Menu
CFU logo © CFU
 
• Indhold

Nyhedsbreve fra Fagkonsulenten

På denne side kan du læse dette kalenderårs nyhedsbreve fra Fagkonsulenten for idræt. Tidligere nyhedsbreve er tilgængelige via navigationsbjælken til venstre.

 

Nyhedsbrev - December 2011

Om Nyhedsbrev - December 2011

Ny minister, ny finanslov

Kære kollegaer

Igennem nogle år har I været vant til at nyt fra østfronten ikke altid var godt nyt, men tiderne har ændret sig en smule. Vi har fået en ny minister, som har stor indsigt og engagement i vores område. Vi har fået en ny finanslov, som sikrer et fleksibelt loft på maksimalt 28 elever (gennemsnit på den enkelte årgang på det enkelte gymnasium), vi har for anden gang på et år været igennem en organisationsændring i ministeriet, men igen uden umiddelbare konsekvenser for vores område, og sidst men ikke mindst nyheden om, at der skal arbejdsro i gymnasieverdenen.

Siden sidst

Siden sidst er der ikke sket meget, som skal optage spalteplads her. Det føles helt mærkeligt, for i de tre år jeg har siddet på denne pind, har der til hvert eneste nyhedsbrev været noget helt nyt - enten i form af politiske slagsmål om vores fag, eller i form af ændringer eller justeringer af vores fags læreplan. Til dette nummer er der ikke noget nyt - og selv om det efterlader mig med svedende angst for "den tomme side", så er det vel i grunden i sig selv en ganske god nyhed.

Min hverdag går med henvendelser fra jer om større eller mindre problemer. Derudover har jeg været til generalforsamling i den faglige forening, hvor der blandt andet var en del snak om elevtid og de skævheder, der opstår, når nogle skoler har op til 40 timers elevtid til idræt b-niveau, mens andre skoler har 0 timer.

Der er faktisk kommet en klage til ministeren fra elever, der bliver afkrævet skriftlige afleveringer (for at opfylde fagets læreplan) men ikke tildeles elevtid. Det ligger pt. hos juristerne og jeg ved ikke hvad det ender med, men jeg skal selvfølgelig nok informere, så snart der er nyt på denne front. Afhængig af svaret kan det være både godt og skidt for faget.

Derudover har der været afholdt to fagdidaktiske kurser med i alt 60 kandidater. Igen må jeg sige, at det er en meget positiv del af jobbet som fagkonsulent, at få lov at arbejde med de mange energiske og inspirerende kandidater. Tak til alle jer ude på skolerne, der vejleder og støtter kandidaterne i deres pressede hverdag. Pas godt på dem og på jer selv.

Til sidst

Er der kun tilbage at ønske jer en rigtig glædelig jul, en afslappende juleferie og en positiv start på det nye år! Jeg håber vi ses på skolerne, på kurser eller andetsteds i det nye år.

Mvh Mads

 

 

Nyhedsbrev - August 2011

Om Nyhedsbrev - August 2011

Eksamen, sikkerhed, SRP og standpunktskarakterer

Kære kollegaer,
Som jeres fagkonsulent kan jeg melde om ”intet nyt fra østfronten” – det har på alle måder været en stille sommer og for den sags skyld også et relativt stille forår. For at starte med det sidste, så bød forsommeren på langt færre henvendelser fra jer end de tidligere år, hvilket jeg måske med urette tolker som om de nye læreplaner og vejledninger har ryddet op i nogle af de uklarheder, som var i de tidligere læreplaner, samtidig med, at vi jo alle sammen er blevet mere fortrolige med de ændrede undervisnings- eksamens- og indberetningsprocedurer, som kom til med reformen.

Eksamen:
Rigtig mange af de henvendelser der kommer handler om et af vores smertensbørn, nemlig undervisningsbeskrivelsen. Jeg har udover de henvendelser, der er kommet fra jer, selv i ledige stunder i eksamensperioden surfet lidt rundt og kigget på de forskellige tilgængelige læreplaner, og der er stadig plads til forbedring. Nedenfor bringer jeg et high og et low fra denne læsning.

Roller i håndbold:
Gennemgang af forskellige roller og forskellige tekniske og taktiske elementer i håndbold.

