[ Startside ] [ Op ] [ Terrorismebegrebet til diskussion ] [ USA's krig mod terror i et historisk perspektiv ] [ Holocaust i den historiske og kollektive erindring ] [ Om at undervise i Holocaust ] [ Livslinjer ] [ On-Line med forfædrene ] [ Historielærerforeningen udsat for Luhman ] [ Historie i Sverige ] [ Historie i Norge ] [ NOTER søger boganmeldere ] [ Noter - arkiv ] [ Anmeldelser ]

Da jeg i 2000 deltog i Yad Vashem kursus i Jerusalem, blev vi af den ansvarlige for den pædagogiske afdeling spurgt, hvordan vi underviste i Holocaust. Han blev lettere chokeret, da jeg fortalte ham, at der ikke i Danmark i gymnasieskolen er nogen tradition for decideret Holocaust-undervisning, men at vi ofte har undervist i nazismens vej til magten, og hvad dette medførte af uhyrligheder herunder bl.a. jødeudryddelsen, som det hed på dansk før Holocaust-begrebet løbet af 90-erne slog igennem. Dette afspejles også af, at ikke før Karl Christian Lammers : Vejen til Auschwitz, fra 2000 har der været undervisningsmateriale præcis med focus på Holocaust på markedet.

Palle Andersen har netop udsendt en bog med titlen Holocaust, Den tyske Jødepolitik 1933-45, som er en glimrende kort ajourført indføring i emnet, men som i en undervisningssammenhæng glimrer ved fraværet af kilder, hvilket de fire billedanalyser ikke kompenserer for.

Da samme pædagogiske leder spurgte, hvordan jeg eventuelt ville gribe et undervisningsforløb i Holocaust an, blev han meget chokeret, da jeg svarede, at jeg måske ville starte med at vise udklip af Der Ewige Jude, hvilket vil få praktisk taget alle danske gymnasieelever til at reagere meget voldsomt i retning af : det kan man da ikke !, den er sgu' ingen, der hopper på !, hvilket igen ville bringe nysgerrigheden frem og vække interessen for en undersøgelser af, hvordan det utænkelige kunne ske.

Når den pædagogiske leder af Yad Vashem reagerede sådan, hænger det sammen med, at han, som amerikansk jøde, har vanskeligt ved at forstå, at Holocaust ikke er obligatorisk stof i gymnasieskolen, som det er i mange steder i USA, og fordi han ikke kender den danske mentalitet/myte, der betyder, at når noget bliver overdrevet lige groft nok, så siger mange danskere fra, uanset om det gælder antisemitisme eller Danmarks forhold til Europa.

Jeg anbefaler ikke, at undervisning i Holocaust gøres obligatorisk, hverken i Folkeskole eller i Gymnasiet. De aktuelle bekendtgørelser åbner rigelige mulig-heder for at inddrage dette emne, hvis lærer og/eller elever beslutter sig derfor.

Imidlertid er danske skoleelever forholdsvis godt orienterede om emnet fra Folkeskolen, hvor mange stifter bekendtskab med Anden Verdenskrig og i den forbindelse med Holocaust, eller hvad man nu kalder det. De 1.G-ere, jeg spørger om hvad Holocaust er ,ved det som oftest , men hvis jeg spørger, hvordan det var med jøderne under Hitler ved næsten alle besked. Således forekommer Anne Franks dagbog også i dag (vi læste den i skolen i 6o-erne) at være en meget brugt kilde til den historie.

I historiebøger for Gymnasiet inddrages Holocaust ofte i sammenhæng med andre emner, f.eks. i Arne Døssings : Møde med historien, Europa siden 1930, eller i Henrik Pers : Dagligdag under fascismen fra 1978.

Per Volck Mortensens : De Sorte Støvler fra 1986 belyser årsager til fascismens succes. Bender og Gades : Mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig fra 1984, hvor Holocaust behandles under overskriften : Forbrydelser mod menneskeheden, sammen med to andre emner, nemlig Katynmasakren, og Hiroshima, uden at denne relativisme her skal kommenteres.

