Idræt (14/08 2007)
Op til det nye skoleår kommer her årets tredje nyhedsbrev fra GI og idrætssiderne på EMU'en. Nyhedsbrevet indeholder som sædvanlig informationer om de seneste tiltag på idrætssiderne på EMU'en, omtale af aktuelle efteruddannelseskurser udbudt af GI samt ikke mindst links til en masse ny og spændende faglig inspiration.
I slutningen af sidste skoleår blev der oprettet en side med tilknyttede undersider kun omhandlende de særlige problemstillinger og forhold, der er knyttet til idrætsundervisningen på B-niveau. Efter oprettelsen har flere kolleger indsendt materiale til siden, så den nu indeholder eksempler på tematiserede undervisningsforløb og casespørgsmål til brug i forbindelse med eksamen. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke for det indsendte materiale og samtidig opfordre andre til at følge trop.Det er dog ikke kun mht. idrætsundervisningen på B-niveau, at der siden sidst er kommet ny faglig inspiration. Nedenfor ses links til de mest interessante tiltag.

Idræt på B-niveau
Der er nu oprettet en side med tilhørende undersider, der kun beskæftiger sig med de særlige problemstillinger og forhold, der er knyttet til idrætsundervisningen på B-niveau. På siderne findes eksempler på tematiske forløb, casespørgsmål til brug i forbindelse med eksamen, m.m.

Træningsprojekt
På denne side kan du finde inspiration og materiale til Træningsprojektet i 3.g på obligatorisk niveau. Der findes såvel kursusmateriale som eksempler på konkrete forløb. Siden mangler dog stadig lidt indhold, så ligger du inde med relevant materiale, modtages det med glæde.

Doping
Her henvises til en nyoprettet temaside om doping, hvor blandt andet dopingens etik og sagerne om Bjarne Riis og Michael Rasmussen behandles. På siden findes desuden links til artikler samt TV- og radioindslag om emnet. Materialet kan såvel bruges sær- som tværfagligt.

Tour de France
Tema-siden omhandlende Tour de France er blevet opdateret op til årets udgave af Tour'en.
Husk nyt tidspunkt og sted for GI's generalforsamling, fredag d. 28.9.2007 i Fuglsø. Tilmeldingsfrist 31.8.2007. Se annonce for kurserne i GISP nr. 130 (juni 2007) eller på hjemmesiden (følg link nedenfor), hvorfra du også kan tilmelde dig.
Der er to ledige pladser på La Santa – på atletikkurset. Skriv til Pernille Garbers pgarbers@mail.tele.dk
Tilmelding til stævner. Der er åbnet for tilmelding i atletik, badminton og fodbold. Fodbold for både piger og drenge har tilmeldingsfrist allerede 25.8.2007 (se link nedenfor).
Nedenfor linkes til en række aktuelle kurser udbudt med henblik på idrætsundervisere på gymnasialt niveau.
Træningsprojekt i 3.g - Prøv det før dine elever
Kurset er udbudt af regionssekretæren for region 13 og af CVU i Viborg og afvikles af to omgange i henholdsvis Århus og Viborg henholdsvist den 20. og 21. september 2008. Følg linket for at læse mere.
GI's generalforsamlingkursus 2007
Fra onsdag d. 26. september til lørdag d. 29. september 2007 inviterer GI til kursus, generalforsamling og fest på Fuglsø Centeret. Følg linket for at læse mere.
Konsensuskursus
I forbindelse med Generalforsamlingskurset 2007 afholder GI et fælles Konsensuskursus torsdag den 27. september 2007 fra klokken 19.00 - 22.00 på Fuglsø Centeret. Følg linket for at læse mere.
Kursus i Performance
Som et led i GI's kaskademodel indbyder regionssekretæren i region 11 til Performancekursus på Esbjerg Gymnasium og HF den 4. oktober 2007. Følg linket for at læse mere.
Kursus om Dans for 2
Torsdag d. 25. oktober 2007 fra kl. 9.00 - 15.15 indbyder regionssekretæren for region 10 til kursus om Dans for 2 på Aabenraa Statsskole. Følg linket for at læse mere.
La Santa
GI afholder kursus på La Santa, Lanzarote. Fra fredag d. 30. november til fredag d. 7. december 2007. Følg linket for at læse mere.
Nedenfor linkes til de stævner, hvor invitationerne allerede foreligger. Tilmeldingsfristerne er angivet i parentes.

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

