Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Studietur til Barcelona

På siden findes en lang række ideer til studieture til Barcelona, hvor idræt indgår i AT-forløb med forskellige andre fag.

 

Barcelona

La Sagrada Familia
 
Nou Camp
 
Det olympiske kompleks
 
Den olympiske fakkel
 
 

Sport og identitet i Barcelona - Et AT-forløb

Om Sport og identitet i Barcelona - Et AT-forløb

Introduktion

I Barcelona findes et utal af seværdigheder, der kunne være relevante i relation til et AT-forløb med titlen ”Sport og identitet i Barcelona”. Alene i rivaliseringen imellem byens to største fodboldklubber, FC Barcelona og Espanyol, rummer tilstrækkeligt med konflikter og problemstillinger til at dække et endog særdeles omfattende AT-forløb med nævnte titel. Med indeværende skitseres forskellige ruter rundt blandt nogle af de for emnet relevante seværdigheder.

På sporet af det olympiske i Barcelona

Med udgangspunkt i Barcelonas afvikling af de Olympiske Lege i 1992 arbejdes der med, hvorledes OL er og har været identitetsskabende for såvel den aktive udøver som den arrangerende by eller stat.

Seværdigheder:
Montjuic, Det Olympiske Stadion, Den Olympiske By, Den Olympiske Strand

Materiale:
Det olympiske stadion: http://en.wikipedia.org/wiki/Estadi_Ol%C3%ADmpic_Llu%C3%ADs_Companys
Det olympiske stadium: http://www.flickr.com/photos/aldask/2287647826/sizes/l/in/set-72157602276830100/
Montjuïc: http://en.wikipedia.org/wiki/Montju%C3%AFc
Svømmestadion: http://en.wikipedia.org/wiki/Piscines_Bernat_Picornell
Udspring: http://en.wikipedia.org/wiki/Piscina_Municipal_de_Montju%C3%AFc 

Når fodbold er alt

Med udgangspunkt i rivaliseringen imellem Barcelonas to største fodboldklubber, FC Barcelona og Reial Club Deportiu Espanyol de Barcelona, arbejdes der med, hvorledes fodboldklubber kan være identitetsskabende for deres tilhængere.

Seværdigheder:
Espanyols stadion, Nou Camp, FC Barcelonas museum

Materiale:
FC Barcelona: http://www.fcbarcelona.com/web/english/club/historia/historia.html og http://en.wikipedia.org/wiki/FC_Barcelona
Reial Club Deportiu Espanyol de Barcelona: http://www.rcdespanyol.com/ og http://en.wikipedia.org/wiki/RCD_Espanyol
"Fodboldrejsen - Guide til fodboldoplevelser i 10 europæiske storbyer" af Luna Christofi, Flemming Hjartved og Hans Henrik Langkilde.

Stadion som manifestation

Med udgangspunkt i studier af Barcelonas tre store stadions studeres, hvorledes disse bygningsværker anvendelse som politiske manifestationer af magt, og hvorledes byer og stater bruger dem som identitetsskabende for befolkningen.

Seværdigheder:
Espanyols stadion, Nou Camp, Det Olympiske Stadion

Materiale:
New Camp Nou: http://www.e-architect.co.uk/barcelona/jpgs/camp_nou_fosters_oct07_6.jpg
Det olympiske stadium: http://www.flickr.com/photos/aldask/2287647826/sizes/l/in/set-72157602276830100/
Camp Nou: http://en.wikipedia.org/wiki/Camp_Nou og http://www.fcbarcelona.com/web/english/club/club_avui/territori_barca/CampNou/estadi_cinc_estrelles.html 
New Camp Nou: http://www.e-architect.co.uk/barcelona/barcelona_fc_stadium.htm
Svømmestadion: http://en.wikipedia.org/wiki/Piscines_Bernat_Picornell

La Sagrada Familia
 
Det olympiske stadion i Barcelona
 
Fodaftryk
 
Det olympiske kompleks
 
 

Ideer til andre AT-forløb i Barcelona

Ungdomsliv og ungdomskultur 

Besøg på uddannelses-institution, livsformer, storbyen som ”magnet”, hvor færdes man som ung, hvad foregår i det åbne, offentlige rum.

Relevante fag: spansk, samfundsfag, idræt, musik, billedkunst

Regional og national identitet 

Catalaner, spanier, EU-borger. De politiske institutioner knyttet til catalansk selvstyre, pressen og andre kanaler, som identiteten bruger som udtryksform (musik, sport, litteratur, klædedragt, sprog).

Relevante fag: spansk, samfundsfag, historie, idræt, musik, billedkunst

På sporet af den spanske borgerkrig 

Vigtige steder knyttet til republikkens kamp for overlevelse, Hvad er der at se i dag, hvorledes forholder det moderne Barcelona sig til Borgerkrigen, de litterære spor (Orwel, Hemingway, spanske forfattere)

Relevante fag: spansk, engelsk, historie

Barcelonas placering 

Hvad har været bestemmende forhold/faktorer for grundlæggelse og videreudvikling af en storby på dette sted. Klimatiske, og geografisk fysiske særtræk. Lokalisering af vigtige komponenter i byens struktur.

Relevante fag: geografi, fysik, samfundsfag, historie, oldtidskundskab, biologi, kemi.

I Gaudis fodspor 

Arkitektur, religion, fysik og matematik i en højere enhed.

Relevante fag: religion, billedkunst, matematik, fysik, historie

Kirkerne som holdepunkter i byens forskellige historiske faser 

- fra tidlig middelalder over gotik til Sagrada Familia.

Relevante fag: billedkunst, religion, historie, matematik, fysik

Nogle af malerkunstens ”ismer”

Hvorfor lige så stor repræsentation i Barcelona? Besøg på et eller flere af Barcelonas kunstmuseer.

Relevante fag: billedkunst, sprogfagene, dansk, historie

Middelhavsdiæten og den mediterrane livsform 

Hvad er det særlige ved den såkaldte middelhavsdiæt, hvordan hænger den sammen med klima og livsform – og hvordan praktiseres den i dagens Barcelona

Relevante fag: biologi, idræt, geografi, kemi, historie, samfundsfag, sprogfagene

Barcelona som havneby 

- fra byens grundlæggelse til i dag. Kobling mellem verdensbillede (viden om verden), geopolitisk placering og byens udvikling. (byens grundlæggelse, middelalderen, tiden efter de store opdagelser, forholdene i dag og fremtidsmuligheder).

Relevante fag: oldtidskundskab, historie, geografi, fysik, matematik

Kulturmødet i Barcelona 

- Barcelona som mødested for forskellige kulturer. Emnet i historisk og i nutidigt perspektiv. (mødet mellem den europæiske og den arabiske kultur i middelalderen, turisme og massekultur, moderne migrationsproblematikker).

Relevante fag: samfundsfag, historie, sprogfagene, religion, oldtidskundskab

Modernismen 

- udtrykt i Barcelonas arkitektur

Relevante fag: billedkunst, sprogfagene, dansk, historie