Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Hall of fame - Håndbold

På denne side kan du se de seneste års vindere af såvel drengenes som pigernes håndboldturnering.

Håndboldturneringen 2011-2012

Om Håndboldturneringen 2011-2012

Falkonergårdens pigehold

Pigernes turnering

Falkonergårdens piger vandt håndboldturneringen 2011-2012. Læs mere nedenfor.

Espergærde Gymnasiums drengehold

Drengenes turnering

Espergærde Gymnasiums drenge holdt vandt håndbold turneringen 2011-2012. Læs mere nedenfor.

Rapport fra finalestævnet 2011-2012

Finalestævne i håndbold 7. februar 2012.

Det er dejligt at konstatere, at håndboldturneringen vokser år for år. I dette års håndboldturneri ng  var der tilmeldt mere end 160 hold, fordelt næsten lige med 6 pigehold flere end drengehold. Dertil kommer eftertilmeldingerne. Dem er der en del af.  Langt de fleste skoler ønsker ikke/har ikke mulighed for at arrangere det indledende regionale stævne, men heldigvis var der mindst en enkelt skole i hver region, der ville påtage sig opgaven.

Flere af de regionale stævner blev afviklet som kombineret pige-drengestævne. Det kræver selvfølgelig, at man kan råde over mindst to haller. Det giver store og gode stævner, som eleverne er glade for. Ulempen er, at kampene så spilles i haller, der ikke ligger ved den arrangerede skole.

Årets finalestævne i håndbold blev for 6. år i træk afholdt i Fredericia Idrætscenter.

Der deltog 10 pigehold og 10 drengehold, og der blev spillet i 4 haller.

Niveauet var som sædvanlig højt. Der er mange spillere på et lidt lavere niveau, som får en god oplevelse i selskab med stjernerne. Enkelte elever, der er på kontrakt i deres må ikke deltage, men dette problem er forsvindende lille. Til gengæld ser det ud som niveauet hos de næstbedste er meget højt, ikke mindst hvad angår taktisk forståelse.

Der er både topdommere og så andre. Vores elever brokker sig over nogen af dommerne, men det modsatte er ikke tilfældet. Dommerne siger hvert år, at de er glade for dette stævne og glæder sig til næste år. Både dommere og spillere skal have ros for at stævnet afvikles helt uden problemer og i en helt igennem god stemning og uden skader.

Nå, ja, lærerne skal selvfølgelig også roses for deres indsats. Ved frokosten var der i år ingen forslag til regelændringer. Vi har fjernet alle særregler bortset fra udvisningstiden, som er 1 minut.

I den ene pigepulje spillede Skive og Horsens uafgjort, men gik begge videre til semifinalen. Horsens mødte Falkonergården og havde et lille overtag indtil Falkonergården udlignede med ét minut og 10 sek. Desværre troede Horsens at kampen var ved at slutte og opgiverkastet blev sendt direkte mod målet. Det gav modstanderne et angreb mere, som gav mål og selv om Horsens nåede en timeout og en afslutning, måtte de se Falkonergården spille sig i finalen.

Her mødte de Skive, der som finalestævnedebutanter gjorde det godt. De slog klart Risskov i semifinalen med hele 17-14.

I finalen var der træthed at spore hos Skivespillerne og Falkonergården havde med hele to inspirerede lærere på sidelinjen flest strenge at spille på og trak en sikker sejr hjem.

Hos drengene startede Oure med at vinde stort over Espergærde. De vandt også resten af puljekampene, men det gjorde Espergærde også og disse to hold gik videre til semifinalerne.

Den anden pulje var mere lige. Himmelev gik videre med et enkelt nederlag videre med 6 point, mens Risskov og Lemvig stod lige med 5. Risskov gik videre med bedste målscore.

I semifinalerne var Espergærde nu kommet op i omdrejninger og vandt klart over Himmelev.

Risskov og Oure spillede uafgjort og først i anden omkamp fandt man vinderen med et enkelt mål. Det blev Oure.