I Peter Frederiksens : Det Tredje Rige fra 1998 behandles Holocaust traditionelt i kronologisk sammenhæng med udviklingen i det tredje rige.

Den mest udførlige og bedste skildring af Holocaust før Lammers er vel nok Walteer Hofers : Nationalsocialismen fra 1963/78, som ofrer jødeforfølgelserne og Holocaust 50 sider med mange gode og relevante kilder.

Gerhard Schoenberners bog fra 1979: Jødestjernen, Jødeforfølgelser i Europa fra 1933-45 er suverænt den eneste deciderede skildring af Holocaust på dansk før Lammers, men denne imponerende samling har aldrig vundet anvendelse i gym-nasieskolen, måske fordi den er så omfattende, og måske fordi den har alle de rædselsfulde illustrationer, og nok også fordi den mangler noget så elementært som en indholdsfortegnelse.

Så man kan ikke sige, at der ikke er blevet og bliver undervist i Holocaust i Danmark, men spørgsmålet er bare hvordan ? Der jo ikke én måde at undervise i Holocaust, men utallige måde at gribe emnet an på.

Hvorfor skal man så undervise i Holocaust ? Ved vi ikke nok om disse rædsels-fulde begivenheder ? Har vi ikke set disse forfærdelige billeder tit nok ? Behøver vores børn virkelig se det igen ? Hvor længe skal vi blive ved med at høre om

dette fortærskede emne ? Jeg er træt af Holocaust, er opfattelsen blandt mange kolleger ? ..og andre siger, jeg kan ikke følelsesmæssigt klare at undervise i et så ubehageligt emne ?

På mit gymnasium havde ti historielærere på et tidspunkt i forbindelse med gruppens rejse til Kraków en ophedet debat om, hvorvidt man skulle besøge og senere vise Auschwitz til elever eller lade være. Halvdelen fastholdt, at man naturligvis skulle besøge stedet, selv om det kan være hårdt, andre mente, at man ikke nødvendigvis skulle traske rundt i så fortærskede emner, mens nogle, emnets karakter taget i betragtning, ikke selv så sig i stand til at lede et besøg. idet de selv mente at ville bryde sammen.

Jeg mener, at der er mange gode grunde til at undervise i Holocaust og beslæg-tede emner.

Før det første er Holocaust på mange måder stadig relevant, dels er det jo først i disse år, at forskningen når til en større forståelse af årsagen til og dynamikken i Holocaust 33-45, og dels er historien om Holocausts historie jo så levende som nogen siden, og endelig er menneskerettigheder jo på den internationale politiske dagsorden, og forskning i, forståelsen af, og undervisning i Holocaust skulle jo gerne på sigt kunne hjælpe til at forhindre fremtidige folkemord. Desværre er de internationale erfaringer med at forhindre folkemord jo ikke imponerende, jvf. Rwanda, Bosnien, Kosovo.

For det andet er det meget let at finde materiale velegnet til undervisning i emnet, ganske vist er der jo ikke mange egentlige grundbøger til dette emne, som netop omtalt, men det er dog ikke svært af finde mængder af fag-såvel som skønlitteratur. Der findes et utal af mindesmærker at besøge, og endelig er billedmaterialet meget stort og let tilgængeligt samtidig med, at der er mange TV-dokumentarprogrammer samt film om emnet. Endvidere er det et af de emner, der står allermest om på nettet, om end af vekslende lødighed, og her har man gode muligheder for at udøve kildekritik.

For det tredje egner emnet sig vældig godt til, at eleverne kan vise, hvordan de kan bevæge sig på de forskellige taksonomiske niveau, idet emnets karakter og aktualitet giver muligheder for såvel analyse som perspektivering.

For det fjerde giver emnet efter en introduktion gode muligheder for projekt-arbejde, da der er så mange forskellige indfaldsvinkler og deraf afledte emner.

For det femte åbner emnet også op for at skrive opgave i 2.g-hist. eller som 3.g-opgave bl.a. pga. materialerigeligheden og pga. de netop nævnte mange indgange til og perspektiver af emnet.

