Tidslinie for begivenhederne omkring oktober 1943.

 

 

9.4. 1940 Danmark besættes af Tyskland. Regeringen fortsætter, men arbejder sammen med besættelsesmagten (:Samarbejdspolitikken).

21.6. 1941 De danske kommunister arresteres

sommeren 1943 troen på et tysk sammenbrud breder sig. Dette medfører et stigende antal sabotageaktioner, strejker m.v.

24.8.43 Werner Best indkaldes til Rigsudenrigsministeren Joachim v. Ribbentrop for at forklare den anspændte situation i DK.
Modtager i denne forbindelse et befalet ultimatum af Adolf Hitler.
Krav i dette ultimatum:
indførelse af undtagelsestilstand med udgangsforbud, særdomstole og dødsstraf m.v.

27.8.43 Best tilbage fra briefing i førerhovedkvarteret – tror han er faldet i unåde

28.8.43 Werner Best fremlægger ultimatum for den danske regering de politiske partier svarer entydigt nej.
29.8.43 Om morgenen får statsminister Erik Scavenius overrakt den øverstkommanderende general Hermann v. Hanneken’s erklæring om, at værnemagten havde overtaget den udøvende magt, og at regeringen derfor var uden beføjelser.
Den danske hærs og flådens soldater interneres (dog forblev domstole og politi intakt).

29.8.43 SS-Brigadeführer Paul Kannstein afgår som leder af det tyske politi og overflyttes til von Hanneken’s administration som chef for den indre forvaltning

31.8.43 Kannstein: Best viste en kopi af et telegram til Berlin hvor jødespørgsmålet blev omtalt men husker ikke detaljerne

1.9.43  Best får instruks fra Tyskland om at han også under undtagelsestilstanden skulle have det politisk ansvar. (Dog måtte Best med indførelsen af den militære undtagelsestilstand overlade positionen som den ledende tyske myndighedsperson i DK til v. Hanneken). Best sender telegram til Tyskland med ønske om supplerende politistyrker.

8.9.43  Best sender telegram til v. Ribbentrop (kilde 1), hvori han fremlægger sin plan om udførelsen af jøde aktionen i Danmark, og grundene for, hvorfor en sådan aktion er nødvendig (han rykker igen for de i telegrammet fra 1.9. nævnte politistyrker). Begrunder tidspunktet for aktionen med undtagelsestilstanden.

11.9.43 Duckwitz: Best fortæller ham at han har foreslået Berlin en aktion mod de danske jøder – selvom han ikke selv tror at en aktion vil blive sat i værk

13.9.43 Duckwitz flyver til Berlin for at forhindre den foreslåede aktion efter samråd med Best

17.9.43  Den rigsbefuldmægtigede, Best, får tilladelse fra Føreren til gennemførelsen af jødeaktionen i DK.
Notits fra udenrigsministeriets direktør Svenningsen (kilde 2), beskriver et møde, hvor Max Rothenborg har meddelt den ulovlige indsamling af dokumenter (adresselister på danske jøder) fra den mosaiske menigheds kontor i Ny Kongensgade 6. Bibliotekar Fischer er ført bort fra ejendommen – man mener han muligvis kan have skjult dokumenter.

18.9.43  Best kontakter endnu engang udenrigsministeriet i Berlin med krav om yderligere politiassistance fra sikkerhedspolitiet i Rigsområdet (: 50 mand).
Senere på dagen kontakter Best igen Berlin for at gøre opmærksom på at det er på tide at klargøre politistyrker, skibet til transporten af jøderne og lejrene som skal modtage jøderne. Endvidere indeholder telegrammet oplysninger om antallet af jøder i DK.

19.9.43 Duckwitz ser telegrammet fra Hitler, der giver befaling om gennemførelse af aktionen

21.9.43  senest denne dag træffer Hitler den endelige beslutning og godkendte at deportationen fandt sted under undtagelsestilstanden.
Mildner tager stilling mod aktionen.

22.9.43 Duckwitz møde med statsminister Per Albin Hansson. De enes om en svensk opfordring til at lade jøderne rejse ud af landet hvis aktionen bliver startet.

