FAQ - Spørgsmål til Fagkonsulenten

Hvor står det, at det kun er hele hold, der skal op i idræt/B?
I "Nyt om eksamen stx og hf, sommeren 2007" (brev til rektor og forstandere af 23. april 2007, Sagsnr. 049.582.021) omtales prøvefagsudtræk for musik, dramatik etc. Idræt har som de 2 nævnte fag en praktisk dimension, hvor det i eksamenssammenhæng er alle eller ingen. Dog kan blandede hold af 2hf og 3g, godt deles, idet hf jo skal til prøve. Gruppesammensætninger bør på sådanne hold tage højde for, at ikke alle nødvendigvis kommer op…

Må en elev medbringe en hjælper der ikke går på gymnasiet til fremvisningen af program/kampssituation eller lignende til eksamen?
I den nye læreplan er det fastlagt, at statister skal findes blandt deltagerne på holdet. Der kan afviges fra denne regel, i særlige tilfælde – som f.eks. de tilfælde, hvor en enkelt elev skal op på særlige vilkår eller som selvstuderende og resten af holdet ikke skal op. 

Er det et "must", at eleven mundtligt relaterer det praktiske program til det tematiske forløb ifm. den praktiske del af prøven?
Nej, den praktiske prøve er praktisk. Eleven begrunder sine valg og fokuspunkter i sin drejebog, og censor kan selvfølgelig spørge ind til disse - men eleven har ikke et mundtligt oplæg

Har eleverne efter den nye læreplan (2010) 10,5 minutter til rådighed til hver af deres to drejebøger?
Nej! De 10,5 minutter er inkl. skift og votering. I realiteten betyder det, at der er ca. 8-9 minutter til rådighed. Dette er meget kort tid i de tilfælde, hvor drejebogen kun omfatter én elev, og af den grund er det ofte en god ide at opfordre eleverne til at gå op i mindre grupper (2-4)

Når eleverne går op i grupper, skal de så bruge al den tid, der er til rådighed?
For at kunne give en seriøst begrundet karakter, skal censors øjne hvile på den enkelte elev i et vist tidsrum. Dette tidsrum er defineret af den tildelte tid og er altså 8-9 minutter. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt at afvige alt for meget fra dette. Har 4 elever i færdighedsområdet musik og bevægelse lavet en drejebog på 12 minutter med komplicerede koreograferede bevægelsessekvenser, kan det være en ide at bede eleverne om at gentage programmet et par gange. Dette er med til at sikre elevens retssikkerhed.

Må elementer af opvarmning- og grundtræningsøvelser kun indgå i det teamtiske forløb, hvor de oprindeligt blev gennemgået - eller kan de indgå også i drejebøger hørende til andre tematiske forløb?
Såvel opvarmning som grundtræning indgår i undervisningen og i det omfang de udgør hele selvstændige forløb, kan eleverne naturligvis gå til eksamen i det. Eleverne vil dog ofte have fordel af at inddrage elementer af grundtræning og/eller opvarmning i drejebøger i andre discipliner/temaer – naturligvis kun hvis de inddragede elementer er relevante i forhold til den øvrige drejebog. Dette gælder særligt i de tilfælde, hvor flere elever går sammen om en drejebog og der derfor er mere tid til rådighed.

Må eleverne gå op gruppevis i en genre?
Ja, og det er endda anbefalelsesværdigt, da det giver bedre mulighed for at sammensætte i fornuftig progression i drejebogen. Men ingen elever må tvinges til at gå til eksamen i en gruppe!

Må videooptagelser indgå i eksamen?
Dette er et kontroversielt emne, da det indeholder en række juridiske problemer. Der er imidlertid præcedens for, at specielt videoer af skiløb kan indgå til eksamen. For at sådanne videoer kan indgå må der stilles følgende krav til eksamen:
− Filmklippene skal være optaget under eksamenslignende forhold – dvs. at det tydeligt skal fremgå, hvem der bliver filmet, at der ikke er redigeret i klippet af den enkelte elev, at videoen er af en sådan kvalitet, at det er muligt reelt at bedømme kvaliteten i skiløbet.
− Der skal indgå praktiske elementer i eksamenspræstationen, som altså ikke udelukkende kan bestå af videooptagelse.

