Rapport fra seminar i Serbien maj 2003
Startside ] Op ]

 

Rapport fra deltagelse i seminar ”History Teaching for 21st Century” i Petnica, Serbien 15-17. maj 2003 og møde med bestyrelsen for den serbiske historielærerforening ASH - Euroclio 17. maj, 2003.

1. Indledning

Fra dansk side deltog Ulrik Grubb, der med kort varsel var trådt til i stedet for Susanne Ørnstrøm, og Klaus Bjerre. Såvel deltagelse i seminaret som mødet med bestyrelsen var vellykket. På seminaret fik deltagerne mange gode inputs til undervisningen både fra os, fra de serbiske historieprofessorer og i samværet med kollegerne. I forhandlingerne med bestyrelsen fik vi indtryk af, at deres forening nu er veletableret og en vigtig del af undervisningsmiljøet, men at de samtidig har økonomiske problemer, fordi hverken undervisningssystemet eller historielærerne har midler til på egen hånd at fortsætte og udbygge den aktivitet, som er etableret i foreningens første par år.

Rapporten fra seminaret er udformet af Klaus Bjerre, mens Ulrik Grubb nedenfor redegør for forhandlingerne med bestyrelsen.

2. Rapport om Seminar i Petnica 15.-17. maj 2003.

Vi ankom fra Beograd kort før kurset startede torsdag den 15. kl. 14 med frokost. Vi var blevet hentet i minibus af Goran Miloradovic, Radina Vucevic og to unge historiestuderende, hvoraf den ene skulle yde tolkebistand. 

Kl. 15-15.45 lagde Ulrik Grubb (UG) ud med et oplæg om ”Teaching History, a Danish Perspective”.

Der var tale om en generel indføring i vore retningslinjer og vor praksis, og der blev lagt vægt på begrebet Historiebevidsthed. Modellen med de mange pile, der illustrerer hvad der påvirker historiebevidstheden, var blevet oversat og uddeltes til deltagerne. Der var god lytnings-atmotsfære, og der blev stillet uddybende spørgsmål til vores valgfrihed i forbindelse med tilrettelæggelsen, materialer m.v.

Kl. 16-18 fremlagde Klaus Bjerre (KB) et oplæg om ”Using Pictures and Mind-maps in History Teaching”. Der blev vist ca. 30 billeder på OH og et klip (=eksamensbilag) fra en film om præs. Wilson. Der blev vist eksempler på eksamensspørgsmål., der bruger billeder som bilag. Brugen af billeder blev begrundet dels med, at kritisk forholden sig til billeder er en del af forudsætningen for at udvikle en kvalificeret historiebevidsthed, dels i at billeder gør det lettere for nogle elever at tilegne sig historisk stof. (Kort henvisning til Gardners teori, hjemmesideadresse til rådighed). Der var lydhørhed og nogen spørgelyst til billederne. Mindmaps som pædagogisk og indlæringsmæssigt hjælpemiddel faldt muligvis på lidt hårdere jord, men også her blev der stillet spørgsmål, og der blev bedt om kopier af nogle af transparenterne (som Radina på forhånd havde oversat). KB erfarede at det kræver tilvænning at bruge tolk, og han nåede ikke at vænne sig til rigtig talelængde/hensyn til tolken. En anden erfaring er, at flere transparenter skal foreligge i papirkopier til uddeling.

Kl. 18.30-20 forestod UG et rollespil om Versailleskonferencen. Det viste sig at der var flere end forventet, der havde været udsat for det samme (oversatte) rollespil på tidligere kurser, men bortset herfra var forløbet vellykket. Deltagerne gik helhjertet ind i deres roller og fik godt indblik i metodens muligheder. Nogle af  ”skuespillernavnene” hang ved, så deltagerne resten af kurset hed ”Clemenceau” og ”Helga Schultz”.  

Efter middagen havde vi kl. 21 et møde med de tilstedeværende regionalsekretærer, om muligheder og problemer i det fremtidige arbejde. Kl. 22 blev vi kørt til hotellet i Valjevo.

Fredag startede med en ekskursion til det lille kloster i Pustinja. Ca. ½ time med lejet bus. Det kunne undre, at denne ekskursion ikke i højere grad blev sat ind i en sammenhæng om ny historieundervisning. Det virkede som en helt gammeldags ekskursion, hvor man kigger og ser. En deltager læste op af den brochure, man kan køb på klostret.

Fredag eftermiddag var der to workshops med Dubravka Stojanovic og Milan Ristovic, som er forfatterne til materialet ”Children in the past”, som med dansk støtte er udgivet på flere sydøsteuropæiske sprog. Kursusdeltagerne blev i grupper bedt om at tage stilling til, hvordan dét eller dét kapitel kunne anvendes og hvordan man i øvrigt kunne aktivere eleverne i undervisning om det pågældende emne. Det var overraskende hvor mange ideer der fremkom. I al fald undertegnede havde forventet en større binding til gammeldags undervisningsmetoder.  

Fredag aften var der ”official dinner”. Der kom et tremandsorkester, der spillede de vemodige toner fra ikke alene Serbien men også fra Bosnien, Bulgarien og Makedonien. Der er en levende sang- og musiktradition, som måtte kunne inddrages i undervisningen (?) 

Lørdag var der ekskursion til Brankovina, som er en slags lille frilandsmuseum med mange minder om bl.a. de lokale nationalhelte af Nenadovic-slægten. Mest interessant var skolemuseet med gamle skriveredskaber osv. Museumsinspektør Vladimir Krivosejev fra Valjevo viste frem.

