Trediveårskrigen

Trediveårskrigen var en fortsættelse af de religionskrige og det sammenstød mellem Frankrig og Habsburgerne der prægede 1500tallet. Krigen opstod dels på grund af sammenstødet mellem katolikker og protestanter i Tyskland, dels på grund af de tyske fyrsters oprør mod kejsermagten. Konflikten bredte sig og blev til sidst de store magteres krig om overherredømmet i store dele af Europa med rædsler og omfattende ødelæggelser til følge. Udisciplinerede lejetropper med egne ledere gjorde krigen specielt grusom og nådesløs.

Ved religionsfreden i Augsburg i 1555 var magten i det Tysk-Romerske Rige blevet delt mellem katolske og protestantiske fyrster efter princippet, at fyrstens religion også skulle være bindende for hans undersåtter. Der var dog flere uløste stridsspørsmål i dette arrangement, bl.a. var det uklart hvad der skulle ske med et fyrstedømme, hvis fyrsten skiftede tro. De protestantiske fyrster under ledelse af kurfyrst (dvs. valgfyrste, titel for de 7 fyrster som valgte den tysk-romerske kejser) Frederik af Pfalz dannede i 1608 et forbund, der gik under betegnelsen "den protestantiske union" og var rettet imod det det katolske flertal af fyrster. Deres modtræk var at danne "den katolske liga" i 1609. Kejseren kunne imidlertid ikke automatisk regne med at få støtte fra denne liga, da også de katolske fyrster var imod at kejserens magt blev afgørende øget.

Krigen startede i i Böhmen, da husitterne (dvs. tilhængere af den tjekkiske reformator Johan Hus) gjorde oprør, idet de nægtede at anerkende den nyvalgte habsburske kejser Ferdinand 2. (1578-1637) som konge af Böhmen og i stedet valgte den protestantiske kurfyrste af Pfalz. Dette bragte de to alliancer "den protestantiske union" og "den katolske liga", i åben konflikt. De katolske fyrster vandt med hjælp fra Spanien en afgørende sejr over kurfyrst Frederik i slaget ved det Hvide Bjerg i 1619 og overdrog i 1623 hans fyrstendømme til den katolske fyrste af Bayern.

De forenede Nederlande fik herefter etableret en anti-katolsk alliance og overtalt Christian IV til at starte en felttog mod kejseren.Dette førte til "Kejserkrigen 1625-29" som endte med et stort nederlag for Danmark-Norge og undertegnelsen af Lübeck-freden i 1629. Sejren gav kejseren styrke til at beordre de protestantiske fyrster til at levere de godser tilbage til den katolske kirke som de havde konfiskeret. Det førte til at Frankrig under kardinal Richelieu (1585-1642) pressede Sveriges Gustav Adolf (som var ivrig lutheraner) til at erklære krig mod kejseren. Efter at have vundet nogle glorværdige sejre døde den svenske konge på slagmarken ved Lützen i 1632 og den svenske offensiv endte med sammenbrud i 1634. Dette tvang Frankrig til at kaste sig direkte ud i konflikten mod de tyske og spanske habsburgere. Franskmændene vandt store sejre (Rocoi og Lens) som medførte at den nye kejser Ferdinand 3. blev presset til at indlede fredsforhandlinger.

Fredsforhandlingerne formede sig som en stor europæisk kongres, der varede i fire år mens kamphandlingerne fortsatte. Forhandlingerne foregik i Münster og Osnabrück i den tyske provins Westphalen som gav navn til den endelige fredsaftale i 1648. Frankrig nåede sit hovedmål, idet den spansk-tyske strategiske enhed blev opløst og der blev etableret en magtbalance, som den nye europæiske orden blev bygget på. Kejsermagten blev herunder kraftigt afsvækket til stort set kun at være en symbolsk figur frem til den endelige opløsning af Det Tysk-Romerske Rige i 1806.

Trediveårskrigens ødelæggelser blev omfattende pga. udisciplinerede lejetropper, der med egne ledere gjorde krigen specielt grusom. Resultatet blev derfor også at det tyske område både befolkningsmæssigt, økonomisk og kulturelt blev stærkt svækket. På længere sigt var vinderne dog de de tyske fyrster som nød godt af at princippet om staters suverænitet, herunder religionsfrihed, blev knæsat overalt i Europa.

I Danmark medførte Christian IV's deltagelse i Kejserkrigen at Jylland blev besat og udplyndret af Wallenstein i 1627. Fredsslutningen i Lübeck i 1627 blev dog mild for Danmark-Norge (der havde indgået en midlertidig alliance med Sverige), da Christian IV blot måtte love ikke fremover at blande sig i det Tysk-Romerske riges forhold. På længere sigt førte troppernes hærgen i Jylland til bygningen af fæstninger til sikring af landsdelen og overfarten til Fyn - navnlig i Fredericia.

Som kuriosum kan nævnes at de mange svenske troppebevægelser i Nordtyskland også gav stødet til oprettelse af de første postkontorer og postruter i Norden.

Der er gode muligheder for at lade eleverne søge på nettet i forbindelse med Trediveårskrigen. Man kan f.eks. søge efter informationer om lokaliteter (specielt i Jylland) under krigen. Eksempler fra Kolding, Fredericia og dukker hurtigt op.

Eleverne kan lave oplæg om centrale personer, begivenheder og kilder, f.eks. fredstraktaten fra Westfalen, evt. i samarbejde med sprogfagene.

Desuden er det oplagt at lave fagsamarbejde omkring tidens menneskeopfattelse og kristendommens udvikling, f.eks. med religion.

Endelig kan der laves kildekritiske øvelser, hvor forskellige websteders opfattelse af krigen og dens betydning kan sammenlignes og vurderes. Læs mere om kildekritik på EMU.