Udtryk og stil i Jive:
Formål:
− Eleverne skal kunne beherske grundtrin og følgende fællesvarianter (dame ud, dame bagom, cross-over, 108-graders drejning, møllen, drunken sailor)
− Eleverne skal kunne lave deres egen koreografi indeholdende grundtrin, fællesvariationer og selvvalgte variationer.
− Eleverne skal kunne analysere dansens udtryk ved hjælp af Labans begreber, samt anvende disse til justering af deres egen koreografis udtryk og stil
− Eleverne skal vide hvordan bevægelser indlæres, herunder funktionen og opbygningen af nervesystemet.

Jeg tror ikke jeg behøver gøre opmærksom på, hvad der er high og, hvad der er low i dette tilfælde. Det mindre heldige eksempel er desværre ikke enestående om end det er meget ekstremt i sin form, så derfor er det vigtigt, at I i jeres faggrupper og når I er ude som censorer er med til at hæve overliggeren.
Lad mig understrege, at der i begge tilfælde kan have været tale om god undervisning, men når det ikke fremgår entydigt hvilket indhold og fokus, der har været i forløbet, så er det svært for censor at vurdere, hvorvidt eleven har levet op til fagets og forløbets målsætninger – og det kan hverken eleverne eller faget leve med.

Der er stadig plads til forbedring, når det drejer sig om case-spørgsmål. Målet er fortsat, at prøvespørgsmålet skal formuleres således, at de stillede spørgsmål ikke kan besvares uden at inddrage information fra casen.

Jeg bringer her et eksempel fra den virkelige verden.

Casen:
Peter Stokkebro er dansk professionel danser fra Århus. Sammen med sin partner Kristina Juel Stokkebro, er han i den absolutte verdenselite inden for latin. I 2009 blev de nr. 2 ved EM i latin på hjemmebane i Århus. Peter har desuden deltaget i TV-programmet: Stjernetræf på TV2 fra Club Lazanta, hvor han klarede sig overraskende godt.

Spørgsmålet:
1. Gør rede for energiomsætningen hos danserne i en tempofyldt cha-cha-cha på 3-2 minutter
2. Med udgangspunkt i kredsløbets opbygning, skal du redegøre for de ændringer, der sker i kredsløbet ved overgang fra hvile til arbejde.
3. Vurder hvilke risikomomenter man skal være opmærksom på i sin træningsplanlægning, når man er elitesportsudøver.

Uanset at der måske godt kan komme en ok teorieksamen ud af dette, så er det ikke et casespørgsmål. Casen er her en helt ligegyldig appetitvækker til tre spørgsmål om dansens fysiologi og det er ikke nødvendigt endsige muligt for eleven at vise sine ”evner til at anvende sin alsidige teoretiske viden på en praktisk problemstilling” (læreplanens ord), for der præsenteres ikke en praktisk problemstilling. Dermed varetager denne type spørgsmål ikke elevernes tarv.

Som altid skal eleverne jo eksamineres i det, de er blevet undervist i, så det er fra start i det nye skoleår, at vi skal præsentere dem for ”rigtige” casespørgsmål. Inspiration til, hvordan de kan laves, ligger på EMU’en, men jeg vil gerne understrege, at der kan laves gode casespørgsmål på mange forskellige måder, og de eksempler, jeg har lagt ud, er et produkt af, hvem jeg er, og hvordan jeg underviser.

Et andet problem, der desværre dukkede op et par gange i den forløbne eksamensperiode er skader. Det er en rigtig ærgerlig oplevelse, når det sker, at en elev på grund af skade ikke kan gå til eksamen eller ikke kan gennemføre en påbegyndt praktisk eksamen. Sker skaden inden eksamen er udmeldt, så sørg for at kontakte mig, så er der mulighed for at undgå at eleven kommer op i idræt. Sker skaden efter eksamen er udmeldt så har eleven kun to muligheder. Enten gennemfører han/hun den praktiske eksamen med de begrænsninger skaden giver (uden at der tages hensyn til dette i bedømmelsen), eller også går eleven til sygeeksamen. Eleven skal naturligvis informeres om sine muligheder, så vedkom-mende kan træffe et svært valg i en svær situation.