Finalen blev kort. Grundet tidnød enedes man om 2 x 5 minutter. Espergærde skulle forsøge at få revanche mod Oure  efter dagens indledende nederlag og det lykkedes at vinde finalen med 6-3.

Til lykke til pigerne fra Falkonergården og drengene fra Espergærde.

Jørn Andersen og Thorkild Laustsen

 

Håndboldturneringen 2010 - 2011

Om Håndboldturneringen 2010 - 2011

Fredericia Gymnasiums pigehold

Pigernes turnering

Fredericia Gymnasiums piger blev vindere af håndboldturneringen 2010-2011. Læs mere nedenfor.

Risskov Gymnasiums drengehold

Drengenes turnering

Risskov Gymnasiums drenge blev vindere af håndboldturneringen 2010-2011. Læs mere nedenfor.

Rapport fra finalestævnet i håndboldturneringen 2010 - 2011

Det kniber mange steder med at få frisporten til at fungere. Derfor er det dejligt at konstatere, at håndboldturneringen vokser år for år. I dette års håndboldturneri ng  var der tilmeldt mere end 160 hold, fordelt med 77  drengehold  og 83 pigehold. Dertil kommer eftertilmeldingerne. Dem er der en del af, så der var til sidst  170 hold fordelt næsten lige på drenge og piger. Langt de fleste skoler ønsker ikke/har ikke mulighed for at arrangere det indledende regionale stævne, men heldigvis var der mindst en enkelt skole i hver region, der ville påtage sig opgaven.

Flere af de regionale stævner blev afviklet som kombineret pige-drengestævne. Det kræver selvfølgelig, at man kan råde over mindst to haller. Det giver store og gode stævner, som eleverne er glade for. Ulempen er, at kampene så spilles i haller, der ikke ligger ved den arrangerede skole.

Årets finalestævne i håndbold blev for 5. år i træk afholdt i Fredericia Idrætscenter.
Der deltog 10 pigehold og 10 drengehold, og der blev spillet i 4 haller.
Niveauet var som sædvanlig højt. Der var adskillige liga- og landsholdsspillere. Der er også en del spillere på et lidt lavere niveau, som får en god oplevelse i selskab med stjernerne.

Man kan sige næsten det samme om dommerne. Der er både topdommere og så andre. Vores elever brokker sig over nogen af dommerne, men det modsatte er ikke tilfældet. Dommerne siger hvert år, at de er glade for dette stævne og glæder sig til næste år. Både dommere og spillere skal have ros for at stævnet afvikles helt uden problemer og i en helt igennem god stemning.

Nå, ja, lærerne skal selvfølgelig også roses for deres indsats. Visse lærere er særlig gode til at udnytte særreglerne til det yderste. Vi plejer at spille med en særregel, der betyder time-out uden at stoppe kampuret. Så er det jo smart at tage time-out, når man fører med 4. Det var ikke lige meningen med den særregel, så næste år spilles med almindelige regler hele vejen igennem. Dog ikke med spilletiden, som er 25 min uden sidebytte, men med en timeout-mulighed til hvert hold.

I den ene pigepulje var sidste års vinder fra Stenhus og Fredericia en klasse bedre end de øvrige. De to holds indbyrdes kamp blev vundet af Stenhus, som måske også var favorit til at vinde hele stævnet. I den anden pulje satte Virum sig på førstepladsen, mens kampen om andenpladsen blev en gyser. 3 hold stod lige og den sidste puljekamp mellem Tønder og Brøndby blev afgørende. Brøndby skulle vinde med 4 for at gå videre. Hvis de vandt med 3 eller 2 gik Horsens Gymnasium videre, og hvis de vandt med 1 gik Tønder videre. De vandt med 1.

I semifinalen viste det sig, at de to stærkeste hold var placeret i samme pulje. Fredericia og Stenhus vandt sikkert deres kampe mod Virum og Tønder. I finalen skulle Fredericia og Stenhus derfor mødes igen.  Men denne gang var Fredericias piger en tand klogere og de havde de bedste individualister, og Stenhus, som var ankommet med pokalen fra sidste år måtte nøjes med 2.præmien, mens Fredericia triumferede med en sikker sejr på 14-11.

