Theresienstadt og hjemkomst

Danske myndigheder og Dansk Røde Kors arbejde fra begyndelsen ihærdigt på at få adgang til lejren, og at det blev tilladt at afsende pakker med tøj og mad. De tyske myndigheder accepterede efterhånden de danske ønsker og fra foråret 1944 ankom så småt de livsvigtige levnedsmiddelpakker til lejren. Men inden da var hovedparten af de mere end 50 som døde i Theresienstadt omkommet - de fleste gamle og syge, bl.a. som følge af de elendige ernæringsforhold og mangel på medicin. Forsyningerne hjemmefra øgedes trinvis og efter at danske embedsmænd i sommeren 1944 havde besøgt lejren, blev der fra tysk side givet tilladelse til at afsende to 5 kilos fødevarepakker om måneden til hver interneret. Et livsvigtigt tilskud!

At en dansk kommission fra Udenrigsministeriet og Røde Kors fik tilladelse til at besøge Theresienstadt var formentlig et led i den propagandaoffensiv som fra sommeren 1943 var sat i værk fra Gestapos side. Man forsøgte at bevise overfor omverdenen, at rygterne om udryddelsen af jøder var rent opspind og en følge af ondsindet krigspropaganda.

Forberedelserne til at omdanne Theresienstadt til en Potemkinkulisse tog sin tid. Alt blev iscenesat ned til mindste detalje. Der blev malet, forskønnet, bygget og istandsat i et omfang der er vanskeligt at forestille sig, men først og fremmest fjernede man de meget gamle og krøblingerne og en lang række alvorligt syge for at mindske indtrykket af overbefolkning og for at give byen et mere ungdommeligt udseende. 17.500 blev udrenset og sendt til gaskamrene som led i det iscenesatte bedrag. Alt blev så behændigt og virkningsfuldt sammenstillet, at selv repræsentanten for det internationale Røde Kors i Genève, Maurice Rossel - der også deltog i besøget sammen med de danske embedsmænd - lod sig overbevise om de "forbløffende" gode forhold i denne jødiske by.

Hjemme igen skrev de to besøgende danske embedsmænd Hvass og Juel Henningsen rapporter om besøget, der beskrev jødernes forhold i lejren som gode forholdene taget i betragtning. Efter krigen blev de stærkt kritiseret for deres tilsyneladende naivitet. En kritik der i sin moraliseren ikke tog hensyn til formålet med rejsen som var at sikre de danske jøders eksistens under forhold, der uden varsel kunne ændre sig til det meget værre. Og her må vi sige at missionen lykkedes.