Ved middagstid var bussen tilbage i Valjevo, hvor deltagerne skiltes.

Vor vurdering er, at der var tale om et vellykket kursus. Vi oplevede lydhørhed og interesse. Vi kunne have savnet en evaluering, fx v.hj.a. spørgeskemaer, men da dette klart ville ske kun pga. vores krav, afstod vi fra at insistere. UG tog senere spørgsmålet op med Goran og forklarede hvorfor vi i DK som kursusledere ofte ønsker en anonym, skriftlig evaluering. 

3. Forhandlinger med den serbiske historielærerforening bestyrelse

Til stede: Nenad Zarkovic (co-chairman), Radina Vucetic, Goran Miloradovic, Jelena Popovic, Ulrik Grubb og Klaus Bjerre.

Tid og sted: 17. maj 2003, kl. 18-20 i Beograd 

Indledningsvis talte vi om seminaret i Petnica, som kursisterne havde udtrykt tilfredshed med. Særlig syntes de, at det var spændende med billederne som historiske kilder, og det blev foreslået, at man næste gang kunne lave et samarbejde mellem danske og serbiske deltagere, der hver kom med deres billeder (fotos, tegninger, statuer, mindesmærker m.v.). Som nævnt påpegede vi, at man burde lave en skriftlig evaluering, men det var noget, som de tydeligvis ikke følte sig fortrolige med.  

3.1. Besøg i Århus september-oktober 2003

Klaus Bjerre redegjorde for planen (her i hovedtræk):

indkvartering på enkeltværelser

ankomst søndag 28. sept., afrejse torsdag 2. oktober

Mandag: besøg på Rødding højskole og tysk gymnasium i Sønderjylland

Tirsdag: møde på slavisk inst., Århus Uni. og regionalmøde i Århus

Onsdag: besøg på gymnasier Her sagde Jelena meget tydeligt, at det var vigtigt, at gæsterne fik set så meget som muligt, snakket med mange lærere og set mange danske lærebøger og undervisningsmidler, for det var en vældig inspiration, som hun selv havde oplevet.
Torsdag retur via København med evt. møde i udenrigsministeriet samt sight-seeing

3.2 Generalforsamling i (den serbiske) historielærerforening.

På vores initiativ blev den fastsat til lørdag d. 13. december i Beograd. (NB. Forsøges nu ændret til d. 6. december, da der skal være regionalt seminar i Sarajevo under EUROCLIO-bevillingen  d. 11.-14. december)

3.3 Udvekslingsprogram

Vi fortalte, at Virum (Pia Gars Jensen) var klar og de havde to skoler med henhv. Jelena, hvis skole ville få et nyt data-system installeret i sommerferien, og Dejan Djurdjev, der som regionalsekretær deltog i seminaret i Petnica. Navne og mails:

Jelena Popovic, V Belgrade gymnasium, manicikert@sezampro.yu (privat mail)

Dejan Djurdjev, Sremski Karlovci gymnasium i Vojvodina, petbal@eunet.yu (privat mail)

3.4 Ideer til program for 2004

Dette var klart det sværeste punkt på dagsordenen! De var meget glade for samarbejdet, men økonomien satte meget tydelige grænser - som nævnt indledningsvis. Sammen med støtte fra Danmark havde foreningen fået støtte fra Holland til daglig drift (kopiering, porto, trykning, møder, tidsskriftet Herodot m.v.), men nu var den hollandske bevilling slut, og der var derfor ikke penge til en række basale aktiviteter. Derfor var der et stort ønske om at få midler til disse formål. Mulighederne for at få indtægter til foreningen var meget små fordi:

1.      Det er forbudt at sælge lærebøger (men man må gerne producere og anvende ”supplementary material”, som det glimrende hæfte om ”Childhood in the Past”, hvor Danmark har støttet trykningen).

2.      Det er svært at opkræve medlemskontingent. I anden sammenhæng havde vi hørt, at en gymnasielærer tjener 15.000 dinarer, som ca. svarer til 1.600 kr.!, og så er der ikke plads i budgettet til kontingenter med relativt høje priser.

Ud over ønsket om, at vi kunne hjælpe dem økonomisk med den daglige drift var vi inde på følgende ideer:

1.      Regionale seminarer af en eller en halv dags varighed organiseret af regionalsekretæren i samarbejde med historielærerforeningen

2.      Udarbejdelse af kildehæfte i stil med ”Childhood in the Past”, hvor man kunne gå videre med ideen omkrig billeder med f.eks. en national del og en international del, som danske historielærere evt. kunne bidrage til.

3.      Hjælp til at gøre foreningen elektronisk. De er i gang med at lave en hjemmeside til foreningen, og udover støtte til dette ville det være en stor hjælp med støtte til computere til regionssekretærerne, som ad denne vej kunne få sat aktiviteter i gang lokalt i foreningens regi.

3.5 Andre spørgsmål

Afslutningsvis kom vi ind på situationen i ministeriet, hvor der ikke er blevet ansat en fra foreningen som lovet, og her sker der ikke noget. Men man havde da lovet, at tredje nummer af foreningens tidsskrift Herodot ville blive udsendt i 2.500 eksemplarer af ministeriet. Men skepsis’en lurede, for som de sagde ”this is a test of sincerity”.

I øvrigt regnede de med, at kommende kurser ville blive afholdt i Beograd, da Petnica var blevet ret dyrt.

Klaus Bjerre og Ulrik Grubb, 23. maj, 2003


Sidst ændret den 29-05-03 af Torben Jakobsen