Ungdomskonkurrence med flotte præmier
Ungdomsudveksling mellem Danmark og de tidligere Dansk Vestindiske Øer juli / august 2010
Dansk Vestindisk Selskab blev stiftet efter salget af De Dansk Vestindiske øer i 1917.
Selskabet har den engelske undertitel ”Danish West Indian Society” (DWIS). Selskabets protektor er Hendes Majestæt Dronning Margrethe II. Selskabet har i dag godt 400 medlemmer fordelt over hele landet.
Elevkonkurrence: rejse til Virgin Islands

I et samarbejde med vore to søsterforeninger ”Friends of Denmark” på St. Croix og St. Thomas, besluttede vi i 2006, at igangsætte et udvekslingsprogram med det formål at ”Udbrede kendskabet til vores fælles historie og vore nutidige samfund i Danmark og U.S. Virgin Island”. Første udveksling blev gennemført med succes i sommeren 2007, hvor vi udsendte 2 unge piger fra Danmark og modtog 2 unge piger fra øerne og i 2008 gentog vi udvekslingen, hvor vi udsendte 2 piger og modtog en pige og en dreng fra øerne og succesen blev om muligt endnu større.
Fra Danmark vil vi - også i 2010 - udsende 2 unge og hver af øerne St. Thomas og St. Croix sender 1 ung til Danmark. Opholdene er af en varighed på 3 uger. DWIS finansierer rejse og forsikring og sørger for privat indkvartering på øerne.
Til gengæld, forventer vi, at de unge – efter hjemkomsten – dels skriver en artikel til vores medlemsblad og dels holder et foredrag ved et medlemsmøde og meget gerne, sammen med deres familie, påtager sig værtskabet i ca. en uge for de 2 unge fra øerne.
Opholdet på øerne vil finde sted i juli/august 2010.
De unge, der ønsker at komme i betragtning, skal skrive en motiveret ansøgning til:
Dansk Vestindisk Selskab
Vibe Maria Martens på
Ansøgningen skal indeholde navn, adresse, fødselsdag og år, telefon nummer og mail adresse.
I ansøgningen skal den unge fortælle om sin baggrund, uddannelse og planer for fremtiden og motivere sin ansøgning (hvorfor skal I vælge mig som ungdomsambassadør i 2010).
Målgruppen er unge mellem 18 og 23 år. (Skal være fyldt 18 på udrejsedagen)
Ansøgningsfristen er 8. januar 2010 og udvælgelse af de 2 vindere vil finde sted i begyndelsen af februar måned 2010, hvor vinderne vil få besked.
Ansøgere fra 2009 bedes sende deres ansøgning ind igen!
Evt. nærmere oplysninger kan indhentes hos Vibe Maria Martens på Vibe Maria Martens vibe.maria.martens@gmail.com
Hold også øje med selskabets hjemmeside www.dwis.dk, hvor der kan læses om de tidligere udvekslinger.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