En sidste lille ting vedrørende eksamen er, at jeg i tre tilfælde blev kontaktet af lærere, der ikke selv havde undervist på idræt B-niveau i mange år, og pludselig oplevede at blive sendt ud som censorer. Fejlen ligger ikke i ministeriet men på skolerne, da de i løbet af efteråret indberetter til ministeriet hvilke censorkompetencer, den enkelte lærer har. Hvis I derfor ikke ønsker at komme ud som censor i idræt B-niveau, så skal I sørge for, at jeres skole ikke indberetter jer med denne censorkompetence.

Sikkerhed:
Jeg har fået et spørgsmål om sikkerhed, når vi underviser i Le Parkour. Det er efterhånden en del år siden at det sidste sikkerhedscirkulære blev afskaffet, og der ligger ikke på gymnasieområdet nogen centrale sikkerhedsrestriktioner. Det sikkerhedsmæssige ansvar ligger hos rektor.
Hvad betyder det?
Det betyder, at hvis I laver noget som sikkerhedsmæssigt adskiller sig fra det, som I normalt laver i idræt, så skal I informere jeres rektor om risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger, så han kan tage stilling til sikkerhedsaspektet og (forhåbentlig) give grønt lys til den pågældende aktivitet.
I den almindelige undervisning har rektor uddelegeret dette ansvar til os som idrætslærere, og vi kan naturligvis ikke komme løbende til vores chef hver gang, vi skal lave en øvelse, men som de trænede fagfolk vi er, kan vi godt vurdere, hvornår der er en ekstraordinær risiko – og i de tilfælde er det i vores egen interesse at indhente en rektoral accept af aktiviteten, da vi dermed ikke længere er personligt ansvarlige i tilfælde af uheld, der skyldes faremomenter i den pågældende disciplin (Vi kan naturligvis stadig være det i tilfælde af f.eks. grov uagtsomhed). Generelt bør vi altid vurdere, om vi som lærere har de fornødne kvalifikationer til at agere, hvis uheldet er ude, man naturligvis er dette ekstra påkrævet i de tilfælde, hvor der indføres ekstra faremomenter.

Apropos sikkerhed! I kølvandet på Præstøsagen er der fra Søfartsstyrelsen udgået et dokument, som jeg mener alle skoler bør læse og forhold sig til, hvis de har aktiviteter på vandet. Jeg tror ikke der er ret mange rektorer, der i denne tid vil bryde sig om, at aktiviteterne på deres skole er i modstrid med Søfartsstyrelsens krav. Jeg er ikke jurist og vil derfor ikke forsøge at udlægge dette dokuments betydning for undervisning i gymnasiet, men som sagt anbefaler jeg, at dokumentet indgår i skolernes vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold på vandet.

Dokumentet kan findes på:
http://www.sofartsstyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Nyheder/2011/Revideret-information.pdf

På min egen skole har vi holdt et faggruppemøde med rektor og er blevet enige om en procedure for, hvordan vi behandler de sikkerhedsemner, som er relevante for vores hverdag – pt. fjeldsikkerhed, og sikkerhed i svømmehal. En sådan procedure kan anbefales.

SRP
Det er igen ved at være tid til SRP. Jeg har brugt min meget fredelige sommer med de mange regnvejrstimer til at samle en masse SRP-formuleringer i en enkelt fil. Filen indledes med nogle kommenterede opgaveformuleringer og derefter kommer der langt over 100 opgaveformuleringer opdelt efter fagkombinationer. Der er tale om et ucensoreret katalog, som kan bruges til inspiration til, hvad man kan skrive om i idræt. Det betyder at opgaveformuleringerne er af varierende kvalitet – både sprogligt og opgaveteknisk – men der er rigtig mange gode ideer til emner og vinklinger, som jeg håber I kan bruge. Forhåbentlig kommer dokumentet ud med dette nyhedsbrev, men ellers vil Sune finde ud af en måde at distribuere det på, da det ikke kan lægges på nettet.
Skulle I have lyst til at blive SRP censor, så skriv endelig til mig. Sidste år lykkedes det at nå op på det nødvendige antal, så alle fik i omegnen af 20 opgaver – og det ville være dejligt hvis vi kunne gøre det igen i år. Så skriv til mig på peter_mads_olsen@uvm.dk hvis du gerne vil være srp-censor.

