Spring til sidens indholdSpring til sidens menuSpring til sidens bund• Top
• Indhold

Gymnasie-IT Komparativ medieanalyse på Internettet

Komparativ medieanalyse på nettet



Som nævnt i indledningen er området i dette modulkapitel indskrænket til de 'trykte' (elektroniske) medier. Alt efter de på den pågældende skole udbudte fag, såsom mediefag, web-design m.m., kan det være oplagt at indlemme også disse i forløbet.

Valget af artikler og deres fokus giver automatisk forløbet en tværfaglig drejning, som kan styres i mere eller mindre grad af et lærerteam.

Pædagogiske aspekter

Komparativ medieanalyse egner sig fint til gruppearbejde, da opgaverne hurtigt kan blive ret omfattende. Ligeledes vil opgaverne typisk forudsætte forskellige færdigheder, som de studerende kan hjælpe hinanden med. Derudover er det nemmere at forholde sig kildekritisk, når man er flere.

IT færdigheder

Komparativ medieanalyse på nettet er pr definition en IT-relateret øvelse, som udover at forudsætte brugen af databaser, søgemaskiner og hjemmesider også giver rig lejlighed til at eksemplificere brugen af tekstbehandlingsprogrammernes redigeringsmuligheder (klip, kopier genvej, forskellige opstillinger m.m.).

Praktiske aspekter

Databaser

Der findes adskillige udmærkede databaser over italienske aviser. Her være nævnt yahoos oversigt over 117 italienske aviser, it.dir.yahoo.com/Attualita_e_media/Giornali/

Solodominis oversigt over italiensksprogede aviser udenfor Italien www.solodomini.it/servizi/esteri/esteri.asp og

www.italysoft.com/news/giornali-online.html

Abonnement

De fleste italienske aviser og tidsskrifter er on-line, nogle få kræver et abonnement (il Foglio og siden januar 2002 La Repubblica), enkelte frigiver dagens avis om eftermiddagen (il manifesto www.ilmanifesto.it), mens de allerfleste er gratis og kan downloades fra morgenstunden. Enkelte har endda 24-timer nyhedstjeneste (La Repubblica www.repubblica.it og cnnItalia).

Arkiver og søgemaskiner

Mange sites har deres egen søgemaskine, nogle tilbyder gratis søgning én uge tilbage i tiden, hvorefter der kræves abonnement (Corriere della Sera www.corriere.it), andre tillader gratis søgning i deres arkiver fra da de kom på nettet (l’Espresso www.espressonline.it/).

Corriere har endda en international søgemaskine, som tillader at søge i de vigtigste internationale medier (presstoday.corriere.it/)

Links

De fleste nyhedsmedier har links til medier indenfor deres egen forlagsgruppe (Il Gazzettino www.gazzettino.it) og/eller til de regionale udgaver (Il Messaggeo, mens andre ligeledes henviser til deres internationale partnere.

Eksempler på vejledning af de studerende

Informationssøgning

Hvilke informationskilder har I valgt? Hvorfor netop dem?

Hvilke andre kilder kunne tænkes at være relevante? Hvorfor har I ikke taget disse med?

Det er vigtigere at finde frem til relevante kilder, som har nogle kontroversielle indfaldsvinkler til det valgte tema end at printe stakkevis af enslydende artikler ud.

Kilderne behøver ikke nødvendigvis være artikler fra aviser; pressemeddelelser, databanker på Internettet; også kommunikation pr e-mail eller chat kan indgå i informationssøgning.

Analyse

Afsæt god tid til behandling af det indsamlede materiale. Læs alle artikler. Er der i gruppen sprogkyndige, der påtager sig at læse materiale fra sprog, de andre ikke kan, bør vedkommende resumere stoffet og evt. oversætte centrale passager ordret. Har enkelte medlemmer af gruppen lavet individuel informationsindsamling, informeres de andre medlemmer grundigt.

Analysen bør bl.a. definere de forskellige "informationselementer" temaet består af:

Hvilke elementer prioriteres/nedprioriteres i hvilke medier?

Hvilken "toning" har de forskellige informationskilder?

Vurder relevansen og objektiviteten af de valgte informationskilder.

Konklusion

Hvilken indsigt har analysen givet?

Er der overensstemmelse mellem de forventede og de endelige resultater?

Hvilke alternative fremgangsmåder kunne tænkes anvendt ved en yderligere analyse?


Artikeloversigt:

Listen nedenfor er en oversigt over de artikler, som kan anvendes i forbindelse med arbejdet med kapitlet.

Artikler
Kapitel 3
  • Maria Ferraris, "Il computer come strumento per un laboratorio di educazione linguistica", Istituto Tecnologie Didattiche
  • Francesco Caviglia, "Editoria elettronica, Esempi e tendenze di sviluppo", Romansk institut, Århus Universitet
Eksempel på skrivelaboratorium:
  • Laboratorio di scrittura (a cura di Francesco Caviglia, romfrc@hum.au.dk): www.hum.au.dk/romansk/romfrc/skrivelab/
Øvelser Se nedenfor

Komparativ medieanalyse på nettet

3.1

Find La Repubblicas hjemmeside

3.3

Find nogle italienske aviser der udkommer på andre sprog end italiensk.

3.4

Find tre italiensksprogede aviser internationalt (Se evt.

 

3.5

Find og sammenlign artikler om samme tema i italienske og internationale medier (se

evt. http://presstoday.corriere.it/)

3.6

Undersøg hvilke nationale og internationale nyhedsformidlingsbureauers der optræder

hyppigst i italienske aviser.

3.7

Sammenlign www.cnn.com med www.cnnitalia.it

CFU logo © CFU
 

Komparativ medieanalyse på Internettet