Drengekampene fik en dramatisk afslutning. Falkonergården, som altid er blandt favoritterne tog andenpladsen i puljen efter finalestævnedebutanterne fra Holstebro. Det var godt gået af Holstebro, og også overraskende for dem selv. I den anden pulje vandt Risskov, og Espergærde tog andenpladsen. Men en Risskovspiller fik direkte rødt kort i den sidste puljekamp mod Øregaard. Så gik det strategiske spil i gang, for hvilken betydning får det ved et stævne af denne art. Heldigvis var dommerformanden og en tidligere topdommer fuldstændig klare i mælet og kunne fortælle turneringsledelsen, hvad man gør. Det betød karantæne i næste kamp.

Risskov måtte spille semifinalen mod Falkonergården uden denne spiller.  Men Risskov trodsede modgangen og vandt semifinalen med 14-11. Holstebro fortsatte de gode takter og slog Espergærde i den anden med 14-11. I finalen var Risskov fuldtallige og det blev for stor en mundfuld for Holstebro, som dog skal ønskes til lykke med en flot indsats. Risskov triumferede med en sikker sejr på 14-11 og skulle have pokalen med hjem til Århus. Men hvor var den. En idrætslærer på Lemvig Gymnasium går nu rundt med røde ører. Han havde ikke, som han skulle, sørget for at pokalen kom med til finalestævnet.

Til lykke til pigerne fra Fredericia og drengene fra Risskov.
Jørn Andersen og Thorkild Laustsen

Håndboldturneringen 2009 - 2010

Om Håndboldturneringen 2009 - 2010

Pigernes turnering

Stenhus Gymnasiums pigehold
 

Stenhus Gymnasiums piger blev vindere af håndboldturneringen 2009-2010. Læs mere nedenfor.

Drengenes turnering

Lemvig Gymnasiums drengehold
 

Lemvig Gymnasiums drenge blev vindere af håndboldturneringen 2009-2010. Læs mere nedenfor.

Rapport fra finalestævnet i Gymnasieskolernes håndboldturnering 2009-2010

Finalestævne i håndbold skoleåret 2009-2010

Det kniber mange steder med at få frisporten til at fungere. Derfor er det dejligt at konstatere, at håndboldturneringen vokser år for år. I dette års håndboldturneri ng  var der tilmeldt mere end 150 hold, fordelt nogenlunde lige på drenge og piger. Dertil kommer eftertilmeldingerne. Dem er der en del af, så der var til sidst omkring 160 hold fordelt lige på drenge og piger. Langt de fleste skoler ønsker ikke/har ikke mulighed for at arrangere det indledende regionale stævne, men heldigvis var der mindst en enkelt skole i hver region, der ville påtage sig opgaven.

Flere af de regionale stævner blev afviklet som kombineret pige-drengestævne. Det kræver selvfølgelig, at man kan råde over mindst to haller. Det giver store og gode stævner, som eleverne er glade for. Ulempen er, at kampene så spilles i haller, der ikke ligger ved den arrangerede skole.

Årets finalestævne i håndbold blev for 4. år i træk afholdt i Fredericia Idrætscenter. Der deltog 10 pigehold og 10 drengehold, og der blev spillet i 4 haller. Niveauet var som sædvanlig højt. Der var adskillige liga- og landsholdsspillere. Der er også en del spillere på et lidt lavere niveau, som får en god oplevelse i selskab med stjernerne. Man kan sige næsten det samme om dommerne. Der er både topdommere og så andre. Dommerne siger hvert år, at de er glade for dette stævne og glæder sig til næste år. Både dommere og spillere skal have ros for at stævnet afvikles helt uden problemer og i en helt igennem god stemning. Nå, ja, lærerne skal selvfølgelig også roses for deres indsats. Dog var der igen i år en enkelt skole, der mødte op i sorte spilletrøjer, selv om sort jo er dommernes farve. Og en enkelt skole mødte op uden lærer, men med en gammel elev som skulle styre holdet. Det gik godt, men vi sender en reprimande.