For det sjette egner emnet sig fortrinligt til tværfagligt samarbejde, således evt. Hist/Tysk, Hist/Samf,/Hist/Rel,/Hist/Dansk.

Jeg vil præsentere nogle forløb, som jeg synes jeg har haft succes med i forskellige sammenhænge. Jeg har ofte gennemgået dette emne såvel i 1.,2. som 3. gymnasieklasse som på HF-enkeltfag, og mit overbeviste indtryk er, at mange faktisk synes, at det er et spændende og relevant område, om end at det kan gøre ondt.

Hood, Stuart & Jansz, Litra : Fascism for beginners. Camb. 1993, p.8-17, 34-47

Breggin, Peter. R. : Psykiatriens holocaust. Hvordan og hvorfor psykiatrien blev en dødsmaskine. (Social Kritik , Nr 40/412, December 1995, p. 42-47)

Politiken, Leder, 28.9.97 : De uegnede. Tvangssterilisation et mørkt kapitel.

Sørensen, A.I.: K.K. Steinicke og Racehygiejnen.(Siden Saxo,4/94,p.11-16)

Mørrk, S.(red.) : Det Europæiske hus. Den moderne tid. (1992,p.195-99,201-204)

P.V.Mortensen (red.): De sorte støvler, 1986,heri : H. Günter : Racelære,p. 72-75,

A. Hitler : Den stærkes ret, p.76-78, A. Hitler : Jøderne, p.78-83,

E. Heimer : Den jødiske læge p. 98-99, H. Raage : Vampyrerne, p. 99-105

Med dette hold besøgte jeg på en udvekslingsrejse i den del af det nordlige af Polen, der indtil 1945 var en del af Tyskland, de sørgelige og tilgroede rester af en jødisk pravplads, der bar tydelige præg af at være blevet skændet, dels i 30-erne og dels senere. Selve besøget her og det faktum, at vores polske værter ikke ville med ind at se, var medvirkende til at aktualisere emnet for eleverne.

Eksamensspørgsmålene for holdet kom til at se således ud :

1. På baggrund af en gennemgang af lederen i Politiken 28.09.97 : De uegnede

ønskes en drøftelse af, hvilke teorier og ideer, der lå bag ønsket om race-hygiejne og, hvad dette resulterede i samt en vurdering af, i hvilket omfang racehygiejner er aktuel/uaktuel, berettiget/uberettiget.

2.Der ønskes en gennemgang af forudsætningerne for "Endlösung" (evt. på baggrund af "Fascism for beginners"), m.h.p. en drøftelse af, hvilke forhold

der havde størst betydning for at racehygiejnen kunne føre så vidt. Endvidere ønskes en vurdering af det nazistiske racehygiejneprograms kon-sekvenser.

3.Der ønskes en redegørelse for teorier og ideer bag racehygiejnen og en drøftelse af positive/negative aspekter i denne politik samt , hvordan den praktiseredes dels i udlandet, men navnlig i Danmark m.h.p. en vurdering af

i hvilket omfang racehygiejne er aktuel/uaktuel, berettiget/uberettiget.

4.Der ønskes en redegørelse for psykiatrien som racehygiejnisk redskab og en drøftelse af, hvordan psykiatrien var med til at bane vejen for "Endlösung". Endvidere ønskes en vurdering, dels af det rimelige i racehygiejne, dels af i hvilket omfang racegygiejne stadig praktiseres.

5. Der ønskes en redegørelse for, hvorledes den internationale psykiatriske forskning og praksis blev en medvirkende faktor i det tyske eugenik-og eutanasi-program. Endvidere ønskes en drøftelse af, hvorfor racehygiejnen

slog igennem som anerkendt politik, og af hvorfor den nåede sin ultimative form i netop Tyskland m.h.p. en vurdering af, hvor racehygiejnen står idag.

Thorkil Smitt : Antisemitismens udvikling. (Jan. 2001)

M.O.Balling: Folkedrabets sociale, videnskabelige og teknologiske forudsætninger.(Jan. 2001)

Bruchfeld, Stéphane & Levine, Poul A. : … om dette må ni berätte ..