Trækkes der altid hele hold ud til eksamen?
Ja, med mindre holdet er en blanding af 2h3g, så kan hf´erne komme op uden at 3g ´erne af den grund udtrækkes.
Hvis I er ude for, at kun dele af et hold kommer op, så kontakt jeres eksamensansvarlige inspektor og fortæl, at proceduren skal være, som den altid har været i idræt - alle eller ingen (med mindre der er tale om et blandet hold som ovenfor nævnt!). - og så er I denne situation, som i alle andre, meget velkomne til at maile eller ringe til mig og vende problemet…

Hvordan afgør man om et forløb hører til det ene eller det andet færdighedsområde?
Genre/færdighedsområde definitionerne er i sig selv ikke logiske og uanset hvordan man skruer dem sammen, vil der altid være aktiviteter, der er svære at placere. I den gamle vejledning blev ketsjerspil betragtet som et boldspil, der populært omfattede ”all flying objects”. I den nye vejledning omfatter boldspil alle holdboldspillene, mens individuelle boldspil (herunder ketsjerspil) defineres som ”nye og klassiske idrætter”.
Det væsentlige i denne opdeling af idrætsdiscipliner i forskellige genrer/færdighedsområder har til formål at sikre den alsidighed som er centralt placeret i læreplanen. Alsidighed er et selvstændigt evalueringskriterium, og det er i sidste ende den alsidighed eleverne viser til eksamen der er afgørende for vurderingen af deres præstation. Hvis en elev f.eks. har lavet et spring/rytme forløb, som var kategoriseret under ”nye og klassiske idrætter” og et forløb i dans, kan eleven umiddelbart godt vælge at gå til eksamen i disse to forløb. Hvis eleven imidlertid vælger at fokusere drejebogen i spring/rytme på de rytmiske elementer, så viser eleven ikke den i læreplanen intenderede alsidighed, og dermed vil elevens mulighed for at få en god karakter begrænses.
Så naturligvis skal de forløb man laver kategoriseres i forhold til de tre genrer/færdighedsområder; men endnu mere væsentligt er det, at elevens valg af aktiviteter i drejebogen også viser denne alsidighed.

Hører spinning ind under "Klassiske og nye" eller under "Koreograferede og frie" - der er jo musik til?
Vejledningen placerer primært de nyere træningsformer under "klassiske og nye" - selv om de benytter sig af musik. Grunden hertil er, at musikken f.eks. i spinning alene er en tempomarkør, og dermed mere en baggrundspuls end musik, der tolkes og udtrykkes frit eller gennem en koreografi.

Er temaerne "Sundhed, kost og træning" (med vægt og løb) og "Ekstremidræt" (med vægt på klatring og stress/afstress) inden for samme genre?
Ja, begge er "Klassiske og nye".

Kan et studieretningshold have forskellige lærere på C- og B-delen?
Nej! I § 74 i sxt-bekendtgørelsen står der ”I såvel grundforløb og studieretningsforløb skal den enkelte klasse undervises særskilt og samlet i obligatoriske fag, studieretningsfag og mindst to af fagene ….”
På frie valgfagshold læses idræt/B på et særligt hold med en særlig lærer, mens den obligatoriske idræt/C læses i stamklasserne - med et dertil hørende krav om konsensus omkring terminerne for afvikling af C-stof i faggruppen.

Må frie valghold eller studieretningshold parallellæses, for at skabe så mange muligheder på disciplinsiden som muligt for elever/kursister?
Som udgangspunkt er det svært, da der i læreplanen er krav om dels tematisering, dels teori/praktikkobling. Det kræver en meget stramt koordineret tilrettelæggelse af hvilke teori/praktik-koblinger, der laves i undervisningen, når denne varetages af flere lærere, og den enkelte elev ikke har den samme lærer til teori og praktik.

Kan idræt/B som studieretningsfag indgå i studieretningsprojektet?
Ja. Reglerne anfører, at studieretningsprojektet skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau. Dette fag vil hyppigst være biologi eller samfundsfag, hvor en problemformulering kan være idrætsfaglig inden for fagets samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelige rammer.

