Almen studieforberedelse

Uddannelse

Tidskriftet "Uddannelse" fra august 2004 handlede i høj grad om reformen, og indeholdte en række ideer til forløb i forbindelse med almen studieforberedelse. Læs artiklerne ved at klikke på overskriften til dette afsnit.

Det olympiske: de antikke olympiske leges ide og historie, Coubertins dannelsesidealer, olympismen, de moderne olympiske leges historie, idealerne før og nu, disciplinernes historie, legenes myter og riter og deres historiske tilbliven, de olympiske idealer og etik, medier, doping, bestikkelse, proffessionalisme og reklamer. Organisationen IOC og olympismens organisation IOA, demokrati og virksomhedskultur, olympismens fremtid?

Samspil mellem id-ol-hi-sa-da.

Kroppen og idealerne: Et historisk perspektiv på kropsidealer fra det antikke Grækenland til nu, fra den nøgne krop, den syndige/religiøse krop, den naturlige krop, den overflødige krop  til den beherskede, perfektionerede og udstillede krop. Kunstens idealer og klassebestemte idealer, kroppen som tilvalg eller fravalg, fyldig eller fit, erotisk eller kontrolleret, kroppen som udsmykningsobjekt: +/- tøj, piercing, sminke/maling.

Samspil mellem id-bk-da-hi-ol-re-ps.

Krop, køn og klasser. Fysiologiske og kulturelle forskelle og ligheder i et historisk perspektiv. Kropsidealer og –udfoldelser i sociale klasser og rum kombineret med naturvidenskabelig viden om krop og køn. Krop og militærtræning – formænd,  æstetik for kvinder? Kropskultur og termeliv gratis og naturligt for mænd! Historisk, sociologisk og biologisk vinkel på fedme, anorexi, bodybuilding, piercing, tatovering, påklædthed/afklædthed. Kønsspecifikke socialiceringsmønstre og naturvidenskabelig viden, der har givet kvinder frihed til kropsudfoldelser på lige fod med mænd (maraton, fodbold etc). Kampen, legen, dansen og fordybelsen – fascination for alle! 

Samspil mellem id-ol-hi-sa-bi

Kroppens rytme: puls og bevidsthed; dansens takter; bold og rytme; stomp – gadekultur og kroppens musik;  biorytmer, puls og sundhed; gruppepuls og individualitet; flow og endorphiner; alder; historisk rytme, dansens rytme og æstetik; køn, tradition og opdragelse.

Samspil mellem id-mu-bi-dr-sa.

Kroppen og de mekaniske love: Emnet sætter fokus på kroppens bevægelsesmuligheder og begrænsninger ved anvendelse af Newtons tre grundlæggende bevægelseslove. Gennem forsøg og eksperimenter med kroppen, gang, løb, spring og kast anvendes de fysiske love med det formål at bibringe eleverne forståelse for ”lovenes” sammenhænge og indhold som forståelse for og indsigt i kroppens anatomiske og muskulære muligheder og begrænsninger. Emnet kan inddrage en historisk dimension i sammenligningen af f. eks. længdespring fra de antikke olympiske lege til nutiden. Der kan fokuseres på rekorder, dimensioner og præstationsmaximering.

Samspil mellem id-fy-ma-ol

Samfundsudvikling belyst gennem idrættens/sportens fremtrædelsesformer: Emnet sætter fokus på kropsudfoldelser, - udtryk og –idealer gennem tiderne i relation til dominerende samfundsmæssige strømninger i den europæiske kultur: fra kropskulturens centrale placering i den klassiske græske kultur, over Romerrigets gladiatorkampe, middelalderens ridderturneringer til den endelige sportificering med industrialiseringens gennembrud. Med en mere præcis dansk vinkel vil afsæt kunne tages i den samfundsmæssige udvikling i midten af 1800-tallet såvel politisk som kropsmæssigt, hvilket vil skabe sammenhæng mellem de politiske strømninger og idrættens fremtrædelsesformer – den svenske og den tyske gymnastik samt dannelsen af højskolebevægelsen. Sportificeringen af idrætten – som den foregår f.eks. i England, men specielt i byerne – fra slutningen af 1800-tallet belyses med direkte fokus på industrialiseringens gennembrud, hvor konkurrence og kvantificering kommer i centrum. De olympiske lege kan bruges som en gennemgående vinkel på hele forløbet.

Samspil mellem id-hi-sa-en-ol.

Tilskuer eller aktiv: Historisk kan der trækkes tråde til tilskuernes rolle allerede i den antikke verden, - bl.a. de antikke græske olympiske lege og Romerrigets gladiatorkampe. Tilskuerfænomenet i almindelighed og fankulturen i særdeleshed belyses bl.a. i relation til alder. Det postmoderne samfunds ændrede socialiseringsmønstre udvikler nye adfærdsformer og personlighedstyper end industri- og landbrugssamfundet. Fokus på ungdomskulturelle strømninger, samfundsmæssige strukturers betydning for identitetsdannelse og gruppeadfærd, nationale forskelligheder specielt knyttet til fodboldens fankultur, mediernes rolle.

Samspil mellem id-sa-da-ol

Fra Forum Romanum til Farum Arena: den politiske krop. Kroppen/idrætten/sporten som middel til politisk vinding – de romerske kejsere; de Olympiske Lege efter 1896; Hitler/Mussolini, OL 1936, Riefenstahl; DDR/doping – et land, hvis anerkendelse var hængt op på medaljer uden nogen menneskelige hensyn; Berlusconi – klubejer, mediemonopol og magt, Schwarzenegger – fra bodybuilder til guvernør; Brixtofte og kroppen – statuerne ved Farum Arena.

Samspil mellem id-hi-sa-ol

Krop, energi og præstation. Emnet sætter fokus på naturvidenskabelige metoder til opsamling og analyse af kroppens præstationsevne og naturlige begrænsninger perspektiveret til tidens præstationskrav og kropsidealer. Kondital, muskelarbejde og energiomsætning perspektiveres til diskussionen om idealvægt og idealbilleder af kvinder og mænd; spiseforstyrrelser – anoexi og fedme; sportens væsen og uvæsen – præstationskrav, doping og etik; kost og livsstil.

Samspil mellem id-bi-sa-da.

Kroppen i litteraturen – litteraturen i kroppen. Emnet sætter fokus på at udvikle elevernes evne til at bruge kroppen til at visualisere/dramatisere fiktive teksters indhold og udtryk, således at de opnår en større forståelse for kroppens udtryksmuligheder og den nyeste litteraturs tematisering af kroppen. Improvisation, ekspressivitet, Laban, den åbne krop, kroppen som scene, den æstetiske krop, den talende krop – kropssproget.

Samspil mellem id-dr-da

Krop-kultur-identitet. Eleverne undersøger og analyserer deres kropskultur og identitet. Reklamer og mediers mande/kvindebilleder, hvad er grænserne, den metroseksuelle mand og den hyperpotente kvinde, kroppen som scene, den store selviscenesættelse – og på den anden side: hvad gør jeg ved min krop? (kostanalyse, testning af kondition, styrke ) hvad bruger jeg min krop til? (idrætsvaner), hvordan misbruger jeg min krop?(alkohol, tobak, kosttilskud m.m.m).

Samspil mellem id-da-bi

Krop og æstetik – den dansende fodboldspiller. Emnet sætter fokus på den sanselige sydamerikanske kropskultur og æstetik som modkultur til den vestlige konkurrencementalitet. Sambafodbold, gøgl, caboeira, salsa.

Samspil mellem id-mu-fi