Historien - Med kroppen i Rom

Antikken

Rom, der i dag er Italiens hovedstad og hjemsted for ca. 3 mio. italienere, er en helt speciel by. Byen ligger bygget op omkring syv høje, der stadig kan ses i bybilledet. Vi skal helt tilbage til 753 f. Kr. for at finde de første primitive bebyggelser her. Gennem en række krige erobrede romerne de omkringliggende byer, og når vi kommer frem til omkring 200 f.Kr. tegner der sig et romersk imperium, der med administrativt centrum i byen Rom, udstrækkes til at herske over alle landene omkring middelhavet. Hertil kommer erobringer op i Europa med grænse langs floderne Rhinen og Donau. En ekspedition over den engelske kanal sikrer herredømmet over England. Et "verdensherredømme" grundlagt på overlegen militær magt og administrativ dygtighed. Romerriget nåede et maksimum af magt og pragt under kejser Augustus. At det romerske politiske magtapparat kontrollerede helt ud i imperiets afkroge bliver vi mindet om hver 24. december, når juleevangeliet forkyndes: "men det skete i de dage, at alverden skulle skrives i mandtal".

Augustus havde brug for skatter fra alle egne af imperiet til at bygge den prægtige hovedstad, hvis bygninger vi her 2000 år efter skal studere og beundre. Ruinerne og resterne er stadig imponerende, og de danner, sammen med turen til Pompei, udgangspunkt for studieturens antikke del.

En dag i året 79 e. Kr. blev byen Pompei dækket af 6 meter aske fra vulkanen Vesuv. En helt almindelig by i det romerske verdensrige forsvandt for først at blive gravet fri i slutningen af 1700-tallet. Den nu næsten fuldt udgravede by giver mulighed for et enestående indblik i romersk byplanlægning og almindelige romeres dagligdag. De fleste mennesker nåede væk, men efterlod sig næsten alt. Pompei giver os derfor et situationsbillede af romersk dagligdag. Romerne planlagde deres byer nøje. Landmålere udmålte gader og kvarterer, og offentlige bygninger opførtes efter et ensartet koncept. Har man set en romersk by, har man faktisk set dem alle.

Pavernes Rom

Da Augustus lod sin provinsguvernør, Pilatus, korsfæste Jesus, anede han næppe, at han dermed var med til at hjælpe en ny religion på vej, der skulle få afgørende indflydelse på romerrigets videre skæbne. Kristendommen bredte sig hurtigt over hele riget, og blev officiel statsreligion år 395. I det næste århundrede gik imperiet gradvist i opløsning. Rom var ikke længere en verdensby. Fra en befolkning på over 1 mio. faldt det til under 100.000. Middelalderen har afløst antikken. Augustus strålende marmor by blev nu et stort tag-selv byggemarked.

Den forfulgte kristne kirke var blevet enerådende og havde placeret sit administrative centrum i Rom, hvor det jo stadig ligger. Paven satte et storstilet byggeprogram i gang bl.a. ved genbrug af Augustus marmor og guld. Denne fase i byens historie kunne man kalde pavernes eller kirkens Rom, og den bliver udgangspunkt for programpunktet af samme navn. Vi skal se kirker - ude fra og inde fra. Svimlende kupler og prægtige interiører. Vi skal undersøge, hvordan Paven og den katolske kirke i 1500 og 1600 tallet satte alle sejl til for at vise Luthers og Calvins protestanter fra det kølige nord, at den katolske kirke ikke var besejret. Rom skulle være et symbol på Guds og den katolske kirkes magt og pragt. Pavens to nøgler blev sat på utallige bygninger. Underforstået: kun Paven havde ret til at kalde sig Guds repræsentant på jorden, nøglerne stammede fra Jesus, der via disciplen Peter, havde ladet dem gå videre til alle fremtidige paver, med løfte om at kunne åbne og låse himlen port. Denne pavelige magtdemonstration kalder vi modreformationen. Den kunstneriske indpakning er barokken. Pavernes Rom er barokkens Rom.