En bok om Förintelsen i Europa 1933-45, Stockholm 1998, p.3-77

Luther, Martin : Jøderne og deres løgne. (1543)

fra : Nielsen, Peter Boile : Jødisk eksistens. (Gads, Kbh. 1999) p. 95-97

Raage, Harald : Vampyrerne (1920)

fra : Mortensen, Per Volck : De Sorte Støvler, (Reitzels, Kbh. 1986) p.99-105

Breggin, Peter R. : Psykiatriens holocaust : Hvordan og hvorfor psykiatrien blev til en dødsmaskine, fra : Social Kritik, nr. 40/41–December 1995, p.42-45

Gress, David : En retssag om ligbrænding. (Politiken 6. feb. 2000)

Sørensen, A.: Holocaust som industri. (Kristeligt Dagblad 21. august 2000

Ulveman, M.: Anklage : Holocaust misbruges. (Jyllandsposten 18. sept. 2000)

20 Udvalgte antisemitiske karikaturer

Med dette hold besøgte jeg på en udvekslingsrejse Stutthof KZ ved Gdansk, hvilket medvirkede til at aktualisere emnet i uhyggelig grad. Imidlertid var eleverne ikke godt nok forberedt på at se lejren, og det gav den erfaring, at KZ-lejre kun kan besøges med fornuftigt udbytte, hvis man kan forberede eleverne tilstrækkelig godt. De samme elever så i øvrigt den ovenfor omtalte gravplads.

Eksamensspørgsmålene for holdet lød sådan :

1. Der ønskes en redegørelse for forudsætningerne for Holocaust, (antisemitiske karikaturer inddrages i relevant omfang) samt en drøftelse af "Martin Luther : Jøderne og deres løgne" (Peter Boile : Jødisk eksistens s. 95-97), m.h.p. en vurdering af den kristne antisemitismes betydning, samt af hvorfor Holocaust stadig er aktuelt.

2. Der ønskes en redegørelse for optakten til Holocaust samt en drøftelse (og placering) af "Harald Raage : Vampyrerne" De sorte Støvler s. 99-105), der suppleres med relevante antisemitiske karikaturer, m.h.p. en vurdering af hvor generel antisemitismen var/er, samt en vurdering af Holocausts relevans i dag.

3. Der ønskes en redegørelse for de generelle historiske forudsætninger for Holocaust (antisemitiske karikaturer inddrages i relevant omfang) samt en drøftelse af "Peter Breggin : Hvordan og hvorfor psykiatrien blev en dødsmaskine" (Social Kritik, nr. 40/41, Dec. 1995), m.h.p. en vurdering og vægtning af de faktorer, der var afgørende for, at Holocaust fik det omfang, som tilfældet var.

4. Der ønskes en redegørelse for forudsætningerne for Holocaust (antisemitiske karikaturer inddrages i fornødent omfang) samt en drøftelse af "David Gress : En retssag om ligbrænding" (Politiken 6.2-00), m.h.p. en vurdering af hvem, der har interesse i at benægte Holocaust ? hvordan de gør det ? og hvorfor ?

5. Der ønskes en redegørelse for Holocaust, forudsætninger som forløb,(antisemitiske karikaturer kan inddrages) samt en drøftelse af Finkelsteins kritik ("Holocaust som industri" Kristl. Dagblad 21/8-00), og ("Anklage. Holocaust misbruges", J.P. 18/9-00), m.h.p. en vurdering af hvad, der er årsag til, at interessen for Holocaust ikke falder, men stiger.

6. Der er ønskes en redegørelse for forudsætningerne for Holocaust, specielt anti-semitismen, samt en analyse af et antal udvalgte antisemitiske karikaturer, m.h.p. en vurdering af hvilken betydning antisemitismen havde for den tyske befolkning accept af Holocaust.

