Den Transatlantiske Slavehandel
Med historie som omdrejningspunkt for temaet foreslås ideer til flerfagligt samarbejde om Den Transatlantiske Slavehandel. Temaet er udarbejde i sammenhæng til Galathea 3 ekspeditonen.
En meget stor tak til Jeff Klintø fra Vesthimmerlands Gymnasium for indsamling, bearbejdning og digitalisering af det tekstmateriale der indgår i temaet.
Part 0

1. Trekantshandelen og handelsselskaberne.
Lægen og botanikeren Paul Isert beskriver i et rejsebrev sin ankomst til Guinea. I dette punkt kan man arbejde med merkantilisme, kompagnierne samt læse Ingeborg Raunkiærs biografi om Paul Isert.

2. Det kulturelt-koloniale møde.
Behandler blandede ægteskaber, europæerne i Guinea og deres opfattelse af afrikanerne, deres plantemedicin og afrikansk kultur og samfund.

3. Den danske slavehandel og dens læger.
De danske lægers funktion, kompetence og hvilke sygdomme de skulle behandle på slaveskibene under Mellempassagen. Handelen med slaver og sygdomme i Afrika.

4. Mellempassagen
Om slavernes sundhedstilstand og lægerne før og under transporten over Atlanten samt statistik herom.

5. Dansk Vestindien
Auktioner, plantagedrift, dødelighed og sygdom blandt slaverne og de hvides tilværelse i Vestindien.

6. Dæmoniseringen af de sorte.
Slaveejernes frygt for slaverne og deres ”magi” og eventuelle oprør. Obeah: sort magi, mystik og hekseri.

7. Slaveriet og tilknytningen til Afrika.
Dette punkt fokuserer på den afrikanske baggrund af de danske slaver og deres helbredelsesformer i Dansk Vestindien.

8. Slaverne får stemmer
Vi har indtil videre sagt, at slaverne, deres kultur og deres viden og kunnen vedrørende helbredelse stammer fra Afrika.

9. Ophævelsen af slaveriet og den samtidige debat herom.
Debatten om ophævelsen af slaveriet i Danmark som en del af et europæisk initiativ med udgangspunkt i forholdene om bord på slaveskibene – og her især mortaliteten - som en integreret del af denne debat.
10. Ekskursion til København
Punktet foreslår en ekskursion til det florissante København for at se på eftervirkningerne af slavehandelen.

Elevkonkurrence med flotte præmier
Skriv en motiveret ansøgning til Dansk Vestindisk Selskab og deltag i konkurrencen om at blive ungdomsambassadør i 2010 og vind en rejse til Virgin Islands. Ansøgningen skal været modtaget 8. januar 2010. Læs mere om konkurrencen her.

Slavespillet
Spil det spændende slavespil som en introduktion til eller som en sidste del af et forløb om trekantshandelen - eller hvis du bare har lyst til at spille. Året er 1780 og du er kaptajn på et slaveskib på vej fra København til Afrika og videre til Caribien med din last af slaver, rom og rifler - og meget mere. Køb og sælg dine varer og scor den maksimale profit.
Introduktion til Temaet:
Den Transatlantiske Slavehandel (:TST) har indtil de senere år ikke indtaget nogen større plads i gymnasiets undervisningsbøger. Det er uforståeligt men kan måske forklares med dårlig samvittighed over hvad der foregik. Resultaterne er imidlertid ikke til at se bort fra: det økonomiske grundlag for den Florissante Periode omkring slutningen af 1700-tallet var til dels skabt af de formuer, der hjemførtes fra trekantshandelen, og en tur rundt i København og Nordsjælland lader ingen i tvivl om, at der var tale om store fortjenester (se f.eks. forslag til en tur rundt i København, pkt. 10). Den anden side af medaljen var naturligvis de enorme menneskelige omkostninger som slaverne betalte. "Efterslæbet" kan vi se endnu i dag i form af nutidens slaveri som trafficking, gældsslaveri, børn der lever i slaveri mv. Der er således også meget gode muligheder for perspektivering i dette tema.Temaet aktualiseres også af 200-året for ophævelsen af den engelske handel med slaver i Afrika samt 50-året for Ghanas selvstændighed her i 2007.
Baggrund for Temaet
Temaet knytter sig til Galathea 3 Ekspeditionen, der anløber St. Thomas i marts 2007. Her arbejder Bernhard Bierlich med den lokale naturmedicin og sammenhængen mellem Afrika og Vestindien. Han vil meget gerne samarbejde med klasser online i integrerede undervisningsforløb og kan kontaktes på e-mail: bierlich@hotmail.com
Læs mere om Galathea 3 på http://galathea3.emu.dk og om flerfaglige samarbejder på http://www.emu.dk/gym/tvaers/galathea.html samt http://galathea3.emu.dk/kultur_historie/slaverogmedicin.html.
Nyt stort undervisningssite: Galathea 3
I kølvandet på Galathea 3 Ekspeditionen er det nu langt om længe lykkedes at finde midler til at etablere det planlagte undervisningssite. Her er mange spændende indgange og materialer i form af læsestof, øvelser og links til historieundervisningen og til samarbejde med adskillige fag. Se siden for historie på http://virtuelgalathea3.dk/projekter/18
Uddannelsesmål for temaet
De faglige uddannelsesmål for historie der kan opfyldes gennem dette tema (fra Læreplan for historie):
- dokumentere viden om centrale udviklingslinier i Danmarks-, Europa- og verdenshistorien i et globalt perspektiv
- analysere samspillet mellem mennesker, naturgrundlag og samfund gennem tiderne
- forklare måder at forme og styre samfund på og se konsekvenserne heraf for individets vilkår
- analysere eksempler på samspil mellem materielle forhold og mentalitet i tid og rum
- systematisere informationer om og fra fortiden
- bearbejde forskelligartet historisk materiale og forholde sig metodisk-kritisk hertil
Har du spørgsmål eller selv forslag til bidrag?
Hvis du har spørgsmål eller har du lyst til at bidrage med noget til temaet er du meget velkommen til at kontakte undertegnede redaktør.
Tak: En meget stor tak til Jeff Klintø for indsamling og digitalisering af tekstmaterialet der indgår i temaet.
Flerfaglige samarbejder (masser af forslag til samarbejde)
Engelsk
Biologi
Dansk
Matematik og fysik
Samfundsfag
Litteraturliste for historie
Temaets opbygning
Didaktik og metode
Evaluering af forløb
Den aktuelle avisdebat i marts 2007
Forslag til kort forløb med fokus på kulturmødet
Kolonihistorie - Tranquebar
Det danske TST netværk har lavet 7 spændende videointerviews med forskere om dansk kolonihistorie i Tranquebar. Se de spændende interviews her. (05/01 2009)

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