I den ene pigepulje var det meget jævnbyrdigt. Flere kampe endte uafgjort, og puljevinderen blev Espergærde med samme antal point, som nr. 2, Fredericia. I den anden pulje brugte Falkonergården de tre første kampe til at bringe sig i spidsen, og tabte den sidste. Stenhus blev nr. efter at have tabt til Falkonergården undervejs.

I semifinalerne vandt Stenhus over Espergærde med 9-8  i en meget tæt kamp, Falkonergården vandt stort over Fredericia. Stenhus havde nu mulighed for revanche i finalekampen mod favoritterne. Her slappede Falkonergården nok for meget af i starten. Stenhus var foran 3- 0 og 9-6. Men Falkonergården kom igen til 10-10, hvor Stenhus i de sidste sekunder havde en friløber. Desværre blev der dømt skridt (helt korrekt), og så skulle der spilles omkamp. Falkonergården var rystet, Stenhus havde fået blod på tanden og vandt finalen med 14-12.

Begge drengepuljer var meget lige, og de endelige placeringer skulle findes ud fra målscoren i indbyrdes kampe. Lemvig var bedre end Espergærde i den ene pulje, og Falkonergården var bedre end Alssund i den anden, hvor Risskov blev nr. 3 med samme point.

Falkonergården vandt sikkert semifinalen over Espergærde, mens Lemvig havde problemer med at vinde med en enkelt over Alssund. I finalen kan alt ske. Lemvig vandt for to år siden, men for tre år siden tabte de til Falkonergården, så der var tale om en slags revanche. Falkonergården kom foran 3-0, men Lemvig kæmpede godt og kom på 7-7. Falkonergården havde et godt hold på alle pladser, men de havde svært ved at forhindre Lemvigs indspil til stregen. Spændingen var intens og Lemvig holdt hovedet koldt og vandt finalen med 9-8.

Til lykke til pigerne fra Stenhus og drengene fra Lemvig.

Jørn Andersen og Thorkild Laustsen

Håndboldturneringen 2008 - 2009

Om Håndboldturneringen 2008 - 2009

Pigernes turnering

Viborgs pigehold 2008-2009
 

Ved årets finalestævne i Fredericia blev pigernes turnering vundet af Viborg, der dermed er Danmarks bedste håndboldhold i gymnasieregi 2008 - 2009. Læs mere om stævnet nedenfor.

Drengenes turnering

Øregaards drengehold 2008-2009
 

Ved årets finalestævne i Fredericia blev drengenes turnering vundet af Øregaard, der dermed er Danmarks bedste håndboldhold i gymnasieregi 2008 - 2009. Læs mere om stævnet nedenfor.

Rapport fra finalestævnet i Gymnasieskolernes håndboldturnering 2008 - 2009

Finalestævne i håndbold sæsonen 2008 - 2009

Årets håndboldturnering 2008-09 havde mere end 140 deltagende hold, fordelt nogenlunde ligeligt på drenge og piger. Langt de fleste skoler ønsker ikke/har ikke mulighed for at arrangere det indledende regionale stævne, men heldigvis var der mindst en enkelt skole i hver region, der ville påtage sig opgaven.

Flere af de regionale stævner blev afviklet som kombineret pige-drengestævne. Det kræver selvfølgelig, at man kan råde over mindst to haller. Det giver store og gode stævner, som eleverne er glade for. Ulempen er, at kampene så spilles i haller, der ikke ligger ved den arrangerede skole.

Årets finalestævne i håndbold blev for 3. år i træk afholdt i Fredericia Idrætscenter.
Der deltog 10 pigehold og 10 drengehold, og der blev spillet i 4 haller.
Niveauet var som sædvanlig højt. Der var adskillige liga- og landsholdsspillere, og en pæn flok tilskuere, som voksede i løbet af dagen, fordi det lokale pigehold fra Fredericia gjorde det bedre og bedre efterhånden som dagens skred frem.

Hos drengene var Øregaard nærmest jublende lykkelige over at have kvalificeret sig til finalestævnet. De vidste ikke om de overhovedet kunne begå sig. Men efter den første sejr over Slagelse, voksede deres tiltro til egne evner og efter en smal sejr over Risskov og klare sejre over Maribo og Silkeborg, var Øregaard således i finalen!

