Gymnasie-IT

For at fastholde og videreudvikle idræt som et vidensfag og ikke kun et færdighedsfag er det vigtigt at gå ind i brugen af it i idrætsundervisningen. På nuværende tidspunkt (januar 2001) er der ikke mange specialprogrammer til idrætsundervisningen på markedet, faktisk er det kun Polar pulsprogrammet, som har vundet større indpas i undervisningen.

Men det står klart, at der i fremtiden kommer flere nye programmer, som vil kunne bruges i idrætsundervisningen. Hvad med fx programmer, som på skærmen kan afbillede undervisningsfaciliteterne med mulighed for at lave redskabsopstillinger eller baner til alternative boldspil? Det vil helt klart forbedre lærerens mulighed for en effektiv forberedelse af nye undervisningssituationer, da det kan være svært på forhånd at forestille sig de præcise krav til både plads og opstillinger. Med et computerprogram vil det være muligt at visualisere den aktuelle situation og opstilling og derved gøre arbejdet i timerne lettere.

Hvis man har computere nok til rådighed i nærheden af idrætsfaciliteterne, således at det er muligt at lave gruppearbejde, vil det også være muligt at inddrage eleverne i arbejdet med fx at finde nye redskabsopstillinger og -baner og øvelser til springgymnastik. Programmet skal blot have at vide, hvilke redskaber der er til rådighed, hvorefter man selv kan flytte rundt på dem og opstillingerne på skærmen, afprøve det i praksis og derefter rette på det, hvis det alligevel ikke fungerede, som det skulle. Denne mulighed er blot et spørgsmål om, at der er nok computere til rådighed for eleverne, så de kan arbejde effektivt med programmet uden unødig ventetid.

Meningen med fagmodulet i idræt er at give inspiration til, hvorledes man kan inddrage it i idrætsundervisningen, på en måde som falder naturligt ind i det ellers meget praktisk anlagte fag. Det er klart, at for mange idrætslærere, er brugen af it meget nærliggende i undervisningen på mellemniveau og tilvalg – men selv på obligatorisk niveau vil man kunne anvende mange af de samme værktøjer.

Et af de spørgsmål, der melder sig, når talen falder på it og idræt, er, om det er muligt at anvende it til andet end pulsopsamling ved hjælp af pulsure, hvor målingerne så overføres til en anden computer og vises på en kurve. Selv om pulsopsamling også er medtaget i gennemgangen af it og idræt, fremgår det forhåbentlig af kapiteloversigten ovenfor, at der er en del andre sammenhænge, hvor it også kan indgå. Denne opstilling af mulighederne skal ikke opfattes som endelig – det er næsten kun fantasien, der sætter grænser for, hvor og hvordan it integreres i undervisningen. Det må således forventes, at fremtiden bringer helt andre muligheder til undervisningen i denne forbindelse.

Det varer formentlig ikke mange år, før vi ser udstyr til en overkommelig pris, hvor opsamling af data om ind- og udåndingsluft, lungeventilation, puls og aktuel iltoptagelse fra testpersoner sendes trådløst til en computer, hvor alle resultater automatisk vises på skærmen. Dette giver helt nye aspekter i undervisningen, i hvert fald når vi tænker på niveauer med fast ugentlig teorigennemgang. Og når talen falder digitale billeder, skal vi ikke glemme, at brugen af digitale videokameraer snart har en kvalitet og pris, som gør det attraktivt at anskaffe disse apparater. Her bliver det så endnu nemmere at bruge udstyret til optagelse af billedsekvenser.

Derudover er der visse problemer ved at holde fast i kassettebåndoptageren som medie til at optage og afspille musik på i forbindelse med at eleverne selv laver opvarmningsprogrammer. Cd og minidisc har efterhånden helt overtage markedet og det kan efterhånden ikke forventes at man kan  bede eleverne om f.eks. at optage musikken til et opvarmningsprogram over på et kassettebånd, da de ikke selv har adgang til dette. Desuden er der store arbejds- og kvalitetsmæssige fordele ved at kunne bruge en PC til at redigere musikken til opvarmning- og kreativeprogrammer. Desværre er der én ulempe, og det er at  man ikke må kopiere musik digitalt med mindre det er til personlig brug. Undervisning defineres ikke i øjeblikket som personlig brug. Derfor er der ikke medtaget et afsnit om disse muligheder i dette materiale.