Hvornår skal fænomenet "drejebøger" introduceres for elever/kursister?
Selv om drejebøger først skal på banen ifm. den praktiske prøve, er det vigtigt, at elever/kursister allerede i relation til det allerførste forløb introduceres for drejebogen! Formål og omfang skal beskrives, og det vil derefter ifm. samtlige følgende forløb være god praksis, hvis holdet afslutningsvis diskuterer, hvad en drejebog for det aktuelle forløb kunne omfatte - for grupper af varierende størrelse. I praksis er drejebogen et rigtig godt arbejdsredskab til at skabe bevidsthed hos eleverne om, hvad det var, der blev lavet i det enkelte forløb. Der bør i alle tilfælde være en tæt sammenhæng mellem undervisningsbeskrivelsen i det enkelte forløb og elevens drejebog.

Hvilket omfang skal en drejebog have og skal hver enkelt elev/kursist lave sin egen drejebog?
En drejebog skal være af størrelsesorden 1 A4 side pr. disciplin - pr. gruppe! Det er altså ikke tanken, at samtlige holdets elever skal lave hver sin drejebog til samtlige tematiske forløb. En gruppe udfærdiger sin drejebog til et tematisk forløb sammen, med fælles punkter og evt. med punkter af forskellig sværhedsgrad. Det vigtigste i drejebogen er ikke øvelsesvalget, for det fremgår jo umiddelbart og kan ses af censor. Det vigtigste er derimod, de fokuspunkter fra undervisningen som eleven gerne vil vise at vedkommende behersker. Se eksempel andetsteds på EMU’en.

Hvem er selvstuderende?
De regler i læreplanen, der omtaler selvstuderende, gælder kun for ”ægte selvstuderende” – dvs. elever, der kommer udefra eller elever, som af den ene eller anden grund er blevet bortvist fra undervisningen, men vælger at gå til eksamen alligevel. Disse elever skal aflevere tre drejebøger i så god tid at det kan fremsendes til censor med det øvrige prøvemateriale (dvs. 5 dage før jf. eksamensbekendtgørelsen)
Det gælder altså ikke for de elever, der er på særlige vilkår – altså elever, der på grund af for meget fravær skal op i alle fag. Disse elever går op på samme vilkår som alle de andre elever på holdet – dvs. to drejebøger efter eget valg, ingen lodtrækning og de kan indgå i grupper med de andre. Vær dog opmærksom på, at de kan komme op alene, hvis holdet ikke trækkes ud til eksamen.

Hvornår er det bedst at placere træningsprojektet?
Det er min oplevelse, at skoler, der placerer træningsprojektet i 3g lige ved skoleårets start, dels giver deres elever de bedste betingelser rent vejrmæssigt, for at projektet kan blive en personlig succes, dels giver idræt/B både i studieretning og som frit valgfag optimale muligheder for at genanvende empiri og erfaringer f.eks. i rapportsammenhæng. 3.g er generelt tæt pakket med bl.a. AT-prøve, studieretningsprojekt og nogle steder studierejse. Er det ikke muligt at skabe en sammenhængende periode på ca. 8 uger i 3.g, kan det være nødvendigt at afslutte 2.g med projektet i stedet - måske ikke ideelt men ok!  Som nævnt i et tidligere svar, er tildelingen af elevtid et lokalt spørgsmål! Heldigvis lader det til at mange får tildelt en mindre timepulje og en rektorbekymring om, at "det bare vil betyde, at en række andre C-fag så også vil ha'", kan imødegås, fordi idræt/C jo ikke har prøve og dermed er i en særlig situation.

Er der elevtid bundet i hælene på "Træningsprojektet på idræt C"?
Der er tale om et projekt med dertil hørende individuel rapport og derfor bør der være elevtid knyttet til træningsprojektet. Idræt har imidlertid ikke centralt tildelt elevtid, så det er op til lokal forhandling med rektor.
Træningsprojektet indgår i som obligatorisk stof på idræt/C, og da det er min erfaring, at mange gymnasier gerne vil profilere sig med idræt (i modsætning til de andre gymnasiale uddannelser), er dette et område, hvor man med fordel kan give ét C-niveau særstatus - ikke mindst set i lyset af, at idræt/C som det eneste fag ikke afsluttes med prøve.

Skal hf’ere lave træningsprojekt i 1. hf?
De skal ikke lave det samme træningsprojekt som stx’erne, men der står i hf-læreplanen §2.1, at et af de faglige mål er, at eleverne skal ”udføre og gennemføre et eget træningsprogram”. Det behøver imidlertid ikke have det omfang som træningsprojektet har på stx og der behøver ikke være en rapport tilknyttet.