Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Teorien - Med kroppen i Rom

På denne side findes oplægget til det teoretiske produkt, som eleverne blev afkrævet i forbindelse med forløbet i almen studieforberedelse under titlen "Med kroppen i Rom".

Teorien

Præsidentspaladset i Rom
 
Mosaikker foran Stadio Olimpico …
 
Forum Romanum i Rom
 
Bygning foran Stadio Olimpico
 

Om

Oplægget

Inden afrejsen til Rom blev eleverne inddelt i grupper à 4 personer, der skulle arbejde sammen om at løse såvel den teoretiske som den praktiske del af forløbet. For at løse den teoretiske del af forløbet skulle grupperne lave en mundtlig fremstilling understøttet af en powerpoint-præsentation, hvorigennem de besvarede én af nedenstående probIemformuleringer.

 

Besvarelserne af problemformuleringerne skulle ske ud fra den viden de måtte få i forbindelse med besøgene på de relevante seværdigheder eller igennem materiale, som de selv opsøgte på stederne, på nettet eller ved gennemlæsning af relevant litteratur.

 

Valget mellem de enkelte problemformuleringer blev i bedste gladiatorstil foretaget ved hjælp af et par små såvel praktiske som teoretiske konkurrencer, hvor vindergruppen, som den første, måtte vælge, hvilken problemformulering den gruppen ville arbejde med.

 

Grupernes besvarelse af problemformuleringerne blev fremført i forbindelse med en forældreaften, hvor grupperne på skift præsenterede deres produkter. Hermed fik forældrene ikke alene et indtryk af elevernes rejse til Rom, men også et indblik i, hvorledes der arbejdes på Esbjerg Gymnasium og HF.

 

Problemformuleringerne

1) Den moderigtige krop
Der ønskes:
- en redegørelse for den moderigtige krop set med romerske øjne
- en komparativ analyse af den moderigtige romerske krop før og nu
- en perspektivering over tendenserne for fremtidens moderigtige krop i Rom

 

2) Berlusconis krop
Der ønskes:
- en redegørelse for kropskulturen under Berlusconi
- en analyse af Berlusconis brug af kropskulturen som politisk virkemiddel
- en perspektivering over kropskulturen som politisk virkemiddel i andre lande

 

3) Mussolinis krop
Der ønskes:
- en redegørelse for kropskulturen under Mussolini
- en analyse af Mussolinis brug af kropskulturen som politisk virkemiddel
- en perspektivering over kropskulturen som politisk virkemiddel i 1930'erne

 

4) Cæsars krop
Der ønskes:
- en redegørelse for kropskulturen under Romerriget
- en analyse af kropskulturen under Romerriget som politisk virkemiddel
- en perspektivering over udviklingen i brugen af kropskulturen som politisk virkemiddel med Romerriget som udgangspunkt og frem til i dag

 

5) Den trænede krop
Der ønskes:
- en redegørelse for, hvordan den trænede krop kommer til udtryk i Rom
- en komparativ analyse af den trænede romerske krop før og nu
- en perspektivering over tendenserne for fremtidens trænede kroppe i Rom

 

6) Den hellige krop
Der ønskes:
- en redegørelse for den katolske kirkes kropslige udtryk
- en historisk analyse af den katolske kirkes kropslige udtryk
- en perspektivering over andre religioners kropslige udtryk

 

7) Den romerske krop
Der ønskes:
- en redegørelse for den særegne romerske kropskultur
- en komparativ analyse af den historiske og nutidige romerske kropskultur
- en perspektivering over tendenserne for fremtidens romerske kropskultur