Standpunktskarakterer
Der har til alle tider i vores fag været en diskussion om hvordan man skal give standpunktskarakterer. Nogle har inddraget alsidighedsaspektet i alle standpunktskarakterer, mens andre kun har gjort det i den afsluttende standpunktskarakter. Jeg er blevet gjort opmærksom på, at læreplanen i idræt C-niveau kan læses sådan, at alle standpunktskarakterer skal tage højde for alsidighedsaspektet (altså vægtningen af de tre færdighedsområder). Det har aldrig været meningen og fejlen vil blive rettet ved først givne lejlighed (desværre nok ikke i den nærmeste fremtid). Sætningen ”Alsidighedsaspektet, dvs………i alle tre år” i 4.1 i læreplanen for idræt C-niveau skal forstås således:
”Alsidighedsaspektet, dvs. vægtningen af færdighedsområderne nævnt i pkt. 2.1, skal tilgodeses i de afsluttende standpunktskarakterer i alle tre år”
Det er altså i orden at give forløbskarakterer i de to første standpunktskarakterer, mens den afsluttende standpunktskarakter skal tilgodese alsidighedsaspektet.

Det var vist alt for nu! Jeg håber I alle er kommet godt i gang med et fantastisk skoleår!

Mvh Mads

 

Nyhedsbrev - April 2011

Om Nyhedsbrev - April 2011

Omstrukturering, SRP, AT, eksamen, m.m.

Det er tid til at give lyd om, hvad der er sket i ministeriet siden sidst – og det er ikke så lidt! Det vil være de fleste bekendt, at der er kommet en ny minister til. At Tina Nedergaard har ladet sig udskifte med Troels Lund Poulsen efter kun 377 dage på posten vil efter alt at dømme ikke være noget I kommer til at mærke til. Der er til alle parters tilfredshed ikke de store initiativer på vores område, så vi kan få arbejdsro til at fortsætte arbejdet med at implementere alle de ændringer, der er kommet i løbet af de sidste par år.

Ministeriet derimod har fået alt andet end arbejdsro. En gennemgribende omstrukturering er blevet gennemført.
Gymnasieafdelingen har hidtil bestået af et indholdskontor og et eksamenskontor og været en del af departementet. Efter den nye struktur samles de gymnasiale uddannelser, folkeskolen og folkeoplysning i afdelingen Almen uddannelse, som placeres i Uddannelsesstyrelsen. Det nuværende indholdskontor bliver til et gymnasiekontor under
Almen uddannelse, mens eksamenskontoret placeres i Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. I departementet oprettes Uddannelsespolitisk kontor tæt på ministeren. Det er svært på nuværende tidspunkt at sige, hvad den nye struktur vil betyde. På kort sigt vil I ikke opleve den store forskel ved denne ændring.

Ministeriet har samtidig med omstruktureringen også været igennem en fyringsrunde af de større (Undervisningsministeriet reduceres fra ca. 475 årsværk til ca. 400 årsværk.), men der skete hverken fyringer eller tidsnedskæringer på fagkonsulenterne, så heller ikke dette, vil I komme til at mærke til.

I ministeriet er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal kigge på hf-uddannelsen. I den forbindelse vil jeg meget gerne høre fra jer om spændende tiltag for hf-kursister, der involverer idræt på den ene eller den anden måde. Der behøver ikke være tale om deciderede forsøg. Det kan også være spændende tiltag, der laves inden for de eksisterende bekendtgørelser og læreplaners rammer. I må meget gerne skrive til mig på min nye mailadresse: peter.mads.olsen@uvm.dk

SRP og AT
Årets SRP periode er forløbet relativt smertefrit. Der har været censorer nok til, at alle kun fik de ca. 20 opgaver, som er ministeriets fastsatte minimumsantal. TAK til alle jer, der har været censorer – jeg håber jeg kan regne med jer igen til næste år. Mig bekendt har der ikke været nogle klagesager i idræt, og det tolker jeg som dokumentation for, at det arbejde, der bliver lavet af både vejledere og censorer er så godt, at der simpelthen ikke er noget at klage over. Så tillykke til jer alle med et veloverstået arbejde.