Lammers, K.C.: Vejen til Auschwitz.(1999) p. 9-102,

Krasnik, Martin : Det Store Tabu. (Weekendavisen 3.-9. marts 2000)

Sørensen, Allan : Holocaust som industri. (Kristeligt Dagblad 21. august 2000)

Ulveman, M.: Anklage : Holocaust misbruges. (Jyllandsposten 18. sept. 2000)

Kjærhus, Thue Damgaard : Holocaust og Gulag. (Berlingske Tidende 5. juli 2000)

Breggin, Peter R. : Hvordan og hvorfor psykiatrien blev en dødsmaskine.

(fra : Social Kritik, nr.40/41, Dec. 1995, forkortet )

The Jerusalem Post,18.02. 2000 : We Condemn Syrias denial of the Holocaust

18 politiske karikaturer om racehygiejne og antisemitisme ( udvalg ved TS)

På dette enkeltfagskursus var der en kursist, der begik en meget imponerende opgave om mange aspekter af benægtelsen

Eksamensspørgsmål til dette holds pensum kan af gode grunde i skrivende stund ikke offentliggøres.

Thorkil Smitt : Antisemitismens udvikling. (Jan. 2001)

Mads Ole Balling : Folkemordets sociale, videnskabelige og teknologiske forudsætninger. (Jan 2001)

Udvalgte antisemitiske karikaturer

Lammers, Karl Christian : Vejen til Auschwitz, (Gyldendal 1999)

(Tekst 1,3,4,6,8,9,10,11,14,15,16,18,19,24,25,26,27)

Udvalgte antisemitiske karikaturer

Med dette hold besøgte jeg igen Stutthof samt gravpladsen, og havde på baggrund af mine erfaringer forberedt eleverne meget bedre, hvilket resulterede i, at de uden undtagelse deltog i hele rundvisningen med en for moderne gymnasieelever sjælden interesse og koncentration.

På det pågældende hold viste der sig senere i anden g. stor interesse for emnet idet seks valgte at skrive histopgave i temaer i forbindelse med emnet. Således skrev to elever en opgave om filmen Schindlers Liste, som kilde til Holocausts-historie. En anden skrev om Kemplerers dagbog og paralelliserede det han skriver med samtidige begivenheder. En skrev om de forskellige udgaver af Anne Franks dagbog, og hvilken slags kilde til Holocaust, der her er tale om. En skrev om benægtere på nettet, og forsøgte at sammen holde IHR's mange spørgsmål/svar om Holocaust med tilsvarende spørgsmål/svar fra Wiesenthal Institutets hjemmeside, og endelig skrev en om Oktober 1943 på baggrund af Mogensen & Kreths fra 95, samt dele af Lene Sofie Baks bog fra 2001.

I øjeblikket arbejder jeg med en introduktion til emnet i en 1.g, som også skal til Polen, og som vil få de omtalte steder at se. På baggrund af tidligere klassers evaluering har jeg valgt denne gang at starte med den store historiker, dvs. TV/film-mediet, og vi har netop set det sidste afsnit af "Kammerater i Krig", hvor amerikanske soldater ankommer til en KZ-lejr under fremrykning i det næste besejrede Tyskland. Derfter har jeg vist The Dewils Arithmetic, hvor en amerikansk-jødisk pige, typisk teenager fra vor tids USA pludselig transformeres til Polen 1941, hvor hun så gennemgår de polske jøders skæbne.

Herefter vil jeg vise dele af den berømte Holocaust-TV-serie fra 1979, og endelig skal dette hold se Schindlers liste samt den dokumentar, der omhandler den historiske Schindler. Herefter skal holdet læse udvalgte tekststykker, dele af Peter Frederiksens bog om Det Tredje Rige og dele af Lammers om Auschwitz.

Mht. til AV midler har jeg ofte anvendt den brittiske dokumentar Nmordets propaganda fra 1991, eller Lene Kocks DR-TV-udsendelse Den gode Vilje om racehygiejnen i Danmark i 30-erne

Der er således mange grunde til at undervise i Holocaust, - der er mange måder at gøre det på, der er ikke mangel på materiale, og det er et på alle måder relevant, bevægende, og spændende emne.

Sidst ændret den 17-12-02 af Torben Jakobsen