Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Sundhedsprojekt

Her på siden kan man læse om sundhedsprojektet "Sundhedsprofiler.dk". Projektet, der udspringer af projektet "Fede tider" på Sorø Akademi, har med årene spredt sig til flere gymnasier rundt om i landet og kan bruges såvel tvær- som særfagligt samt i forbindelse med træningsprojektet i 3.g.

Sundhedsprofiler.dk

Sundhedsprofiler blev oprindeligt udviklet på baggrund af et elevrådsinitiativ på Sorø Akademi og er nu blevet overtaget af Rockwool Fonden, som har opdateret koncept og hjemmeside. Sundhedsprofiler er et samlet sundhedstilbud, hvor alt nødvendigt materiale til at skabe et billede af elevernes aktuelle sundhedstilstand stilles til rådighed.

Eleverne får løbende målt højde, vægt, åndedræt, kredsløb, muskelstyrke, bevægelighed og iltoptagelse. Desuden får de undersøgt deres kost, motion og trivsel via spørgeskemaer. Resultaterne udgør elevens sundhedsprofil, som er tilgængelige for eleven via login på www.sundhedsprofiler.dk, hvor eleven kan følge sin egen sundhedsudvikling via diverse kurver og diagrammer. 

Det er et velunderbygget faktum, at sundhed fremmer fokus og trivsel blandet de unge. En undersøgelse af Sundhedsprofiler foretaget af Rockwool Fondens Forskningsenhed peger på, at især de mest overvægtige elevers sundhed forbedres, samt at trivslen generelt øges blandt deltagerne i Sundhedsprofiler.

Der er mulighed for at få sundhedsmålingerne vist for den enkelte elev, holdet eller skolen i diagrammer og kurver, som er nemme at kopiere over i opgaver, hvilket gør Sundhedsprofiler til et velegnet redskab for tværfaglig integration.

Der er også mulighed for at lave anonyme dataudtræk, så eleverne kan arbejde med deres egne data i undervisningen.

Sundhedsprofiler kan med fordel anvendes i forbindelse med det obligatoriske træningsprojekt i 3.G, da det indeholder et styrketræningsmodul samt generelt træningsmodul, som er velegnede til at monitorere og organisere træningen i forbindelse med træningsprojektet.

Konceptet anvendes på en række gymnasier i tværfaglige forløb (Idræt, Biologi, Kemi, Matematik), naturvidenskabeligt grundforløb, AT projekter og som rene faglige forløb i Idræt og Biologi.

Der er desuden mulighed for sundhedsdialog gennem Facebook integration, indtastning af resultater via smartphone samt meget andet, som kan ses på hjemmesiden www.sundhedsprofiler.dk.