Leder. Meddelelser 228. December 2006

Følgende lille notits stod at læse i Jyllandsposten onsdag den 8. november 2006 under overskriften: ’Latin lovers i Vatikanet.’

 

”Vatikanet, eneste land i verden med latin som officielt sprog, udtaler sin frygt for, at kendskabet til de klassiske sprog uddør i Europa, beretter nyhedsbureauet dpa.

 

Der undervises stadigt mindre i latin og græsk i gymnasierne og på de europæiske universiteter, og det vil får uoverskuelige konsekvenser for kvaliteten af universitetsfag som filosofi, historie og teologi, advarer en ekspertkommission nedsat af Vatikanet.

 

Mange forskere er allerede nu ude af stand til at gå til kilderne, påpeger kommissionen.

Vatikanets egen avis L’Osservatore Romano foreslog for nylig som en redningsaktion, at latin atter blev diplomatsproget.

 

Som eksempel på latins forsvinden nævntes en episode, hvor en argentinsk kardinal sørgede for uro, da han på en konference i Vatikanet begyndte sin tale på latin, hvad han fandt natueligtt. Simultanoversætterne protesterede højlydt, for ingen mestrede sproget.

 

Forsvarerne af det klassiske latin kaldes internt i Vatikanet ’latin lovers’. Hér viger latin nemlig også, og italiensk høres stadig oftere. Pave Benedikt XVI taler dog dagligt med fornøjelse latin med sine omgivelser.”

 

Bekymringen kan vi uden videre tilslutte os, men det er en fattig trøst, at det også går skidt andre steder – om nogen trøst overhovedet. Til sommer bliver de sidste studenter efter ’gammel’ ordning, og så er vi på reformens mark, hvor de klassiske sprog let kan blive jaget og udsultet vildt, hvis der ikke bliver lavet en ordning, så fagene kan få lov til at græsse i fred og ro i små flokke.  Klassikerforeningen skrev ved skoleårets begyndelse til undervisningsministeren for at gøre opmærksom på de faktorer i reformens struktur, der gør det vanskeligt, eller umuligt, at oprette de klassiske sprog. For det første vedrørende studieretningerne, at eleverne på mange skoler ikke har noget reelt valg til december, og at udgifterne ved at oprette en ’dobbeltdelt’ studieretning er en afskrækkende faktor for at oprette græsk A og latin A. Med hensyn til latin C som valgfag, pegede foreningen på det paradoks, at de sproglige studieretninger stort set er de eneste, hvor der ikke er plads til latin, hvor det ideelle vil være, at der tidligt i forløbet laves plads til et C-niveau med mulighed for påbygning med B- og A-niveau.

Dette blev fulgt op af et møde med ministeren den 2. november, hvor Klassikerforeningen var repræsenteret af formanden og Knud Erik Staugaard fra Rødkilde Gymnasium. Der blev selvsagt ikke givet konkrete løfter, men der var stor lydhørhed og forståelse for vores trængte situation, både som studieretningsfag og som valgfag.

 

I det hele taget er sprogfagene trængte, så Gymsprog havde den 21. november foretræde for Folketingets uddannelsesudvalg. Hans Balling var med som repræsentant for Klassikerforeningen. Se mere nedenfor.

 

Af indlysende årsager har bestyrelsens arbejde i efteråret været fokuseret på de klassiske sprog, men oldtidskundskab er ikke gemt og slet ikke glemt. Til foråret er foreningen på banen igen med nye kurser, og vi satser på, at der bliver afholdt regionalmøder med udveksling af det første års erfaringer, både med tekster, AT, den nye eksamensform og de nye karakterer.

 

På bestyrelsens vegne

Margit Kiil Jørgensen

 

 

 

Foretræde for Uddannelsesudvalget 21. november 2006

 

Gymsprog, som er gymnasiesprogfagenes samarbejdsorgan, havde den 21. november foretræde for Folketingets uddannelsespolitiske udvalg for at gøre rede for sprogfagenes trængte situation i gymnasiet efter reformen og opfordre politikerne til at gøre hvad de kan inden for reformens rammer, for at komme fagene til hjælp. Deputationen påpegede at tredje fremmedsprog er blevet voldsomt reduceret, og at bl.a. de klassiske sprog står i fare for at blive fuldstændig udryddet fra gymnasiet. Den gav udvalget to forslag til hvad man kunne gøre ved situationen uden at gribe til en fuldstændig forkastelse af reformen. For det første skal alle skoler være forpligtet til at udbyde en sproglig "portal", dvs. en eller flere studieretninger med tre fremmedsprog, herunder latin og græsk. Det kan selvfølgelig allerede lade sig gøre, men der er faktisk mange skoler der ikke benytter sig af muligheden. Det skyldes formentlig i mange tilfælde økonomiske betænkeligheder og tvivl om graden af tilslutning til en sådan studieretning. Derfor foreslog deputationen for det andet at der kommer til at gælde de samme regler for oprettelse af sprogfag i studieretninger som for valgfag, dvs. at holdene skal oprettes når der er syv tilmeldte på skoler med indtil 400 elever og ti tilmeldte ved skoler på over 400. For at det skal kunne lade sig gøre, skal taksametret naturligvis indrettes derefter. Derudover anførte deputationen også at det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt at forlange obligatorisk naturvidenskabeligt B-niveau af de udpræget sprogligt begavede elever som ville kunne udnytte deres talenter bedre ved at få noget mere sprog. Henvendelsen blev modtaget med stor interesse og velvilje fra hele det politiske spektrum.

 

Efter Gymsprogs foretræde for Uddannelsespolitisk udvalg var der åbnet samråd i udvalget med undervisningsministeren om gymnasiernes økonomi. Også her blev den trængte situation for sprogfagene omtalt, og ministeren udtrykte vilje til at gøre noget for fagene. Det blev slået fast at der er afsat midler til at kompensere gymnasierne for de økonomiske vanskeligheder der kan opstå som følge af at skulle oprette små og derfor dyre hold ved overgangen fra amtsstyre til selveje.

 

Hans Balling