Der bliver altså stillet nogle helt nye krav til idrætslærernes uddannelse inden for it området. For det første er der nogle tekniske detaljer, man skal sætte sig ind i, når man begynder at anvende disse ting. Det kan fx være, hvordan man indstiller pulsure og overfører data til en computer. Eller det kan være, hvordan man anvender digitale kameraer og får billederne overført til et billedbehandlings- eller præsentationsprogram. For det andet – og det er ikke mindst vigtigt – skal man overveje de pædagogiske fordele og ulemper ved at bruge disse muligheder i undervisningen. For det kan godt være, at man er fascineret af alle de muligheder, denne teknologi stiller i udsigt; men samtidig bliver man måske nødt til at give køb på nogle elementer i den traditionelle undervisning, som eleverne sætter stor pris på. Det må selvfølgelig ikke ske, uden at undervisningen bliver bibragt nogle andre vigtige elementer, og det kan derfor være nødvendigt at vælge de undervisningssituationer ud med omhu, hvor man vil bruge it løsninger.

Formålet med at integrere it i idræt må helt klart være, at elevernes udbytte af undervisningen bliver større, end det ellers ville have været.

Pædagogisk tema

Anvendelse af regneark eller specialprogrammer til bearbejdning af indsamlede data

It-værktøj

• Udarbejdelse af regneark
• Indlæsning af data i regneark
• Diagrammer
• Overførsel af data til specielle programmer

Regneark

Dette kapitel handler om anvendeligheden af regneark i idrætsundervisningen. Umiddelbart er pulsmålinger det mest nærliggende at gå i gang med, men hvis man får tænkt en smule over det, er der utallige muligheder med regneark, og i virkeligheden er næsten alle tests og forsøg fra idrætsundervisningen velegnede til behandling i et regneark. Dog skal man hele tiden overveje, om tidsforbruget på at lave øvelser med regneark står mål med anstrengelserne og resultatet. Her er det klart, at det på tilvalgshold eller mellemniveau oftere falder mere naturligt at anvende regneark end i den obligatoriske idrætsundervisning, idet eleverne nemmere vil kunne være med til at udforme regnearkene pga. af de skemalagte teoritimer.

Regneark er vældig gode til at bearbejde og præsentere data, idet deres fleksibilitet er stor, og det er relativt let at præsentere resultaterne på en forståelig måde, som fx en kurve eller blot en logisk opstilling at data/resultater i tabelform. Man opnår, at elevernes forståelse for resultaterne bliver større, hvis det er deres egne fysiske oplevelser, de ser præsenteret på diagrammet eller i tabellen i stedet for en tabel fra eksempelvis en bog. Det er således en udmærket måde til at iværksætte en samtale eller diskussion om de fysiske aktiviteter, der foregår i idrætsundervisningen og virkningen af forskellige former for træning.

Obligatorisk idræt

I obligatorisk idræt er undervisningen for en stor del baseret på den fysiske aktivitet i timerne, og det er det, eleverne er indstillet på. Derfor kan det være svært at bruge meget lang tid på at inddrage eleverne i udarbejdelsen af de forskellige regneark. Det vil derfor som oftest være læreren, der kommer med et færdigt regneark, hvor eleverne blot skal udfylde de relevante regnearksceller med egne data. Man skal dog ikke underkende dette, da man på den måde har muligheden for – via elevernes egne målinger – at påvise teoretiske aspekter i praksis på en særdeles overskuelig måde. Tænk blot på, at træningen i et forløb om grundtræning vil give meget mere mening for eleverne, hvis de kan indtaste deres egne resultater og se forbedringen af den fysiske præstationsevne målt i procent før og efter træning.

Det bør nok nævnes, at for at få en vellykket gennemførelse af målingerne, er det nødvendigt, at man har brugt rimelig tid til instruktion af eleverne i brugen af det aktuelle regneark og forklaring af teorien. Man undgår således ikke helt at tage noget af den tid, der ellers skulle have været brugt til fysisk aktivitet.

Mellemniveau/tilvalg

På mellemniveau eller tilvalg er der naturligvis de samme muligheder for brug af regneark som på obligatorisk niveau. Men da der i undervisningen indgår bl.a. rapportskrivning, er der her tillige mulighed for at inddrage eleverne i udarbejdelsen af regneark, som eksempelvis beregner konditallet ved en ergometertest. Således bliver eleverne tvunget til at forstå beregningsprincipperne, før de kan lave selve regnearket.

Som led i en spørgeskemaundersøgelse om fx idrætsvaner før og nu, er et regneark særdeles velegnet til opsamling og behandling af data. Der kan beregnes direkte i regnearket, og resultaterne kan relativt let med få tastetryk eller museklik fremvises som kurver eller grafer. Regnearket vil på den måde kunne danne grundlag for selve rapportskrivningen.