Årets AT lægger ikke i særlig høj grad op til idræt. Det er dansk, samfundsfag, psykologi der er de store topscorere i elevgruppen – de præcise tal for hvor mange, der skriver i henholdsvis idræt b-niveau og idræt c-niveau, kender jeg ikke endnu, så dem må I få ved en anden lejlighed. Husk, at det stadig er den gamle læreplan for AT, der er i spil.

Og nu til noget helt andet
Rundt omkring i landet er vi alle ved at rette blikket ind mod den forestående eksamen. Skolerne afleverer i skrivende
stund (2/4) de færdige eksamensplaner til ministeriet, som efterfølgende går i gang med det enorme arbejde det er, at få de tusindvis af hold, parret med tusindvis af eksaminatorer og lige så mange censorer.

I forbindelse med denne proces, har nogle af jer spurgt hvorfor I aldrig/sjældent kommer ud i idræt. Det er der ikke nogen god forklaring på, men ud af de 2304 lærere, der er indstillet fra skolerne, skal der i år bruges 380, og da disse tal er nogenlunde stabile betyder det, at der i gennemsnit vil gå ca. 6 år mellem man kommer ud i idræt. Dette er, hvis der ikke er andet der forhindrer det, som f.eks. et højt antal eksamensdage med egne hold (gælder ofte for lærere på hf). Derudover er resten op til ”Fru Fortuna” – og der skal ikke så forfærdelig meget uheld i spil til, før der kan gå en del år imellem hver
censorerfaring.

Og nu til selve eksamenen. I år er der afsat et par dage ekstra fra eksamen offentliggøres til første mundtlige eksamensdag, så det skulle kunne være muligt for alle at overholde de i eksamensbekendtgørelsen fastlagte 5 hverdages frist for, hvornår man skal sende eksamensmaterialet til censor. Men for dem, der skal have hold op de første dage, vil der dog stadig være et stort tidspres.

På baggrund af de forespørgsler, jeg fik til sidste års eksamen, har jeg lavet en huskeliste med 14 punkter, som
forhåbentlig kan hjælpe nye lærere, og genopfriske hukommelsen for dem, der nu kun er unge af sind.

1. Sørg for i god tid før eksamen at gøre eleverne bekendt med undervisningsbeskrivelsen, som bør indeholde en liste over det læste materiale, målsætninger for de enkelte forløb og en rimelig detaljeret oversigt over, hvad fokuspunkterne i de enkelte forløb har været. Det er grundlaget for eksamen – og derfor naturligvis vigtigt for både elever og censor.

2. For det første er det vigtigt at være opmærksom på, at der er en lang række forhold vedrørende eksamen i idræt, som man ikke kan finde information om i læreplanen for idræt. Det er vigtigt, at man også er bekendt med:
eksamensbekendtgørelsen (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133219)
karakterbekendtgørelsen (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29307)

3. Til dette års eksamen er der i praksis to læreplaner i spil. Studieretningshold går op efter den gamle læreplan
(https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=120582#Bil14), hvis der ikke er truffet beslutning på skolen om andet. Har skolen/holdet valgt at gå over til ny læreplan, skal eleverne naturligvis være underrettet om dette i begyndelsen af skoleåret. Valghold og de studieretningshold, der ved årets begyndelse har valgt at gå over til den nye bekendtgørelse, går op efter den nye læreplan (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=132670)

4. Det er en god ide (specielt nu med den korte eksamensperiode) at få eleverne til at aflevere drejebøger inden sidste skoledag, da det kan blive meget hektisk for dem, hvis eksamen ligger tidligt i eksamensperioden.

5. I vejledningen til bekendtgørelsen kan man finde gode råd til, hvordan eksamen forberedes og afvikles, hvis man ikke allerede har praktisk erfaring med dette. Link til den gamle læreplan: (http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF07/Vejledninger/valgfag/070901_idraet_B_valg_vejledning.ashx).
Vejledning til den nye læreplan: (http://www.uvm.dk/~/media/Files/Udd/Gym/PDF10/Vejledninger%20til%20laereplaner/Valgfag/100705_vejl_idraet_B_valgfag.ashx)

