Volleyball
På denne side kan du læse alt om GI's volleyballturneringer for såvel pige- som drengehold.
Om Invitation til volleyballturneringen 2011 - 2012
Invitation til GI's volleyballturnering 2011 - 2012
Kære idrætskollegaer.
Gymnasieskolernes Idrætslærerforenings volleyballudvalg har hermed fornøjelsen at indbyde til den årlige landsturnering i volleyball, som afvikles i perioden medio november til primo marts. Finalestævnet afholdes mandag og tirsdag d. 5.-6. marts på Mariagerfjord Gymnasium (Hobro). Flere informationer om dette følger.
Turneringsafvikling:
Dette er nyt i forhold til tidligere år!
Vi prøver i år med en A- og en B-række og dermed ikke årgangsopdelte hold. En A-række, hvor flertallet af elever er rutinerede spillere (evt. klubspillere) og en B-række for volleyballinteresserede elever uden speciel volleyballbaggrund (dette udelukker ikke en enkelt eller to rutinerede spillere). Der spilles kun regionale stævner i B-rækken, mens A-rækkens vindere går videre til landsfinalestævnet (evt. et semifinalestævne). I begge rækker spilles der altså på tværs af klassetrin.
For at minimere transportomkostninger vil vi i udpræget grad bestræbe os på, at de indledende stævner bliver for både A- og B-rækken.
Tilmeldingsfristen er 1.november 2011 og de indledende stævner (også evt. semifinaler) skal være afholdt inden vinterferien 2012.
Tilmelding og betaling:
Tilmeldingsfrist: Tirsdag den. 1. november 2011.
Bemærk: Det er kun muligt at tilmelde sig via de elektroniske tilmeldingsblanketter, som der linkes til nedenfor. Husk du er først tilmeldt, når du svarer på returtilmeldingsmailen!
Turneringsgebyret på 200 kr. pr. hold opkræves via elektronisk faktura, når de indledende runder er afviklet. Husk at angive skolens EAN-nummer. Har skolen ikke et EAN-nummer modtager de en opkrævning via mail.
Stævnearrangører:
Vi henstiller indtrængende til skoler, der har eller kan skaffe egnede spillesteder (helst gratis), om at melde sig som værter på tilmeldingsblanketten. Hvis I er nødt til at leje en hal, kan udgiften til hallen eventuelt betales af udvalget. Spørg dog først! Det kunne være rigtig dejligt, hvis der i år er flere skoler, der melder sig her, så det ikke er de samme skoler, der står med arbejdet hvert år.
Spilleregler:
Max. 10 spillere pr. hold. Piger må gerne spille med på drengehold, hvis skolen ikke kan stille rene pigehold. Standard nethøjde (for piger 2,24m og for drenge 2,43m). Der spilles bedst af 3 sæt til 25 point (15 point i 3. sæt) med running score. Hvert sæt skal vindes med to overskydende point. I B-rækken spilles med 5-serveregel. Ved pointlighed i en pulje er det først sætscoren (differencen) for alle kampe i puljen, der er afgørende. Derefter bolddifferencen, og endelig indbyrdes kamp.
I øvrigt spilles der efter de internationale volleyballregler (2009), som kan findes på adressen: http://www.ddf93.dk/download/download/070109_111819.pdf
Med venlig hilsen
Volleyballudvalget
Rene Oskjær (økonomi)
tlf. 98293266 / 20653517
e-mail: oskjaer@stofanet.dk
Lone Schøler (Ansvarlig for Jylland/Fyn)
Tlf: 22913399
e-mail: lone_scholer@hotmail.com
Leif Framke (Ansvarlig for Østdanmark)
Tlf.: 4086625
e-mail: leifframke@gmail.com
Om Tilmelding til volleyballturneringen 2011 - 2012
Østdanmark (Sjælland og Bornholm) - Lukket for tilmelding
Vestdanmark (Jylland og Fyn) - Lukket for tilmelding
Om Indledende puljer 2011 - 2012
Resultat af de indledende runder i Østdanmark
Pulje 1:
Holder stævne den 1 feb.
Pulje 2:
Herrer: 1. Birkerød Gymnasium, 2. Ordrup Gymnasium
Damer: 1. Gammel Hellerup Gymnasium, 2. Øregård Gymnasium
Pulje 3:
Herrer: 1. Nørre Gymnasium, 2. Allerød Gymnasium
Damer: 1. Virum Gymnasium, 2. Allerød Gymnasium
Pulje 4:
Herrer: Himmelev, Kalundborg (Begge vandt deres krydsfinaler, ingen placeringer)
Damer: 1. Køge Gymnasium, 2. Odsherred Gymnasium
Pulje 5:
Herrer: 1. Vordingborg, 2. Næstved
Damer: 1. Næstved, 2. Vordingborg
Resultat af de indledende runder i Vestdanmark
Fra indledende stævner i Vest er følgende skoler gået videre:
Fra stævnet i Horsens:
- Drenge: Sønderborg Statsskole og Vestjysk Gymnasium
- Piger: Vestjysk Gymnasium og Sønderborg Statsskole
Fra stævnet på Fyn:
- Drenge: Sct. Knuds Gymnaium og Tornbjerg Gymnasium
- Piger: Sct. Knuds Gymnasium og Tornbjerg Gymnasium
Fra stævnet i Thisted:
- Drenge: Thisted Gymnasium og Vesthimmerlands Gymnasium
- Piger: Randers Statsskole og Vesthimmerlands Gymnasium
Der mangler resultater fra indledende i Risskov (afholdes først i næste uge).
Det ene mellemrundestævne bliver på Tornbjerg Gymnasium den 7/2 med skolerne fra Fyns- og Horsensstævnet.
Det andet mellemrundestævne må vente til vi kender resultaterne fra Risskov.
Om Mellemrunder 2011 - 2012
Information om mellemrunderne
Fra hvert af de indledende A-stævner går to hold videre fra hhv. pigerækken og drengerækken til fire mellemrundestævner - to i øst og to i vest. Disse Stævner placeres i uge 5 og 6 - præcist hvor og hvornår planlægges først, når alle indledende stævner er færdigspillet. Fra mellemrunden går to hold videre fra hver række fra hvert stævne. Der deltager således otte pigehold og otte drengehold ved finalestævnet, som afholdes man.-tirs. d. 5.-6. marts på Mariagerfjord Gymnasium (Hobro).
Volleyudvalget
Resultat af mellemrunderne i Østdanmark
Resultat mellemrundestævnet i Birkerød
Damer: 1 Gammel Hellerup, 2. Falkonergården, 3. Øregård, 4. Virum, 5. Allerød
Herrer: 1. Birkerød, 2. Falkonergården, 3. Ordrup, 4. Allerød, 5. Virum

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

