Menu
 

1. Identitet og formål

1.1 Identitet

Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog ( putonghua ), som det tales og skrives i Folkerepublikken Kina. Herudover omfatter faget kendskab til og forståelse af sprog, kultur og samfundsforhold i Kina og andre områder med kinesisktalende befolkninger.

 

1.2 Formål

Det er formålet med undervisningen, at eleverne/kursisterne tilegner sig færdigheder i kinesisk talesprog og skriftsprog, indsigt i kinesiske sproglige, samfunds- og kulturforhold samt den fornødne studiekompetence til at fortsætte med kinesisk på videregående uddannelser.

De sproglige færdigheder omfatter interkulturelle kommunikative kompetencer med hovedvægten på mundtlige udtryksformer og i mindre omfang skriftlige udtryksformer. Indsigt i sprog, kultur og samfundsforhold i Kina omfatter kendskab til og forståelse for kinesiske sproglige, kulturelle og samfundsmæssige forhold, som sætter eleven i stand til at forholde sig til den sproglige og samfundsmæssige udvikling i det moderne Kina og de kulturelle former, der opstår heraf.

Endelig skal kinesisk på A-niveau udvikle elevens evne til at sætte kinesisksprogede tekster ind i en større tværfaglig sammenhæng.

 

 

2. Faglige mål og fagligt indhold

2.1 Faglige mål

Eleverne/kursisterne skal:

– kunne forstå hovedindholdet af talt kinesisk formidlet som dagligdags kommunikation om kendte, studerede emner

– kunne kommunikere på kinesisk om kendte, studerede emner ved at udtale kinesisk forståeligt, benytte et basalt ordforråd inden for de studerede emner og tekster samt anvende centrale syntaktiske og grammatiske former nogenlunde korrekt i et ukompliceret, men forståeligt kinesisk talesprog

– kunne forstå og perspektivere studerede tekster og emner om sproglige, kulturelle og samfundsmæssige forhold i Kina samt vise basal interkulturel kompetence

– kunne oversætte læste og ulæste adapterede skønlitterære såvel som faglitterære tekster, der ikke frembyder særlige vanskeligheder

– kunne skrive ukomplicerede korte tekster i forskellige meddelelsessituationer med kinesiske tegn vha. kinesisk tekstbehandling og med anvendelse af skriftsprogets basale sætningskonstruktioner

– kunne benytte fagets relevante hjælpemidler

– kunne anvende strategier for sprogtilegnelse

– opnå interkulturel forståelse.

 

2.2 Kernestof

Kernestoffet er:

– systematisk og progressiv træning af udtale og intonation gennem udtaleøvelser, især træning af toner og udtale af de erfaringsmæssigt svære lyde

– systematisk og progressiv træning af lytte- og talefærdighed, herunder evnen til at indgå i dialog om og selvstændig præsentation af kendte, studerede dagligdags emner

– systematisk og progressiv træning af et delvist aktivt, delvist passivt ordforråd på ca. 2100 centrale kinesiske ord

– mediebaseret materiale som støtte for sprogindlæring, herunder lytteforståelse, læseforståelse og talefærdighed, samt som støtte for kultur- og samfundsforståelse

– systematisk og progressiv træning af et aktivt skrifttegnsforråd på ca. 300 centrale kinesiske skrifttegn udvalgt efter skrifttegnsradikaler

– systematisk og progressiv træning af et passivt skrifttegnsforråd på ca. 900 centrale skrifttegn, som kan genkendes i tekster, medier og ved kinesisk tekstbehandling

– lærebogstekster i form af dialoger samt adapterede faglitterære og skønlitterære tekster, der belyser kulturelle og samfundsmæssige forhold i det moderne Kina

– de centrale dele af kinesisk grammatik herunder grundlæggende syntaks, komplementer, præpositioner samt et basalt kendskab til brug af aspektformer og sætningspartikler

– forskellige typer korte og simple skriftlige opgaver med inddragelse af relevant it, herunder kinesisk tekstbehandling

– anvendelse af relevante centrale hjælpemidler, grammatikker og ordbøger, herunder it-baserede programmer

– indføring i kinesiske kulturelle og samfundsmæssige forhold i et omfang, der giver eleven mulighed for at forstå og perspektivere de studerede tekster og temaer.

 

2.3 Supplerende stof

Eleverne/kursisterne vil ikke kunne opfylde de faglige mål alene ved hjælp af kernestoffet. Det supplerende stof uddyber og perspektiverer kernestoffet og udvider elevernes/kursisternes faglige horisont.

Der indgår tekster og andre udtryksformer, som har udgangspunkt i den kinesisktalende verden, herunder æstetiske udtryk som film, billeder/kunst, musik, dans og dramatik.

 

3. Tilrettelæggelse

3.1 Didaktiske principper

I forløbet foregår der en naturlig udvikling fra en stramt lærerstyret indlæring til en mere elev-/kursiststyret læring.

Målet er fra begyndelsen at give eleven/kursisten elementære kommunikative færdigheder, som virker motiverende for den senere tilegnelse af de andre færdigheder og kompetencer. Læreren er i denne indledende fase den centrale sproglige rollemodel og dermed det naturlige bindeled mellem elev/kursist og stof.

