Basketball
På denne side kan du finde information om GI's basketballturneringer for såvel pige- som drengehold.
Om Invitation til basketballturneringen 2011 - 2012
Invitation til GI's basketballturnering 2011 - 2012
Basketballudvalget indbyder nu alle gymnasier, hf kurser og VUC centre til deltagelse i den landsdækkende turnering i skoleåret 2011-12.
Ligesom tidligere kan man deltage i 2 rækker for hhv. piger og drenge. En A-række, hvor flertallet af elever er rutinerede spillere (evt. klubspillere) og en B-række for basketballinteresserede elever uden speciel basketballbaggrund (dette udelukker ikke en eller flere rutinerede spillere). Der spilles kun regionale stævner i B-rækken, mens A-rækkens vindere går videre til landsfinalestævnet (evt. et semifinalestævne). I begge rækker spilles der på tværs af klassetrin. Team Danmark elever kan højst deltage 3 gange i deres gymnasietid.
Læg mærke til at tilmeldingen til B-stævner er 25. november. Der er altså masser af tid til at se elever an.
Turneringen 2011 - 2012
Drenge A
Indledende: Uge 47
Eventuelle semifinaler hurtigst muligt
Finalestævne: Torsdag d. 10. februar 2012 – Vest for Storebælt.
Tilmeldingsfrist mandag d. 10. okt. 2011
Tilmelding via hjemmesiden
Tilmeldingsgebyr: 200 kr.
Pige A
Indledende: Uge 47
Eventuelle semifinaler hurtigst muligt
Finalestævne: Torsdag d. 10. februar 2012 – Vest for Storebælt
Tilmeldingsfrist mandag 10. okt. 2011
Tilmelding via hjemmesiden
Tilmeldingsgebyr: 200 kr.
Drenge B og Pige B
Senest uge 6 - 2012
Tilmeldingsfrist: 25. nov. 2011
Tilmelding via hjemmesiden
Tilmeldingsgebyr: 200 kr.
Tilmelding skal ske via den elektroniske tilmeldingsblanket, som der linkes til nedenfor, og I skal ved tilmeldingen anføre skolens EAN-nummer (et 13-cifret nummer!) Herefter vil skolen modtage en elektronisk faktura, hvor kontaktpersonens navn er anført. Dette betyder, at du ikke skal tænke på betaling før din regnskabsfører minder dig om det. De skoler der ikke arbejder med elektronisk fakturering kan indbetale på:
1. Frøs Herreds Sparekasse reg. 9737 konto 0000250570 eller
2. Ved crosset check.
Ændring i turneringsregler: En 2’er i et Team Danmark gymnasiums pulje går ikke længere automatisk videre.
Med venlig hilsen
Peter Rykær: pr@haderslev-gym.dk
Om Tilmelding til basketballturneringen 2011 - 2012
Tilmelding til A-rækken - Lukket for tilmelding
Tilmelding til B-rækken - Lukket for tilmelding
Om Regler
Særlige regler ved GI's basketballstævner
- Et hold består af max. 10 spillere.
- Der spilles 4 perioder på hver 7 minutters effektiv spilletid.
- Ingen spiller må være inde i samtlige perioder, dvs. max. 3 perioder pr. spiller.
- Der spilles efter de internationale basketballregler. Disse kan findes i Dansk Idrætslærerforenings
- Regelsamling" side 9-99, og nyheder findes på: http://www.danmarksbasketballforbund.basket.dk/da/Dommer/spilleregler.aspx
Det er op til den enkelte arrangør af et stævne at afstikke særregler, som kan være begrundet i faciliteternes begrænsning eller særlige pædagogiske hensyn. F. eks. vil en manglende 3-pointlinie, betyde at der ikke kan laves 3-pointscoringer. Hvis der er ingen eller lille afstand til væggen ved side- og baglinie, må der ikke dækkes tæt op ved indkast. På lille bane bruges der ikke tilbagespilsregel. Særregler meddeles de deltagende skoler og dommere, inden stævnet starter.
Ved pointlighed mellem to eller flere hold i en pulje er først indbyrdes kamp afgørende, dernæst målforskel og sidst flest scorede point.
Elever kan kun deltage på skolehold i tre år, hvilket skal tolkes således at team Danmark elever ikke må spille med det 4. år, de går på skolen.
Det er en betingelse for at deltage, at det er en af skolens idrætslærere, der ledsager holdet og har ansvaret for elevernes opførsel på og udenfor banen under stævnets afvikling.
Det er op til den enkelte arrangør at skaffe dommere og hjælpere ved dommerbordet til kampene. Idrætslærere og basketinteresserede elever kan langt hen ad vejen klare den opgave frivilligt og pædagogisk uden omkostninger for turneringen.
De deltagende skoler afholder selv rejseudgifter.

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