25.9.43  Rigsudenrigsminister Ribbentrop godkender aktionen og beordrer den gennemført så den vækker så lille ophidselse i befolkningen som muligt. (kilde 6)
Duckwitz får besked om aktionen vil blive gennemført 1. til 2.10.
Kannstein: ny førerbefaling med ordrer til at gennemføre aktionen 1. til 2.10

26.9.43 Duckwitz møde med Kannstein for at opnå Værnemagtens protest mod aktionen

27.9.43 Mødereferat fra Svenningsen:
Der er uro blandt jøderne efter ny beslaglæggelse af medlemslister hos Mosaisk Troessamfund. Stalmann beskriver tyveriet som ”et privat kup”
Kannstein lover at undersøge sagen.
Telegram fra den svenske gesandt Dardel til udenrigsministeriet i Stockholm:
Der er oplysninger om at Hitler vil forlænge undtagelsestilstanden og at jødeaktionen skal forberedes.

28.9.43 Ribbentrop er indforstået med arrestationen og deportationen af de danske jøder efter instruks fra Hitler. Han ønsker at denne skal foregå uden alt for stor ophidselse i den danske befolkning.
Telegram fra UM i Berlin til Best:
Ribbentrop har beordret aktionen i gang og spørger Best om hvornår deportationen kan begynde. Best svarer at:
Aktionen fastlægges til natten mellem 1. og 2. oktober og skal gennemføres på éen nat
Duckwitz møde med Hans Hedtoft og H. C. Hansen ( eller 29.9. iflg Hvass) i Rømersgade + underretter den svenske gesandt Ekblad og afdelingschef Hvass: de underrettes alle om den forestående aktion (bekræftes af danske politikere i 1947)
Hvass: fra ministeriet gives besked om aktionen til de der henvender sig fra den dag

29.9.43 Best får besøg af Svenningsen og Eivind Larsen, der har kendskab til detaljerede rygter om aktionen.
Best til Berlin: Rygterne er spredt – fralægger sig ansvaret hvis aktionen skulle mislykkes. Påpeger at de verserende rygter er meget præcise og detaljerede.

30.9.43 Svenningsens referat af mødet 29.9.: rygterne kunne ikke bekræftes af Best, der svarede undvigende og svævende. Fik besked om at undtagelsestilstanden ville blive forlænget ”indtil videre”

1.10.43 Best til Ribbentrop: Chr. X ved besked om aktionen og ønsker den afblæst.
Best: aktionen skal startes kl. 21.00 samme aften på trods af stigende panikstemning. Forbereder en eventuel fiasko ved at skrive at de fleste jøder p.g.a. rygterne formentlig ikke vil være hjemme når man kommer for at hente dem.
Hanneken til Berlin: beder om forholdsordrer i forhold til offentligheden dagen efter. De internerede danske soldater vil blive frigivet i de nærmeste dage.
Kannstein giver om aftenen Svenningsen besked om aktionen (efter møde med Best)

2.10.43 Svenningsen rejser spørgsmålet om jødiske ejendomme og ejendele/formuer og rejser spørgsmålet om intervenerede ½ jøder og kommunister i Horserød Lejren.
Best meddeler at han ikke har fået svar fra Berlin vedr. internering i DK af jøderne.
Kommunisterne i Horserød er ført ombord på skib, der skal til Tyskland. Svenningsen forsøger at ”rette” fejlagtige anholdelser
Best: indfører forordning, hvorefter jøder og folk, der huser jøder, skal melde sig.
Best til Berlin: Danmark er ”Judenrein” og aktionen blev gennemført uden episoder.
Forslag om ophævelse af undtagelsestilstanden fra 6.10.43

3.10.43 De specifikke tal om aktionen må kun overdrages Reichsführer SS. Det opgives at der arresteredes 232 jøder.

 

1945:

22.6.45 Mildner erklærer at aktionen var Ribbentrop’s idé samt at han selv var imod aktionen.

31.8.45 Best afhøres om jødeaktionen.