Atletik
På denne side kan du læse alt om GI's atletikturneringer. Bemærk også atletikturneringens Hall of Fame-side, hvor du kan se turneringens rekorder og en oversigt over samtlige vinderskoler siden 1949.
Om Invitation til atletikturneringen 2012
Gymnasieskolernes atletikturnering 2012
Udvalget for atletik indbyder nu alle gymnasier, hf kurser og VUC centre til deltagelse i den landsdækkende atletikturnering i efteråret 2011.
Tilmelding: kan ske ved indbetaling af 200 kr. pr. hold (piger eller drenge) til Torben Karlshøj, Lønstrupvej 2, 4600 Køge eller på reg. nr. 1436 konto nr. 644 7564 627. Sørg venligst for at skolens navn fremgår ved indbetalingen.
Tilmeldingsfrist: tilmeldingsfristen er 1. september 2012.
Finalestævnet: afvikles på Østerbro Stadion torsdag d. 27. september 2012.
Transport: skolen skal selv afholde transportudgifterne.
Information: Torben Karlshøj, tlf.: 22558188 og e-mail: kgtk@kggym.dk
Om Regler
Stævneregler ved gymnasieskolernes atletikstævner
1. Arrangement:
Der afholdes 8 regionsstævner plus et finalestævne fælles for piger og drenge.
Regionsstævner.
Et regionsstævne er en holdkonkurrence i atletik mellem gymnasie/HF elever fra skoler i samme region.
Skolerne placeres af atletikudvalget i regioner i forhold til antallet af tilmeldinger.
Regionsstævnerne arrangeres af et lokalt udvalg, som holder kontakt med atletikudvalget.
Stævnerne skal være afholdt allersenest tirsdag i ugen inden finalestævnet.
Finalestævne.
I finalestævnet deltager 12 pige- og 12 drengehold: De 8 vindende pige- og drengehold fra regionsstævnerne plus de 3-4 bedste hold, der har opnået andenpladser ved regionsstævnerne, idet værtsskolen for finalestævnet er sikret deltagelse.
Finalestævnet afholdes den sidste torsdag i september.
Stævnet arrangeres af atletikudvalget i samarbejde med værtsskolen.
2. Holdsammensætning:
Et hold består af højst 15 deltagere af samme køn.
En skole kan tilmelde det antal hold, den ønsker.
I hver øvelse stiller holdet højst tre deltagere. Stafetholdet består af 4 løbere.
Hver deltager må højst starte i tre øvelser. Stafetløb iberegnet.
Hver hold skal ledsages af en idrætslærer.
3. Øvelser:
Piger: 100m løb - 800m løb - 3000m løb - 4x100m stafetløb - højdespring - længdespring - kuglestød (3,0 kg) - spydkast (600g).
Drenge: 100m løb - 1500m løb - 5000m løb - 1000m stafetløb (100m-200m-300m-400m) - højdespring - længdespring - kuglestød (5.0 kg) - spydkast (600 g).
4. Særlige bestemmelser:
I løb og stafetløb er de opnåede tider afgørende for holdets pointstal. I stafetløb skal to eller flere hold altså dele points, hvis de har samme tid, selvom der er forskel på deres placering i mål.
I løb sker der først diskvalifikation ved 3. tyvstart.
I længdespring og i alle kast har hver deltager ret til tre forsøg.
I længdespring benyttes der afsætszone.
I højdespring forøges højden med 5 cm ad gangen. Selvom en deltager er alene tilbage i en konkurrence, må der ikke fastsættes individuelle højder.
Private redskaber må ikke benyttes. Den arrangerende skole har ansvaret for, at de fornødne redskaber er til stede.
I øvrigt skal bestemmelserne i DAF´s "Atletikreglement" overholdes.
5. Pointsberegning:
Summen af de tre resultater, som et holds deltagere har opnået i en øvelse, beregnes. Denne sum er bestemmende for holdets placering i den pågældende øvelse og dermed for holdets pointstal. Er der f.eks. 6 konkurrerende hold, får nr. 1 i øvelsen 6 points, nr. to 5 points ---- nr.seks 1 point, d.v.s. det højeste antal points, et hold kan opnå i en øvelse, er lig med antallet af deltagende hold i konkurrencen. Får et hold i en øvelse kun noteret 2 reultater placeres det efter det dårligst placerede hold med 3 resultater. Er der flere hold i samme situation, afgøres den indbyrdes placering på grundlag af de øvrige deltagere med kun to resultater. Hold med kun et resultat placeres på tilsvarende måde efter hold med to resultater.
Et hold får 0 point, hvis det ingen deltagere har i en øvelse. I stafetløb gives der 1 point, såfremt depechen p.gr. af skade ikke bringes over målstregen.
Hvis flere hold har samme sammenlagte resultat i en øvelse, deler de points. Er f.eks. den højeste sum i længdespring opnået af to hold, deler disse de points, som tilfalder nr. 1 og nr. 2 i øvelsen.
6. Vinder:
Vinder er det hold, der opnår det største samlede antal points.
Hvis to eller flere hold står lige, er det hold vinder, som har flest førstepladser, derefter andenpladser o.s.v. Bringer dette ingen afgørelse, placeres de pågældende hold efter deres stafetløbstider, og om fornødent tages de øvrige øvelser i betragtning i flg. orden: kuglestød - højdespring - 800/1500m løb - spydkast - længdespring - 100m løb - 3000/5000m løb.
Atletikudvalget.
Om Finalestævne 2011
Finalestævne 2011 - Billeder, resultater og rekorder
Se billeder og resultater fra finalestævnet 2011 i Odense under Hall of fame-siderne for atletik, hvor du også kan se de opdaterede stævnerekorder.
Læs mere om Finalestævne 2011 - Billeder, resultater og rekorder…



Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

