Programmet - Med kroppen i Rom
På denne side findes det faglige program for forløbet i almen studieforberedelse under titlen "Med kroppen i Rom". I forbindelse med nedenstående præsentation af programmet vil, der efter hver dag værre tilknyttet eventuelle tips og kommentarer samt eventuelt anvendt materiale.
Programmet




Søndag
Om Søndag
Eftermiddag - Indkvartering
Indkvartering og aftensmad.
Aften - Introducerence byvandring
Fra hotellet forbi Santa Maria Maggiore ad Via delle Quattro Fontane og senere Via del Quirinale til Quirinal-paladset. Herfra til Fontana di Trevi og videre ad de små gader til Piazza di Spagna. Retur ad Via Condotti og senere Via del Corso mod Vittorio Emanuelle II monumentet. Herfra ad Via Nazionale mod hotellet.
Tips og materiale
På hjemturen fra Vittorio Emanuelle II monumentet ad Via Nazionale kan man skyde ned ad Via dei Serpenti, hvor man på højre side et stykke nede ad gaden finder alle tiders Gelateria (Isbar) med tæt på 100 forskellige smagsvarianter af hjemmelavet is. En god måde at afslutte en lang dag på.
Mandag
Om Mandag
Formiddag - Det antikke Rom
Fra hotellet forbi Domus Aurea til Colosseum. Herfra til Caracallas Termer og retur forbi Circus Maximus. Entre til Palatinerhøjen Via di S. Gregorio og herfra til Forum Romanum. Fra Forum den lange vandring til Pantheon.
Eftermiddag - Middelalderens og renæssancens Rom
Gennem middelalderens og renæssancens Rom fra Piazza Navona via Campo dei Fiori og Piazza Farnese til den jødiske ghetto med synagogen. Herfra videre over Tiberen-øen til Trastevere og tilbage til Piazza Bocca della verità via Ponte Palatino. Turen slutter på Capitol.
Tips og materiale
Til formiddagens program skal det siges, at der er tale om en ganske omfattende tur igennem det antikke Rom. Det kan derfor være en fordel, at eleverne har medbragt mad og drikke til turen, så frokostpausen kan holdes på Palatinerhøjen, hvor det ellers ikke umiddelbart er muligt at proviantere.
Bemærk i øvrigt, at der skal betales entré til Colosseum, Caracallas Termer og Palatinerhøjen. Skoleklasser kommer dog gratis ind, såfremt man medbringer et dokument, hvoraf det fremgår, at der er tale om en skoleklasse.
Tirsdag
Om Tirsdag
Formiddag og eftermiddag
Heldagstur til Pompei. Klokken 13.30 præsentation af Gladiatorspil på det lille teater.
Turen rundt i Pompei var formet som et orienteringsløb, hvor eleverne selv skulle gå på opdagelse og så i forbindelse med mødet på det lille teater kort præsentere, hvad de havde set af særlige seværdigheder. Nedenfor linkes til et word-dokument, der beskriver orienteringsløbet.
Tips og materiale
Bemærk i øvrigt, at der skal betales entré til Pompei. Skoleklasser kommer dog gratis ind, såfremt man medbringer et dokument, hvoraf det fremgår, at der er tale om en skoleklasse.
Onsdag
Om Onsdag
Formiddag - Mussolinis Italien
Fra hotellet til Termini, prægtigt eksempel på facistisk arkitektur, til det Olympiske Stadion (Stadio Olimpico). Præsentation af Gladiatordyst på marmorstadionet ved det Olympiske Stadion.
Eftermiddag - Pavens Rom
Besøg i Peterskirken, Vatikanmuseet og Det Sixtinske Kapel.
Tips og materiale
Fra Termini er det muligt at tage bus direkte til det Olympiske Stadion. I forbindelse med besøget på stadion kan det anbefales, at man også tager et kig på det mægtige inden- og udendørs svømme- og tennisanlæg. Ligesom det også er værd at overveje at booke en guidet tur på Stadion, hvilket giver mulighed for at komme ind på det Olympiske Stadion.
Fra det Olympiske Stadion kan man tage bus direkte til Peterskirken. Ønsker man i den forbindelse også at besøge Vatikanmuseet, skal man være opmærksom på, at sidste mulighed for entré er klokken 15.20.
Fra Peterskirken kan det anbefales at gå den flotte tur ad Via della Conciliazione over Ponte Sant'Angelo mod centrum.
Torsdag
Om Torsdag
Formiddag - Kirkens Rom
Pilgrimsfærd mellem seks af Roms mest seværdige kirker: San Giovanni in Laterano (Laterankirken), Santa Croce, San Clemente, Santa Maria Maggiore, San Ignazio og Chiesa del Gesù.
Turen rundt mellem de nævnte kirker var formet som et orienteringsløb, hvor eleverne selv skulle gå på opdagelse i kirkerne og samtidig forsøge at svare på en række udleverede spørgsmål. Nedenfor linkes til et word-dokument, der beskriver orienteringsløbet.
Eftermiddag - Det moderne Rom
Vittorio Emanelle monumentet, Via del Corso, La Scalinetta della Trinita og Villa Borghese. Herunder frit studie af Gucci, Dolce & Gabbana, Armani, Versace, Fendi, Prada, etc. i gaderne omkring Via del Corso, Via Condotti og Via del Babuino.
Tips og materiale
Fredag
Om Fredag
Formiddag
Afrejse.





Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

