Internationalt kemiår, IYC 2011
Det internationale kemiår 2011 (The International Year of Chemistry 2011, IYC 2011) er en verdensomspændende markering af kemiens resultater og dens bidrag til menneskehedens velfærd.
Under det samlende tema "Kemi - vores liv, vores fremtid" vil IYC 2011 tilbyde en række interaktive, underholdende og uddannelsesmæssige aktiviteter for alle aldersgrupper.
Det er hensigten at nå hele verden med muligheder for offentlig deltagelse på lokalt, regionalt og nationalt plan.

Målene for IYC 2011 er at
· øge den offentlige forståelse for kemi
· fremme interessen for kemi blandt unge
· bidrage til at skabe begejstring for det kreative
element forbundet med fremtidens kemi
Året 2011 falder i øvrigt sammen dels med 100-årsdagen for tildeling af Nobelprisen til Madame Marie Curie og dels med 100-årsdagen for grundlæggelsen af The International Association of Chemical Societies.
Aktiviteterne i forbindelse med IYC 2011 vil understrege, at kemi er en kreativ videnskab afgørende for bæredygtighed og forbedringer af vores måde at leve på. Foredrag, udstillinger og hands-on eksperimenter vil belyse hvorledes kemisk forskning er afgørende i forbindelse med løsning af vore globale problemer med mad, vand, sundhed, energi, transport og meget mere.
Nordisk konference
Nordisk konference den 28.-29. oktober 2011 i anledning af det internationale kemiår.
Supplerende information (pdf)
Mere information om mål, aktiviteter, administration og tidslinje af IYC 2011.
Irina Bokova (UNESCO) - video i forbindelse med åbningen af det internationale kemiår