6. Drejebogen er skabelonen for eleven/kursistens praktiske eksamen. Hver elev/kursist skal være med i to drejebøger (i to forskellige genre). Drejebogen bør hænge tæt sammen med undervisningsbeskrivelsen, således at forstå, at det gerne skal fremgå af elevens/kursistens drejebog, hvilke af de i undervisningsbeskrivelsen nævnte færdigheder, som præstationen skal vise, at eleven/kursisten behersker. Drejebogen kan og skal afspejle den undervisning, der er foregået i faget, men må (naturligvis) gerne indeholde enkelte elementer, der ligger udover. Den skrevne drejebog indgår ikke i bedømmelsen – det gør alene den praktiske udførelse af drejebogen. Den væsentligste del af drejebogen er fokuspunkterne, hvor eleven/kursisten viser hvilken faglighed han/hun vil vise til eksamen (se skabelon og eksempel på http://www.emu.dk/gym/fag/id/inspiration/idraet_paa_b-niveau/drejeboeger/drejebog_akrobatik.doc)

7. Et casespørgsmål skal være formuleret således, at eleven/kursisten ikke kan besvare spørgsmålene udenat anvende information fra selve casen (se eksempler på (http://www.emu.dk/gym/fag/id/inspiration/casespoergsmaal.html). Eleven skal med andre ord anvende
vedkommendes faglighed til at ”åbne” casen og derved hente relevant information ud af casen.

8. Ifølge den nye læreplan er det obligatorisk, at eleverne har mulighed for at mødes og træne med henblik på eksamen. Det er imidlertid ikke lovligt for læreren at vejlede i denne periode.

9. Reglerne for selvstuderende gælder kun for ”ægte” selvstuderende – dvs. udefra kommende elever/kursister eller elever, der af den ene eller anden grund er bortvist fra undervisningen. Elever på særlige vilkår skal op i alle fag, men går i idræt op på samme vilkår som de øvrige elever på holdet.

10. Efter den gamle læreplan er den samlede tid pr. eksaminand 45 minutter, men eksaminationstiden er kun
40 minutter pr. elev og disse 40 minutter er inklusiv skifter og votering. Det betyder i realiteten, at der til den mundtlige eksamen er 15-17 minutter, mens der til hver af de to drejebøger er 8-9 minutter, hvor eleven er på. Efter den nye læreplan er den samlede tid pr. eksaminand også 45 min, men nu er der 24 min. til teoridelen og 21 min. til praktikdelen. Begge tider er inkl. skift og votering.

11. Har I en elev, der er eller bliver skadet i en grad, så vedkommende ikke kan gennemføre den praktiske
del af eksamen, så bed jeres rektor om at kontakte mig så hurtigt som muligt.

12. Når man som censor modtager prøvematerialet, skal man meget hurtigt læse det igennem og melde tilbage
til eksaminator om alt er i orden eller om, der er elementer, der skal laves om. Nyt fra Fagkonsulenten
13. Der begynder i disse år også at være idræt på HHX og HTX. Det er nyt og derfor vigtigt, at man som censor er med til at sikre, at eksamen og den forudgående undervisning kan sammenlignes med det, der foregår i STX. Alle steder læses der efter den samme bekendtgørelse, nemlig valgfagsbekendtgørelsens bilag 14.
14. Censors rolle er i øvrigt beskrevet indgående i eksamensbekendtgørelsen (se link ovenfor), men her vil jeg kort gøre opmærksom på §29, stk. 4 og stk. 5. Her står der, at det er censors pligt at indberette formodninger om eller konstateringer af mangler ved den forudgående undervisning/vejledning eller til selve eksamenen. En indberetning er altid skriftlig og stiles til skolens rektor. Når censor er beskikket af ministeriet (og det er de altid) så skal skolen videresende denne indberetning til ministeriet. Formålet med den eksterne censur er at opretholde det, der populært
kaldes ”den nationale standard” – altså sikre et ensartet niveau uanset hvor en studentereksamen er taget. Derfor er det vigtigt, at man som censor tager denne indberetningspligt alvorligt. Jeg skal i lighed med sidste år mindeligt bede jer om, at hvis I kommer i den situation, at I skal lave en indberetning, så send den venligst i kopi til mig. Og bare lige for at berolige, så er der ikke tale om, at konsekvensen af en indberetning er en personalesag eller lignende, men derimod skolebesøg, efteruddannelse og andre konstruktive tiltag.

Det var alt herfra for denne gang! Nyd det spirende forår og slutspurten frem til eksamen. Held og lykke med eksamen og evt. censorgerning.

Mads