I den anden pulje startede Ålborghus godt, men de var i pulje med Falkonergården, Alssund og Oure. På forhånd var Ålborghus nok ikke favoritter, men de vandt puljen uden at afgive point, og var nu favoritter i finalen mod Øregaard. Men Øregaard voksede stadig med opgaven, og overraskede sig selv, modstandere og arrangører med en sejr på 14-10. Hermed vandt Øregaard DM i gymnasiehåndbold første gang de deltog i finalestævnet.

Hos pigerne lignede Viborg et vinderhold lige fra starten. De havde den ekstra dynamik, sammenspil og skudkraft, der hævede dem et niveau over deres puljemodstandere fra Marselisborg, Alssund, Himmelev og Nykøbing F.  Spændingen begrænsede sig til, hvem de skulle møde i finalen.

I den anden pigepulje lignede Ikast-Brande et godt bud på puljevinderen. De lagde ud mod Fredericia og allerede her indtraf overraskelsen, der skulle blive afgørende. Det lykkedes Fredericia at score det afgørende mål til 11-10 i sidste sekund.  Men der var stadig stærke hold som Espergærde, Risskov og Falkonergården tilbage. Fredericias piger spillede med tålmodighed og indimellem blændende godt sammenspil, og holdet som udgjorde det bedste kollektiv på dagen vandt overraskende puljen.

Finalen måtte blive en smal sag for Viborg. Men igen overraskede Fredericia. 20 sekunder før tid var Viborg foran 9-8. Fredericia angreb, skød og fik indkast. Den blev spillet bagud, én aflevering og nyt skud fra backen. Målmanden parerede, men riposten blev opfanget af venstre fløj, der udlignede i sidste sekund. Så skulle finalen afgøres på omkamp. Igen fulgte Fredericia godt med, men Viborg levede til sidst op til favoritfærdighed, som dagens bedste hold og vandt med 14-13.

Tillykke til Øregaards drenge og Fredericias piger.
Jørn Øgaard Andersen og Thorkild Laustsen

Håndboldturneringen 2007 - 2008

Om Håndboldturneringen 2007 - 2008

Pigernes turnering

Virums pigehold 2008
 

Ved årets finalestævne i Fredericia blev pigernes turnering vundet af holdet fra Virum, der dermed for andet år i træk kan bryste sig af titlen: Danmarks bedste håndboldhold i gymnasieregi 2007 - 2008.

Drengenes turnering

Lemvigs drengehold 2008
 

Ved årets finalestævne i Fredericia blev drengenes turnering vundet af holdet fra Lemvig, der dermed er Danmarks bedste håndboldhold i gymnasieregi 2007 - 2008.

Rapport fra finalestævnet i Gymnasieskolernes håndboldturnering 2007 - 2008

Der var i år tilmeldt 150 hold til årets håndboldturnering. Lige mange drenge og pigehold. Finalestævnet blev afholdt d. 22. januar i på 4 baner i Fredericia Idrætscenter. 10 pigehold og 10 drengehold deltog, så der var mere end 200 håndboldspillere samlet. Dertil kom alle elever fra idrætsgymnaset i Oure, som igen i år sørgede for det festlige indslag, da de mødte op iført trommer og strutskørter, og gjorde alt hvad de kunne for at bakke deres pigehold op. 
Det håndboldmæssige niveau var højt som altid. Dog måske knap så højt som sidste år. Flere af de allerbedste er nu kontraktligt forpligtet af deres klubber til ikke at deltage i den slags stævner, ligesom de heller ikke må tage på fx skiferie. Det er lidt ærgerligt for vores stævner, men det er mest synd for de elever, der nu ikke oplever den side af gymnasietiden.
Virums piger havde let spil i deres pulje, mens den anden var ren dynamit med Viborg Katedralskole, Oure og Falkonergården. Viborg vandt og var favorit i finalen, men Virum kom foran 6-0, får Viborg vågnede op. Men for sent. Virum havde fået for meget snor og vandt finalen med 11-10.
Lemvigs drenge, der sidste år spillede sig frem til finalen, havde modstand fra Fredericia i puljekampene, men kom dog i finalen med maximumpoint. I den anden pulje var det som hos pigerne meget tæt mellem Falkonergården, Nr. Sundby og Svendborg. Falkonergården vandt med mindst mulig margin, og finalen blev en gentagelse fra sidste år. Men den blev uden spænding. Lemvig satte sig fuldstændig på modstanderne og vandt med 12-5.
Tillykke til Virums piger og Lemvigs drenge.