Rom - Italiens hovedstad

Fra at have været pavens ejendom bliver Rom i 1870 angrebet og erobret af det nye kongeriges tropper og paven søger tilflugt i Lateranet, en af de store kirker med tilhørende bygninger. Her bor han i et selvvalgt "eksil" til 1929, hvor Mussolini indgår en aftale om gensidig anerkendelse. 1870 markerer Italiens fødsel som nationalstat. Fra romerrigets opløsning 476 til 1870 fandtes ikke et samlet Italien. "Støvlen" var opdelt i en række kongeriger. Paven regerede i den midterste del med Rom som centrum. Tidspunktet for Italiens samling var ikke tilfældigt. Tyskland samles i 1871 og Danmark mister sit tyske område i 1864. Det er nationalstaternes tid. Et sprog, en kultur, et land.
Når man går rundt i Rom er denne periode måske ikke så umiddelbart synlig, lige bortset fra det imponerende nationalmonument på Piazza Venezia. En kolos af hvidt marmor, der ikke lader sig overse. Måske ville vi få lidt den samme fornemmelse, hvis vi kunne starte tidsmaskinen og gå rundt i Augustus Rom! En lang række byfornyelsesprojekter og nye veje stammer dog fra denne tid. Kvarterer, der havde været uberørt fra middelalderen ændrede karakter: Rom blev en moderne europæisk storby.
Den ny værdighed som hovedstad betød nye regeringskontorer og tilstrømning af offentlige funktioner i stor stil. Rom var på vej mod status som storby igen. Endda som hovedstad for to stater: Italien og Vatikanet. I 1930erne blev Rom igen en millionby som på Augustus tid.

Fascismens periode

Den fjerde og sidste periode i Roms historie vil være fascismens æra fra 1922-1943. Den er egentlig en underafdeling af perioden efter 1870, men Mussolinis magtovertagelse er så væsentlig, at vi vil fokusere specielt herpå. Man kan sige, at fascismen er bagsiden af den medalje, som på forsiden har Italiens samling og ønsket om et fælles liv for alle italienere i en samlet stat. I fascismen udartede nationalfølelsen til chauvinisme. Det vil sige en opfattelse af, at italienere ikke blot havde ret til et fædreland, men var udset til noget større, ligesom de gamle romere. Italiens mission var igen at skabe et middelhavsimperium, hvilket førte til erobringen af Abessinien i 1936. Mussolini indgik et taktisk forlig med den katolske kirke. Paven, der havde siddet i "eksil" side 1870 havde en interesse i at få mere normale tilstande, og Mussolini havde brug for den katolske kirkes moralske støtte. I 1929 indgår parterne så et forlig, der giver Paven Vatikanstaten. Den synlige pagt er anlæggelsen af en pragtgade, der i en lige akse fører op til Peterskirken. Via della consigliazione. Forsoningsgaden. Efter 2.Verdenskrig var italienerne naturligvis ikke specielt stolte af den fascistiske fortid, men det kom aldrig til et totalt opgør hermed, som Tysklands opgør med nazismen. Derfor kan vi stadig finde synlige tegn fra perioden.

Alle tiders Rom

Rom er den ideelle by for en studietur. Hvor er nu de tre, der ikke kom omkring sidste hjørne? Er de nu ude i en længere pub-crawling, eller kom de med den metro, der går til Disneyland? Det kunne være situationen i London eller Paris. I Rom er det anderledes. Her kan man ikke slippe væk fra historien. Hvad enten du tager metro, bus eller apostlenes heste. Hvor du kommer var Augustus, Cæsar, Cicero, Paven, Paulus, Peter, Thorvaldsen eller H.C. Andersen før dig.

Sætter du dig på den vidunderlige Piazza Navona på restauranten Tre Scalini for at spise den herlige Tartuffo is så tænk på, at Chr.X, han var her før dig. Bliver du træt af hotellet ved banegården Termini og i øvrigt har vundet i lotto, så tag hen på hotel Hasler med udsigt over den Spanske Trappe, det gjorde Frederik og Mary.

Er du blevet træt af katolikker og vil møde en protestant så er det sikreste at tage ud på den protestantiske kirkegård. Her møder du Keats og Shelley og Carsten Hauch (spørg din dansklærer).

I 1700 og 1800 tallet gik det man kaldte dannelsesrejsen til Rom. Rom er ikke længere hverken verdens eller Europas centrum, men den byder sig til med nye oplevelser på hvert gadehjørne. Og tænk så lige på, at det nye Europa, der i disse år er under udvikling har en "grundlov", der hedder Romtraktaten. Roms symbolværdi er stadig stor.