Data fra eksterne kilder kan indhentes i et regneark til videre databehandling og rapportskrivning. De eksterne kilder kan bestå i materiale fra bøger, tidsskrifter eller Internet.

Eksempler på brug af regneark

1. Beregning af kondital
2. Tests med før/efter-målinger
3. Turneringer/stævner
4. Pulsmålinger
5. Interaktivitet

ad 1)

Det er forholdsvis nemt at lave et regneark, som beregner konditallet ved fx 1 punkts- eller 2 punkts-cykelergometer test. Når man selv laver det, har man også mulighed får at gøre testen mere fleksibel ved fx at gøre det muligt at indføre valgfri pedalfrekvens, idet det jo på mange ergometercykler er muligt direkte at aflæse pedalfrekvensen. Hvis man vælger standardtesten, er det blot at tage fat i beregningerne fra en teoribog (hvis man ikke lige kan huske dem i hovedet) og skrive formlerne inkl. mellemregningerne ind i regnearket.

ad 2)

Det kan fx være regneark, som beregner procentvise forbedringer af den fysiske præstation efter et forløb med grundtræning.

ad 3)

En turneringsplan præsenteres nemt i et regneark i form af et kampskema. Vinderen af en lille intern turnering i klassen kan hurtigt findes ved indtastning af resultaterne. Dette er specielt anvendeligt, hvis man er nødt til at strække turneringen over flere idrætstimer, da man så blot skal indtaste resultaterne i regnearket fra de enkelte kampe i hver lektion – regnearket husker det til næste gang.

Man kan også lave store komplicerede ark, som holder styr på deltagere og resultater til hele skolens idrætsdag.

ad 4)

Hvis pulsurene ikke automatisk – via et interface – kan overføre data til pc'en, kan man manuelt indtaste resultaterne i et regneark og præsentere dem lige så pænt som i de specialprogrammer, der følger gratis med, når man anskaffer sig et interface.

ad 5)

I de nyere versioner af Excel (Office 2000 og op) er det muligt at gemme regneark med såkaldt interaktivitet. Dvs. at det er muligt at gemme et regneark lavet i Excel som en webside (.html-dokument), hvor brugerne af siden har mulighed for at indtaste egne resultater, uden at der er risiko for at man ødelægger hverken formler eller opstilling. Hvis man som bruger kommer til at slette en formel eller andet, kan man blot indlæse siden en gang til i sin browser. Desuden kan mange brugere arbejde samtidig på samme webside fra forskellige computere. Ulempen er, at det kræver at der er installeret komponenter fra disse nyere Office-pakker på den computer der bliver arbejdet fra. Det er altså ikke muligt – i øjeblikket – at kalde op til et web-sted via Internet Explorer og arbejde med disse interaktive sider, hvis der ikke er installeret en særlig komponent fra en nyere Microsoft Office installation på den computer der arbejdes fra – det kommer ikke med installation af Internet Explorer.

• Øvelser til kapitel 1 i pdf.-format

Pædagogisk tema

Nye muligheder ved brug af digital billedteknik

It-håndværk

• Anvendelse af digitale kameraer
• Overførsel af billeder til billedprogram
• "Manipulation" af billeder

Der er jo sådan set ikke noget nyt i at bruge film eller billedsekvenser til forevisning af korrekt teknik i forskellige situationer i idræt. Det har været gjort tidligere, og meget godt materiale er i tidens løb blevet produceret. Det nye består i, at arbejdsprocessen fra optagelse til færdigt produkt er blevet meget hurtigere og nemmere. Desuden kan materialet masseproduceres og bearbejdes på en meget nemmere og hurtigere måde end tidligere.

I dette kapitel får du lejlighed til at se lidt på, hvilke muligheder der umiddelbart ligger for hånden i idrætsundervisningen, når talen falder på digitale billeder. Efterhånden er der på mange skoler anskaffet digitalt fotoudstyr, som hele skolen kan have glæde af i forskellige sammenhænge, og idræt kan som nævnt naturligvis også drage fordel af dette.

Tidsforbrug

Det må også her stå klart, at tidsforbruget nøje skal overvejes, når man planlægger undervisningen og forberedelsen. Gennemførelsen af timerne vil ændres. Der er en del tekniske ting, man skal have styr på i forbindelse med både fotografering og overførsel af billeder fra kamera til computer. Det kan være en tidsrøvende faktor, men det plejer dog at være forholdsvis ligetil at bruge disse apparater. Derudover er der selvfølgelig også selve håndværket med at vælge de rigtige vinkler at fotografere fra og valget af fx baggrundsfarven i forhold til motivet.