Jørn Andersen og Thorkild Laustsen

Håndboldturneringen 2006 - 2007

Om Håndboldturneringen 2006 - 2007

Pigernes turnering

Virum
 


Ved finalestævnet i Fredericia blev pigernes turnering vundet af holdet fra Virum, som dermed kan bryste sig af titlen: Danmarks bedste håndboldhold i gymnasieregi 2006 - 2007.

Drengenes turnering

Falkonergården
 


Ved finalestævnet i Fredericia blev drengenes turnering vundet af holdet fra Falkonergården, som dermed kan bryste sig af titlen: Danmarks bedste håndboldhold i gymnasieregi 2006 - 2007.

Rapport fra finalestævnet i Gymnasieskolernes Håndboldturnering 2006 - 2007

Håndboldturneringen havde i år deltagelse af 50 drengehold og 65 pigehold.
Finalestævnet blev holdt d. 16. januar i Fredericia Idrætscenter med deltagelse af 10 pigehold og 8 drenge hold.
Der blev spillet i tre haller og muligheden for at kigge på, når de andre spillede, var gode. Der var selvfølgelig ikke mange tilskuere ud over deltagerne selv, så stor var vores overraskelse, da der pludselig ankom 150 tilsyneladende fremmede unge mennesker, mange udklædte og udstyret med trommer og andet, der kunne larme. Det var idrætsgymnasiet i Oure, der havde sendt hele deres gymnasieafdeling til Fredericia for at støtte deres drenge. De var et festligt indslag ved et stævne, der i forvejen havde et højt spillemæssigt niveau.
Da vi nåede semifinalerne, var der tale om tophåndbold. Hos pigerne havde Nr. Sundby snuppet 2. pladsen i puljen foran Falkonergården, og Nr. Sundby vandt semifinalen mod Åbenrå. Odense Katedralskole så længe ud som stævnets stærkeste hold, men de gik ned i semifinalen mod Virum.
I finalen mødtes Virum og Nr. Sundby i en kamp, hvor Virum viste størst bredde og vandt med 16-13.
Hos drengene var Lemvig den store overraskelse. Det var første gang Lemvig var med ved et finalestævne, og det var flot at de nåede frem til semifinalen, og så gik den jo nok heller ikke længere. Men mod favoritterne fra Bjerringbro var Lemvig dem, der viste størst mod og fantasi og de vandet en kneben sejr. Falkonergården vandt i den anden semifinale over de ellers så godt støttede Oure.
I finalen kæmpede Lemvig mod overmagten fra Falkonergården, som med lidt bedre bredde og rutine vandt med 12-9.
Tillykke til pigerne fra Virum og drengene fra Falkonergården.
Og til slut dommernes reaktion efter stævnet: "Det var et imponerende niveau og hvor var de søde, de unge mennesker - der var slet ingen brok eller ballade" (det sidste gjaldt især pigerne).

Jørn Andersen og Thorkild Laustsen

Håndboldturneringen 2005 - 2006

Om Håndboldturneringen 2005 - 2006

Pigernes turnering

Viborg Katedralskole
 

Ved finalestævnet i Vejlby Risskov Hallerne blev det hos pigerne Viborg Katedralskole, som vandt i en spændende og målrig finalekamp med 16-14.

Drengenes turnering

Deutsches Gymnasium für Nordschleswig
 

Ved finalestævnet i Vejlby Risskov Hallerne blev det hos drengene Deutches Gymnasium fûr Nordschleswig, som vandt finalekampen med 13-9 over Bjerringbro.