Leder. Meddelelser 226. September 2006

Almen studieforberedelse, som lægger op til et ligeværdigt samarbejde med naturvidenskab, samfundsfag og humaniora, afspejler ideelt sammensætningen af gymnasiets fagrække. Men det er kun ideelt, for allerede efter det første år viser det sig, at sprogfagene er blevet så hårdt ramt af reformens strukturændringer, at det ideelle og afbalancerede forhold er tippet over. Det kunne vi læse om i ’Gymnasieskolen 12, juni 2006, hvor der bl.a. stod: ”Hvor alle tidligere sproglige elever – dvs. omkring 45 pct. af en årgang – havde tre moderne fremmedsprog plus latin, er det nu kun omkring 10 pct. af eleverne, som har en studieretning med tre fremmedsprog.” Det vækker naturligt nok bekymring hos de kolleger, der underviser i tysk, fransk og italiensk, og vi forstår dem til fulde, De moderne fremmedsprog og de klassiske sprog har en fælles interesse i, at sprogfagene står stærkt, og at det systematiske og dybtgående arbejde med sprog ikke bliver sorteper på grund af reformens struktur.

 

Men deres bekymring sætter vores i relief. Ser vi på sprogfagene som helhed, er reformen gået hårdest ud over de klassiske sprog. Latin er forsvundet som selvstændigt obligatorisk fag, og Klassikerforeningens undersøgelse (se Meddelelser nr. 222) viser, at antallet af skoler med græsk på A-niveau er ca. halveret, mens antallet af skoler, som har latin på A-niveau er gået tilbage med mere end 75%.  

 

Målet må være, at alle skoler udbyder og opretter stærke sproglige studieretninger. Reformens første år var ikke nådigt for græsk og latin. Det må, bør og kan der rettes op på. Arbejdet med de klassiske, historiske sprog er nemlig i bogstaveligste forstand ’pontifex maximus’, da det metodisk – og indholdsmæssigt – har en dør åben både til de moderne fremmedsprog og til de naturvidenskabelige fag.

 

Mantraet i disse tider er ’globalisering’, og det byder helt naturligt de samfundsvidenskabelige studieretninger op til dans. Men også her gælder om at finde den rette balance, og en bred tilgang til sprog, og dermed til andre tider, steder og tænkemåder, er i lige grad vigtig. Det er synd for eleverne, hvis de ikke får muligheden for at boltre sig i flere sprog, både moderne og klassiske. Sprog er jo ikke kun til handels- og rejsebrug. Kendskabet til andres sprog giver os en enestående mulighed for at kommunikere på tværs af tid og sted, og deri ligger netop det humanistiske og det alment dannende.

 

I forbindelse med den aktuelle debat om, hvad globaliseringen gør, og hvad den egentlig er, har Klassikerforeningens bestyrelse nedsat en gruppe, som dels skal undersøge, hvordan spørgsmålet om globaliseringen kan have betydning for de klassiske fag og for beskæftigelsen med antikken i gymnasiet, dels skal udarbejde informations- og debatmateriale henvendt til en bredere offentlighed. Gruppens medlemmer er: Hans Balling (formand), Christian Høgel, Brian Andreassen, Peter Bang og Jens Refslund Poulsen.

 

På sidste møde talte vi i bestyrelsen om, hvordan vi hurtigt kan komme i kontakt med medlemmerne, bl.a. for så hurtigt som muligt at informere om nye initiativer og hurtigt at kunne videresende en ide, som er dukket op på et bestyrelsesmøde … og meget mere. På EMU er der mulighed for at tilmelde sig et nyhedsbrev, og bestyrelsen vil – i tæt samarbejde med EMU-redaktør Lars Kirkegaard - prøve at bruge dette nyhedsbrev til hurtige og aktuelle meddelelser. Men det bliver først rigtigt gennemslagskraftigt, når alle medlemmer er med, så derfor vil vi INDTRÆNGENDE opfordre alle medlemmer til at tilmelde sig - det sker på denne adresse http://www.emu.dk/gym/fag/kl/nyhedsbrev.html 

 

På bestyrelsens vegne

Margit Kiil Jørgensen