Nyhedsbrev: Gymnasiale uddannelser - Idræt (18/08 2010)
Her følger årets tredje nyhedsbrev fra GI og idrætssiderne på EMU'en. Nyhedsbrevet indeholder links til inspirationsmateriale fra idrætssiderne på EMU'en, nyt fra GI, nyt fra UVM, omtale af aktuelle efteruddannelseskurser, nyt om stævnerne, m.m.
Part 6

Den bevægende krop
Konkret eksempel på et tematisk forløb på Idræt B med titlen "Den bevægende krop". I beskrivelsen findes alt fra forløbets undervisningsbeskrivelse, en liste over den gennemgåede litteratur til lektionsbeskrivelser over de konkrete praktiske undervisningslektioner.

Idræt i naturen
Den eksisterende side om friluftsliv er blevet opdateret med et eksempel på et konkret undervisningsforløb med overskriften "Idræt i naturen".

Fagets metoder
Opdatering af siden omhandlende fagets metoder således, at Idræt C's praktiske metode også bliver behandlet. Beskrivelse af den praktiske metode er hentet fra vejledningen til Idræt C
Part 7
Nyt fra bestyrelsen
Kære medlemmer.
Til orientering er de nye læreplaner og vejledninger færdigbehandlet og kan læses på Undervisningsministeriets hjemmeside samt på Idræts hjemmeside. De nye lærerplaner og vejledninger er gældende for undervisningshold, der starter august 2010. Altså for C- niveau - alle nye 1.g´er, for B- niveau - hold der starter august 2010.
Vi glæder os over at de justeringsforslag, som GI i samarbejde med fagkonsulenten har forslået ministeriet, er efterkommet. Bl. a. er kravet til tematiseret undervisning på B- niveau nedtonet, formuleringen om ”forbedret fysisk kapacitet” er ændret til ”god fysisk kapacitet”. GI har ligeledes deltaget i formuleringen af de nye vejledninger ”råd og vink”. Her kan I bl. a. læse et indlæg om idrættens praktiske metoder i AT- sammenhæng samt om den nye genreinddeling. Links til de nye læreplaner og vejledninger kan findes nedenfor under "Nyt fra UVM".
Endelig skal vi minde Jer om, at tilmeldingen til Generalforsamling og fest d. 8.10 samt til Generalforsamlingskurset fra d. 6.10 – 8.10 på Fuglsø centeret stadig er åben. Man kan tilmelde sig et eller to kurser mellem: Bordtennis, Fodbold- både for piger og drenge, Selskabsdans, Dans special og klassisk atletik kontra dogmeatletik. Tilmelding til kurserne foregår kun via EMU´ en. Tilmeldingsfristen er mandag d. 6.9 2010. Indbetalingsfristen er d. 17.9 2010. Endelig skal vi gøre opmærksom på, at opkrævning for kursus sendes direkte til skolen.
Hvis man ønsker at få et punkt på under debatpunktet til Generalforsamlingen, skal det meddeles
Helle Nielsen på mail: helle@sporty.dk
God arbejdslyst til alle.
På vegne af bestyrelsen
Helle Nielsen, formand GI
Part 8
Nyt fra fagkonsulenten
Via overskriften linkes til fagkonsulentens ganske omfattende elektroniske nyhedsbrev fra august 2010 omhandlende de nye læreplaner og vejledninger, erfaringer fra den netop overståede eksamen, m.m.
De nye læreplaner og vejledninger
Via overskriften linkes til den opdaterede side omhandlende love og bekendgørelser. På siden findes en samling af links til såvel nye som gamle læreplaner og vejledninger for Idræt C og B.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

