Klassiske hjælpemidler
- til kalligrafi
- tavle og kridt - især store farvede "Skolekridt" man kan få for små penge i discountbutikkerne indimellem.
Japansk er meget nemmere at skrive flot når man står op og kan lave store armbevægelser
- gammeldags tusch og kalligrafipensler på lange stykker papir, fx A3 halveret på en skæremaskine. At rive tusch bringer alle i stemning til at male flotte tegn. Værktøjerne er billigst i kinesiske butikker.
- til udtale
- Læreren læser for, holdet gentager i kor. Gør man det tilstrækkeligt mange gange er teksten lært udenad og kan derefter aktiveres i en samtaleøvelse.
Elektroniske hjælpemidler
Båndoptageren
- er god til at lytte til japansk på - og synge sammen med …
Computeren
- er god til at skrive på ( se tekniksiden ), men der findes også et væld af hjælpeprogrammer. Pas på med kompabiliteten: visse programmer er ikke opdateret til de nyeste versioner af Windows, andre kan ikke køre på de ældre.
På Internettet kan man finde, og mod betaling erhverve sig, en del kommercielle produkter der styrker indlæringen af japansk.
lær - eller repeter - stavelsesalfabeterne
Til begynderundervisningen findes der software, der understøtter indlæringen af stavelsesalfabeterne, fx Kazumi Hatasa's programmer fra 1987: Japanese HIRAGANA for Windows / Japanese KATAKANA for Windows ( Yamazaki Intercom inc ), hvor de enkelte tegns skrivemåde og læsemåde indøves meget grundigt og man derefter kan kontrollere sig selv på alle mulige områder.
Man kan fx få points ved at gætte et kanategn korrekt efter fjernelse af så få brikker som muligt.
Programmerne er gode til at opsamle begåede fejl, idet de tegn man har lavet fejl i, hurtigt dukker op igen.
lær - eller repeter - japanske gloser
Der er en del sjove glosetræningsprogrammer på markedet, for eksempel EZ-language og EuroTalk.
EuroTalk Interactive har således en meget dynamisk interaktiv CD-rom-serie "Learn Japanese" der kan køre på både Windows og på Mac OS - og kan lånes på biblioteket. Stilen minder om en TV-Quiz hvor to dommere begejstret roser korrekte svar med varierede tilråb på japansk - og lige så højlydt markerer når svaret er forkert. Man logger ind under et selvvalgt kaldenavn, og programmet registrerer det individuelt opnåede pointtal, og adderer fra gang til gang. Begynderundervisningen dækkes fint med den første CD-rom: "Talk Now", hvor en række kategorier lige fra tal til madvarer først kan indlæres og derefter tjekkes på forskellige niveauer. Programmet giver først rigtigt udbytte når man udover de absolut nødvendige højttalere, også kan tilslutte en mikrofon, så kan man nemlig selv gentage ordenes udtale efter japansk forlæg, og få det afspillet for at sammenligne. Worldtalk/Intermediate-programmets ultimative konkurrence er ret avanceret: indenfor en kategogi præsenteres man for en række billeder, og skal vælge det rigtige udfra en meget autentisk virkende samtale man hører. På begge niveauer kan man gå tilbage og lære igen hvis man synes man har klaret quiz'en for dårligt.
Links man kan lære af
Kanji-indlæring og test
Et klik på overskriften sender en hen på en hjemmeside der - på engelsk - gennemgår og tester nogle elementære kinesiske tegn. Der er flere af denne type links på Fagenes Infoguide.
Japansk på Nettet
Klik på overskriften og kom hen på en side med forskellige beskrevne links der understøtter især begynderundervisningen.
Pop på udenlandsk...
Klik på overskriften og oplev en japaners illustration af hvordan det er at lytte til noget udenlandsk og forsøge at forstå det - som en blanding af engelske og japanske ord, også begyndere vil kunne værdsætte en hel del af!
|
日 |
|
本 |
|
語 |
|
を |
|
ゆ |
|
っ |
|
く |
|
り |
|
と |
|
教 |
|
え |
|
る |
|
か |

Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS

