Studietur til St. Anton

Studietur St. Anton, Østrig. Idræt og biologi.

To studiereningsklasser på Frederiksborg Gymnasium og hf med biologi A og idræt B har kørt et helt parallelt forløb igennem 3 år. Vi planlagde sammen en studietur.

Studietur: Samlet pris: 2400 kr. 48 elever og 2 biologi- og 2 idrætslærere. Fra søndag kl. 14 til lørdag kl16i uge 39. 5 hele dage i Pettneu, 2 transportnætter  i begge ender.

Vi tog på studietur til St.Anton i uge 39 i 2008 for at arbejde med det fælles overordnede emne ’Tilpasning, planter og menneskers tilpasning til højderne.

Turen var en stor succes på det faglige plan og ikke mindst på det sociale. Fere elever havde faktisk ikke været i bjergegne før, så for dem var oplevelsen intet mindre end ’bjergtagende’.

Forberedelser hjemmefra
I biologi havde de hjemme arbejdet med højdefysiologi og planters tilpasning.
I idræt havde vi hjemme haft et tematisk forløb om adventure,ekstremsport og senmodernitet. I den praktiske undervisning havde vi kørt mountainbike, sejlet kajak og kano og klatret på forskellige klatrevægge. Alt sammen på  moderat motionsplan – ikke ekstremsportsagtigt.

I Østrig:
Indkvartering: i lejligheder i Pettneu (to busstoppesteder fra St.Anton- bussen er gratis for turister i området). Lejlighederne var store og billige, for uge 39 er mellem to sæsoner, sommersæsonen er lige lukket ned og vintersæsonen er langt fra åbnet. Det betyder også, at det vilde natteliv i St. Anton er på stand by, men at de tre cafeer og barer i Pettneu besøges i stedet.

Transport. På grund af et loft på elevbetalingen på Frederiksborg Gymnasium og hf udelukkede vi fra starten fly.
Vi tog gratis med skolerejser fra Hillerød til Padborg og med en særdeles favorabel pris med tog fra Flensburg til Bregenz (med en del skift;-) Billetterne er købt direkte hos Deutsche Bahn, som har gode gruppebilletter. Fra Bregenz til Pettneu blev vi kørt i bus, lejet på stedet. Togbilletterne kostede lige under 100 Euro pr stk

Program
2  dage med samme program – grupperne byttede mellem biologi og idræt henholdsvis dag 1 og dag 2. Biologi lavede tilpasningsforsøg op til 2000 m. Til forsøget havde de medbragt et ’forskerreb’ med en diameter på 5 meter. Rebet lagde de rundt om et beplantningsområde, hvor de bestemte hvilke planter, der formåede at leve der. (Tilgiv mig de overfladiske biologireferencer, det er idrætslæreren der skriver)

Samtidig cyklede og klatrede eleverne i idræt. På mountainbikes cyklede vi fra St. Anton ind i ind i en dal ’Verwalltal’ langs med en brusende flod og små turkise søer.  Vi cyklede 2 x 20 km og 600 højdemeter. Kun de allersejeste cyklede hele vejen. Indlagt i turen var et 3 timers ophold i en ’Klettergarten’.

En Klettergarten er et klatreparadis, hvor alskens klatremuligheder er anbragt i meget høje fyrretræer. Man kunne klatre i to runder i 5 meters og 10 meters højde. Mellem hver klatrebane var der en platform i træet, - en ’helle’.Vi var sikret med to sæt carabinhager, hjelme og 4 instruktører på jorden, som instruerede og beroligede, - de havde mindst en bachelor i psykologi som overbygning på den instruktøruddannelse.

Klatrebanerne var typisk bevægelige bildæk i forskellig højde, som man skulle placere fødderne i, eller et edderkoppespind af tykt reb, som man skulle passere henover. Se billederne eller gå ind på H2O adventures hjemmeside. Firmaet arrangerer også ’rigtig’ klatring på klippevægge, men klippevæggene var for fugtige.
Turens peak-punkt på flere niveauer var midterdagen, hvor vi havde en heldagstur til Kaunertal. Her lavede vi tests i 1200 m.o.h./ 1680 m.o.h./2200 m.o.h. og 2748 m.o.h. Vi lavede bip-test, steptest til måling af puls og laktat og hæmatokritmålinger. Vi havde også et bagsædeforsøg til måling af højdens indvirkning på den anaerobe energiproduktion, puls og ventilationsfrekvens i hvile. Det var her alle de skadede kom i spil. Bip-testene blev udført to gange af den samme person i to forskellige højder.

På forhånd var testpersoner og hjælpere udpeget, så hver gang vi nåede en ny højde, steg 52 mennesker ud af bussen opstillede mælkekasser til steptesten, skridtede 20 meter af til biptesten og gik i gang. Elever steppede op og ned, løb målrettet frem og tilbage, mens resten heppede eller forstækede bip-lyden fra mp3-afspilleren. Buschaufføren måbede og spurgte hvad vi dog havde gang i!

Højdens psykologiske virkning satte ind allerede i 1680 m, da flere i hysteri hyperventilerede kraftigt. De samme personer klarede dog nogle meget flottere resultater helt på toppen, hvilket gav en god snak om motivation og psykens indflydelse på testresultater. På toppen var der et par elever, der blev dårlige, men med den ilt der var til rådighed, lidt ro og en kop kakao gik det alt sammen igen.

Den sidste dag inden hjemrejsen havde vi en fælles vandretur ned fra 2100 meters højde. Vi var dog lige helt oppe på Vallugatoppen (med kabine – dog) og gå rundt i 6 cm sne.

Vi samlede i løbet af turen en masse resultater, som gav god grobund for rapporter i både biologi og idræt, da vi var hjemme igen. Vi havde gode resultater for bibtestene og især laktatmålingerne, de sidste gav stof til at diskutere laktatparadokset. Hæmatokritmålingerne var alt for høje, vi skulle nærmest alle være dopede, men de var blot med som et kuriosum.

Turen var en stor succes – på alle planer og noget lignende kan varmt anbefales.
 
Pernille Garbers
Frederiksborg Gymnasium og hf.