I slutningen af forløbet skal eleven/kursisten kunne udvise større selvstændighed, og læreren indtager i højere grad rollen som konsulent.

Det løbende skriftlige arbejde sigter ikke blot på skrivefærdigheder, men støtter indlæring og udvikling af talesproget samt ordforråd.

Undervisningsdifferentiering er et naturligt didaktisk princip i hele forløbet.

Læreren orienterer eleven/kursisten om ovennævnte didaktiske principper og formålet med de forskellige elementer i undervisningen.

 

3.2 Arbejdsformer

Mundtligt

Centralt i undervisningen står den faglige progression.

Efter begynderundervisningen organiseres arbejdet hovedsageligt gennem ca. 3 forskellige emner, og det sikres, at de faglige mål integreres i dette arbejde.

Arbejdsformer og metoder varieres og tilpasses løbende de faglige mål, der arbejdes hen imod i det pågældende emne.

Undervisningen tilrettelægges med progression i valget af arbejdsformer, så eleverne/kursisterne opnår studiekompetence og selvstændighed i arbejdet.

Der fokuseres på arbejdsformer, der udvikler elevernes/kursisternes kommunikative kompetencer. Sprogforståelse sikres ved, at eleverne/kursisterne hører talt kinesisk formidlet gennem forskellige medier.

Arbejdet med kinesisk kultur og kinesiske samfundsforhold integreres løbende i arbejdet med emnerne.

Skriftligt

Det fonetiske pinyin -system med tonemærker introduceres fra starten. Senere præsenteres de kinesiske skrifttegn langsomt og systematisk under særlig hensyntagen til at bevare elevernes/kursisternes interesse for det kinesiske skriftsprog. Derudover lærer eleven/kursisten at skrive et begrænset antal skrifttegn i hånden og på kinesisk tekstbehandling samt vænnes til at benytte ordbøger, relevante håndbøger samt it-baserede hjælpeprogrammer.

 

3.3 It

It er en integreret del af kinesiskundervisningen og medtænkes fra den første glose- og tegn indlæring til den afsluttende præsentation ved eksamen.

Allerede i begynderfasen benyttes cd-rom eller netbaserede hjemmesider. Senere skal eleverne/kursisterne lære at benytte glosetrænings- og andre sprogprogrammer individuelt og differentieret og at bruge it til kommunikation. Desuden benyttes it til at tydeliggøre kulturelle og samfundsmæssige forhold.

I slutningen af forløbet indgår it naturligt i forbindelse med fremlæggelse og præsentation i klassen i forbindelse med tværfagligt samarbejde og ved mundtlig eksamen.

 

3.4 Samspil med andre fag

Hvor det er muligt, indgår kinesisk i samspil med andre fag om emner af sproglig, kulturel, interkulturel og historisk art. Faget indgår i samspil med andre sprogfag for derigennem at udvikle en generel sproglig bevidsthed og viden om, hvordan man lærer fremmedsprog.

 

4. Evaluering

4.1 Løbende evaluering

Ved indgangsniveauet og i årets løb skal der foretages evaluering i form af screening eller andre individuelle test for at fastslå den enkelte elevs/kursists niveau og progression. For at eleverne/kursisterne kan få et redskab til at vurdere egen videnstilvækst, skal der desuden foretages selvevaluerende test.

 

4.2 Prøveform

Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af et af eksaminanden valgt undervisningsforløb og et kendt tekstmateriale skrevet med kinesiske tegn med et omfang på ca. 1 normalside. Der må ikke være sammenfald mellem den kendte tekst og det emne, eksaminanden har valgt til sin præsentation.

Tekstmateriale samt en fortegnelse over undervisningsforløb sendes til censor og godkendes af denne forud for prøvens afholdelse.

Eksaminationstiden er 30 minutter pr. eksaminand. Der gives 1 times forberedelsestid.

Prøven er todelt.

Første del af prøven består af eksaminandens præsentation på kinesisk af det selvvalgte emne med anvendelse af noter og forskellige former for præsentationsmateriale, som eksaminanden har udarbejdet på forhånd, og eksaminanden indgår i en samtale med eksaminator om emnet for fremlæggelsen.

Anden del tager udgangspunkt i den trukne tekst og former sig som en samtale mellem eksaminand og eksaminator om tekstens emne.

Eksaminationstiden fordeles mellem de to dele, således at første del udgør ca. halvdelen af eksaminationstiden.

 

4.3 Bedømmelseskriterier

Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens præstation lever op til de faglige mål, som er angivet i 2.1.

Ved den mundtlige prøve lægges der vægt på:

– forståelig udtale med vægt på korrekt udtale af toner

– alment og emnerelateret ordforråd, syntaks og udtryksfærdighed på et forståeligt og nogenlunde korrekt kinesisk talesprog

– præsentation og tekstforståelse.

I bedømmelsen af præstationen lægges der vægt på udtale og ordforråd. Derudover lægges der mere vægt på, at eksaminanden er i stand til at kommunikere hensigtsmæssigt, end på sproglig korrekthed.

Der gives én samlet karakter på basis af et helhedsindtryk af præstationen.

                                                                                                                                                                          Valgfag, december 2004