Ny arbejdsform?

De nye digitale kameraer gør det let at bruge billeder fra undervisningen til analyse af siddestillinger, arbejdsbevægelser, arbejdsstillinger eller eksempelvis slagbevægelser for at kunne diskutere det hensigtsmæssige i de aktuelle emner. Det har selvfølgelig altid været muligt at bruge kameraer i undervisningen, men det har hidtil været en lidt tung proces, da filmen først har skullet bringes til fotohandleren for at blive fremkaldt og forstørret.

Ved at bruge digitale kameraer opnår man, at tiden, fra billederne bliver taget til man kan tale om det i en teorigennemgang, bliver betydeligt forkortet – i bedste fald kan det blive lige efter, at billederne er blevet taget. Aktualiteten er her afgørende og medvirker givetvis til, at elevernes forståelse for emnet bliver større, da undervisningsforløbet ikke bliver af brudt. Også det, at det er eleverne selv, der optræder på billederne som "forsøgspersoner" gør, at det bliver betydeligt mere interessant for dem at arbejde med emner som fx arbejdsstillinger og funktionel anatomi, da de selv skal deltage aktivt fra start til slut.

Tegn og visk ud

Den helt store praktiske gevinst ved at bruge digitale billeder i undervisningen er naturligvis den, at det er muligt at tegne oven på billedet, og at det er nemt at "viske ud", hvis man kommer til at lægge stregerne forkert. Dette har aldrig været nemt på papirbilleder. I de fleste normale billedbehandlingsprogrammer er det muligt at tilføje fx streger på billederne (det er meget let i Paint, som følger med Windows 98). Det giver os mulighed for at vise meget klart for eleverne, hvordan knoglernes indbyrdes stilling er og dermed også leddenes vinkler.

Derfra er der mulighed for at vurdere det (u)hensigtsmæssige i bevægelsesforløbet.

Brug eleverne

Dette kan man med fordel bruge både på obligatorisk og mellemniveau/tilvalg. Der er nok ingen tvivl, at jo flere af tilhørernes sanser, man taler til i undervisningen, og jo mere man får eleverne til selv at arbejde med stoffet, des større er indlæringen. Derfor er der indlysende fordele ved at anvende den digitale fototeknik – såvel billeder som video – i undervisningssammenhæng.

Eleverne kan også få mulighed for at arbejde med det samme billede alle sammen, da det er nemt at kopiere et billede og lægge det ud på flere computere. Samme billede kan altså indgå i forskellige elevers opgavebesvarelse. På digitale billeder er det tillige muligt at efterbehandle eller manipulere resultatet ved fx at gøre det lysere eller mørkere eller ændre på kontrastforholdene, hvis man har været uheldig at placere forsøgspersonen op mod en for mørk eller lys baggrund.

• Øvelser til kapitel 2 i pdf.-format

Pædagogisk tema

Hjemmesider og deres anvendelse til præsentation af resultater. Anvendelse af almene og idrætsspecifikke webportaler til søgning efter materiale og information på Internet.

It-håndværk

• HTML
• Indsætte billeder
• Søgning på internettet
• Hente tal fra internettet

Det er givet, at der er mange måder at bruge hjemmesider på, også når det gælder idræt. Man kan nøjes med en kort præsentation af faget og aktiviteter, eller man kan udforme en mere ambitiøs model, hvor både fag, læseplaner, aktiviteter, undervisningsmateriale og elevprojekter kan lægges ind. Det kommer helt an på, hvilke og hvor mange ressourcer der er på skolen til arbejdet med at opbygge og vedligeholde en fornuftig hjemmeside.

Erfaringsudveksling

På skolens intranet eller hjemmeside vil det være meget naturligt at præsentere noget af alt det, der foregår i idrætstimerne eller i den frivillige idræt. Rundt omkring på skolerne i hele landet foregår der mange forskellige slags aktiviteter, hvorfor hjemmesider vil være en oplagt mulighed for at viderebringe gode ideer til andre skoler til gavn for udvikling af forskellige sider af idrætsundervisningen. Blot ved at henvise til skolens hjemmeside kan man videregive sine erfaringer til kolleger over hele landet.

