Virtuelle forløb i oldtidskundskab

Stx-bekentgørelsen

§ 86. Skolens leder fastsætter efter drøftelse med det enkelte lærerteam rammer for uddannelsestidens anvendelse til forskellige arbejdsformer med henblik på at understøtte, at eleverne møder forskellige arbejdsformer.

Stk. 2. Dele af uddannelsestiden kan anvendes til undervisning, der ikke forudsætter samtidig fælles tilstedeværelse af lærer og elever (virtuel undervisning). I grundforløbet kan det højst være 10 procent af uddannelsestiden og i studieretningsforløbet højst 25 procent i hvert fag.

Uddrag af vejledningen til stx-bekendtgørelsen

Side 17, fra afsnittet Uddannelsestid og elevtid:

Med begrebet uddannelsestid rettes opmærksomheden mod eleven. Alle timetal både i de enkelte fag og i forløb, hvor fag spiller sammen, angiver således den tid, som eleven forventes at bruge på faget eller forløbet. Elevens aktiviteter inden for uddannelsestiden antager mange forskellige former som fx klas-seundervisning, gruppearbejde, individuel opgaveløsning, projektarbejde, forelæsninger samt virtuelle forløb, hvor lærer og elever helt eller delvist befinder sig på forskellige geografiske steder. Det afgøren-de er, at aktiviteten er defineret som en del af undervisningen.

…

Brug af virtuel undervisning og arbejdsformer som fx gruppearbejde, projekter, feltarbejde ved ekskur-sioner til lokale virksomheder mv. indebærer, at der ikke nødvendigvis skal være en lærer til stede sam-men med den enkelte elev eller med arbejds- eller projektgrupper konstant. Men det betyder ikke, at undervisningen dermed er ”lærerfri” – tværtimod er en eller flere lærere igangsættere, vejledere, res-sourcepersoner, konfliktløsere, opsamlere mv. Det indebærer alt andet lige, at elevernes uddannelsestid altid har følgeskab af en form for lærerressource, afhængigt af den lokale organisering af lærerarbejdet.

Side 18:  Virtuel undervisning

Bekendtgørelsen åbner mulighed for, at dele af uddannelsestiden kan anvendes til undervisning, der ikke forudsætter samtidig tilstedeværelse af lærer og elever. Anvendelsen af virtuel undervisning kan sikre en bedre differentiering af undervisningen, så den i højere grad rettes mod den enkelte elev, som derved opnår en bedre studiekompetence og dermed i højere grad på egen hånd bliver i stand til at bearbejde og udvikle deres faglige viden og indsigt.
For at virtuel undervisning kan fungere hensigtsmæssigt, skal eleverne kunne strukturere og gennemføre eget arbejde uden den tætte lærerovervågning, der ofte karakteriserer klasseundervisningen. Derfor må skolen gøre sig pædagogiske overvejelser om for hvem, hvordan, hvornår og i hvilken udstrækning virtuel undervisning skal anvendes. Den forudsatte modenhed hos eleverne indikerer, at tyngden af den virtuelle undervisning oftest ligger i slutningen af uddannelsen som en del af udviklingen fra elev til studerende.
Bestemmelsen om elevernes mødepligt og kravet om aktiv deltagelse gælder også, når dele af uddannelsestiden tilrettelægges som virtuel undervisning. Skolens sædvanlige registrering af den enkelte elevs aktive deltagelse må her ændres til et system, der tager højde for den manglende fælles tilstedeværelse, eksempelvis gennem fastlæggelse af faglige milepæle, anvendelse af test m.v.