategoriserer som “økonomiske flygtninge“. Mennesker med arbejdsløshed, eller andre ikke politiske årsager som baggrund for deres flugt.

Det var altså en uhomogen flygtningepopulation, af dansk oprindelse, der søgte over i landflygtigheden hinsidan og betingelserne for at opbygge et relativt problemløst og harmonisk dansk flygtningemiljø i Sverige var ikke til stede. Tilværelsen i landflygtighed var problematisk for mange. Almindeligvis var man ganske vist særdeles lettet og taknemmelig overfor Sverige og svenskerne i forbindelse med landgangen, men når hverdagen som flygtning indfandt sig efter en rum tid kom bekymringerne væltende. Hvordan gik det med venner og familie derhjemme. Var de overhovedet længere i live, deporteret eller udsat for andre ubehagligheder, havde man svigtet ved at flygte osv.? En lang række ubehagelige spørgsmål, der skabte en tung grundstemning for mange og som medvirkede til at gøre opholdet tyngende, sådan som det i reglen også opleves af vor tids flygtninge verdenen over på flugt fra krige, forfølgelser og andre former for undertrykkelse.