Undervisningsprodukt

Det er sjældent, at vi i den obligatoriske idrætsundervisning får mulighed for at give eleverne et decideret håndgribeligt produkt fra det, der foregår i timerne i form af fx et stykke skriftligt arbejde, som er tilfældet i andre fag. Sådan som bekendtgørelsen er skrevet, er dette heller ikke hovedformålet med undervisningen. Men der er nu fremkommet nogle nye muligheder for flere forskellige slags arbejdsformer, hvor det er blevet muligt at inddrage eleverne på en meget aktiv måde i teoriundervisningen. Dette kan være praktisk at gøre i nogle af de idrætstimer, som ellers bliver aflyst i løbet af året pga. terminsprøver, regionale idrætsstævner og lign.

Materiale til hjemmearbejde

Her er der altså en oplagt mulighed for at fastholde momenter fra undervisningen og dermed bl.a. også give eleverne mulighed for at arbejde videre med stoffet på skolens netværk eller evt. hjemmefra.

Man kunne forestille sig, at man i et lille forløb om ergonomi anvendte billeder til analyse af forskellige arbejdssituationer. Materialet kunne lægges ind på hjemmesiden sammen med opgaveformuleringen, hvorfra eleverne ville have mulighed for at arbejde videre med emnet.

Eller måske det var en idé at lægge resultatlister sammen billeder fra skolens idrætsdag ind på skolens egen hjemmeside? Så står eleverne (og lærerne) ikke kun tilbage med mindet om en dejlig dag, men kan også læse om det i et stykke tid bagefter. Samtidig har man som lærer også et dokument, som man kan se på inden næste års idrætsdag, og kan måske bedre huske, hvad der skal justeres for at gøre dagen endnu bedre.

Søgning på internet

Database

Man kan betragte internettet som en kæmpemæssig stor database, hvorfra det er muligt at hente alverdens oplysninger. Webportaler og søgning på internet er trods alt forholdsvis nyt på internettet. Men det er noget, der er i rivende udvikling, og der er i virkeligheden adgang til en enorm vidensmængde, hvis man forstår at finde den og udnytte den.

Portaler

Der er i den forbindelse dukket forskellige portaler op, som henvender sig direkte til undervisningsverdenen. EMU, Fagenes hjemmesider/Idræt og Fagenes Infoguide/Idræt kan med god grund nævnes her. Specielt Fagenes Infoguide er interessant i undervisningssammenhæng, da det er en samling af links til andre steder på internettet, hvor der ligger materiale, man kan bruge i idrætsundervisningen. Det er således næsten det samme som at gå på biblioteket for at finde litteratur. Det er selvfølgelig ikke sådan, at man bare kan gå på internettet og finde de samme bøger, som man bruger i undervisningen. Men der findes mange andre sider (som regel på engelsk), som griber emnerne an på forskellige måder:

• Det kan være sider, som viser billeder eller animationer
• Det kan være ren tekst, som man kan bruge som supplement til lærebøger eller selvstudium til elever
• Det kan være sider, som beskriver øvelser til forskellige spil.

Vores opgave som undervisere i denne sammenhæng er, at vælge de rigtige sider ud til eleverne og så ellers lade dem arbejde videre med stoffet. Hvordan dette skal gøres, skal der ikke redegøres for i dette kapitel, da der ikke er én bestemt måde, der er den rigtige. Det må være op til den enkelte lærer at afgøre ud fra de tekniske muligheder på skolen og elevernes forudsætninger og motivation.

Hente tal fra internettet

På Danmarks Idræts-Forbunds hjemmeside (www.dif.dk) under punktet "idrætten i tal" kan man hente et væld af oplysninger om medlemstal i de forskellige forbund. Det kan være meget nyttige tal som man kan bruge i undervisningen. Tallene kan naturligvis bruges "råt" fra selve DIF's hjemmeside, men man kan også stille dem pænt op på kurver.

Ansvar for egen læring

Her skal det blot nævnes, at det er muligt at give eleverne lidt hjemmearbejde for og ansvar for undervisningen. I et forløb om eksempelvis pulstræning kan man lade dem måle puls på sig selv og derefter gå ind på Science Sportswares hjemmeside, hvor der kan beregnes træningszoner, når man selv taster pulsværdier ind. Herefter kan eleverne aflæse deres egne pulsværdier i en given træningszone.

Det er selvfølgelig ikke vanskeligt for læreren selv at give nogle generelle værdier for, hvornår træningen er let, og hvornår den er hård, og eleverne kan såmænd nok også selv mærke det. Det, der er vigtigt i dette eksempel, er, at man bruger elevernes egne målinger, hvorefter de selv er ansvarlige for at beregne resultaterne. Dette øger indlæring og forståelse i betydelig grad. Den tilhørende teori kan man ligeledes finde på internettet eller i lærebøger.

• Øvelser til kapitel 3 i pdf.-format