Uddybning af de forskellige afsnit

Modulbeskrivelse

Kapitel 1: Porte til Italien

Computeren indtager en stadig større rolle i undervisningsverdenen, og Internettet er en uudtømmelig kilde hvad angår materiale om historie, samfund, geografi og kunst. Man kan sammenstille spændende undervisningsforløb ud fra disse hjemmesider eller lave en relevant optakt til en studietur/udvekslingstur. Ifølge undervisningsvejledningen fra Undervisningsministeriet indtager formidlingen af kulturstof en vigtig rolle.

I kapitlet Porte til Italien vil vi give nyttige adresser på Internettet. Adresserne vil kun give inspiration til undervisningsforløb eller bruges som supplement til undervisningen og derved styrke den kulturelle kompetence.

Arbejdet på Internettet kan være med til at styrke og fremme mere elevcentrerede og procesorienterede samt differentierede arbejdsformer. Arbejdet med Porte til Italien vil således også kunne lægge op til større tværfaglighed.

Kapitel 2: Tekstlæsning på Internettet

På Internettet har vi mulighed for at finde tekster, som kan inddrages på alle niveauer af italienskundervisning. Derudover findes der audiovisuelle websteder, som fx RAI, der giver mulighed for at hente digital lyd og billeder ned. Internettet kan således træne både den ekstensive og intensive indlæring af italiensk i såvel tekst, billeder og lyd.

I kapitlet Tekstlæsning på Internettet giver vi mange nyttige links til bl.a. tekstdatabaser, litteraturhistoriske oversigter og nyhedsmedier.

Kapitel 3: Komparativ medieanalyse på nettet

Internettet store udbud af nyhedsstof giver eleverne nem og hurtig adgang til informationer samt muligheden for at fordybe sig i (dags)aktuelle emner. Komparativ medieanalyse kan indbefatte alle medier inkl. tv, radio, m.m., dog fokuseres i nedenstående modulkapitel på de ’trykte’ (elektroniske) medier for at begrænse området, som nemt kan blive meget stort.

Komparativ medieanalyse lægger i høj grad op til tværfagligt samarbejde. Det kan være med andre sprogfag (fx i analysen af aktuelle internationale begivenheder), med kulturfag (fx i analysen af forskellige livsstilsartikler), med merkantile fag (fx markedsføring af samme produkt på forskellige markeder, lokale/globale reklamer) m.fl.

 

Kapitel 4: Musik i italienskundervisning

At bruge musik som indfaldsvinkel i italienskundervisningen kan forekomme klichéagtigt. Men musik behøver ikke at reduceres til at være et underholdende indslag til at peppe den ’seriøse’ undervisning op. Vi skal udnytte det faktum, at musik og musiktekster spiller en stor rolle for (gymnasie)-ungdommen.

Underviserne skal være opmærksomme på, at man ikke må indskrænke sig til den musik, man selv kender og kan lide, men i høj grad må være lydhør overfor de nyeste tendenser. Her hjælper Internettet med sine musikportaler, fan-sites og radioprogrammer. Derudover vil eleverne sikkert ofte kunne være formidlere, ikke kun overfor medstuderende men også overfor læreren…

 

Kapitel 5: Sprogtræning med autentiske tekster

Det er længe siden, at den kommunikative metode erstattede den traditionelle sprogundervisning, hvor læreren bad eleven læse et ukendt tekststykke op på målsproget og derefter forventede at få et rimelig grammatisk og udtalemæssigt korrekt svar på et spørgsmål til tekstens indhold.

Den kommunikative metode tager udgangspunkt i autentiske tekster. Talesprog og skriftsprog opfattes som to forskellige størrelser, og der skelnes mellem træning i perception og produktion af målsproget. De forskellige sproglige fænomener behandles hver for sig: autentisk lytteøvelse til forståelse af indholdet; analytisk lytteøvelse til træning af øret og til arbejde med grammatikkens forskellige muligheder; fri mundtlig produktion med vægt på det kommunikative; kontrolleret sprogproduktion, der lægger vægt på korrekthed etc.

Det er hensigten med dette afsnit at opøve en mere differentieret udvælgelse af didaktiske aktiviteter til de tekster, klassen arbejder med.

Kapitel 6: Elektronisk retning af elevopgaver

Et stigende antal elever udarbejder eller renskriver deres stile i et tekstbehandlingsprogram, hvor de bl.a. benytter sig af den indbyggede stavekontrol. Der er et stigende ønske om også at kunne aflevere stilene i elektronisk form og evt. få besvarelserne sendt til deres e-mail adresse.

Det medfører, at læreren skal kende de gængse stavekontroller samt være indstillet på at foretage korrekturen på computeren ved hjælp af specielle program eller tekstbehandlingsprogrammernes indbyggede korrekturfunktioner.