Ledere
Af og til kan man få fornemmelsen af, at reformen allerede er ’gammel’, det er som om vi allerede i mange år har talt, grublet, planlagt, undervist, evalueret, og vurderet både på reformens og den nye karakterskalas præmisser. Men sådan er det jo ikke, det er bare at tænke et par måneder frem – ja ikke en gang det! – så er eksamen i oldtidskundskab i fuld gang. Og selv om der allerede har været HF- og ’turbo’hold til eksamen efter ny ordning, vil de erfaringer, sommereksamen giver, tegne et både bredere og mere nuanceret billede af, hvad der fungerer godt, og hvad mindre godt – eller slet ikke. Og derfor er det rigtig vigtigt, at vi får udvekslet erfaringer og materialer og får gang i efteruddannelsen både i regionerne og på landsplan.
De mange udviklingsprojekter, som er sat i gang med midler fra UVM, vil være det naturlige afsæt for disse efteruddannelseskurser. Klassikerforeningen er via bestyrelsen knyttet til flere af dem. I oldtidskundskab gælder det bl.a. et projekt om perspektivtekster, et projekt med fokus på den nye didaktik og et projekt, som direkte beskæftiger sig med samarbejdet mellem oldtidskundskab og religion. Det er meningen, at det udarbejdede materiale skal bringes på EMU og her i bladet (se f.eks. dette nummer), men det er altså nok så vigtigt – og frugtbart - at resultaterne af disse projekter bliver brugt og diskuteret på efteruddannelseskurser.
Det er naturligt, at det er oldtidskundskab og den kommende eksamen, der fylder mest lige nu, men også latin på C-niveau står over for en ny og anderledes eksamen – desværre med et noget mindre antal hold og elever end oldtidskundskab, men det gør det jo ikke mindre vigtigt for den enkelte elev – og lærer. I latin C er der et udviklingsprojekt i gang, som fokuserer på didaktikken i forbindelse med den nye eksamensform, hvor der eksamineres i en ikke gennemgået tekst.
Der laves også udviklingsarbejde i forhold til græsk og latin på A-niveau; hér arbejdes der med progressionen i det skriftlige arbejde og brugen af den nye karakterskala i forbindelse med bedømmelsen af de enkelte discipliner i de skriftlige opgaver.
Og almen sprogforståelse? Her er der et projekt i gang, der forsøger at lave forslag til, hvordan arbejdet i AT med emner som stilistik, grammatik orddannelse morfologi, syntaks og semantik kan videreføres i studieretningerne.
Bestyrelsen håber, ja, regner sådan set med, at der vil være summende aktivitet i regionerne i efteråret, og vi vil opfordre alle til at komme med forslag til, hvilke emner, der skal på dagsordenen, enten ved at henvende sig til regionalformanden/mændene eller til bestyrelsen. Bestyrelsen vil hellere end gerne formidle kontakt mellem medlemmerne og udviklingsgrupperne.
Kursus- og mødeaktiviteten er vigtig af flere grunde. For det første udvikles der hele tiden materiale, som vi kan blive kloge af og på. For det andet, fordi det nu, hvor gymnasierne er blevet selvejende, er vigtigere end nogensinde at mødes på tværs af skolerne; for hvad er grunden til, at det, der er muligt på din skole, ikke er muligt på min – eller omvendt – i forhold fx til oldtidskundskab i AT, til latindelen i AP eller til at lade latin indgå i de stærkt sproglige studieretninger for at styrke den sproglige kompetence. Og for det tredje, fordi de gode ideer og det gode humør og gejsten kommer, når man er i godt selskab.
En stor del af arbejdet i bestyrelsen drejer sig i øjeblikket om, hvordan det bliver muligt at sikre oprettelsen af græsk og latin, både i studieretningerne og som valgfag. Med hensyn til oprettelse af studieretninger med fagene på A-niveau ligner ’2. omgang’ den første: i januar 2007 er der oprettet en studieretning med latin A og græsk A på syv gymnasier og med latin A og engelsk A på et gymnasium. I den forbindelse er der 2 barrierer, der skal fjernes – eller i hvert fald gøres lettere at forcere: den økonomiske og det forhold, at flere skoler den 1. december kun nødigt – eller slet ikke – giver eleverne et reelt valg af studieretning.
I forbindelse med tankerne om, at styrke de sproglige studieretninger er det bestyrelsens politik, at latin bør indgå som et naturligt element i de stærke sproglige studieretninger, og dermed oprettes på så at sige alle gymnasier. Men det er svært (men dog ikke aldeles umuligt) at få plads til latin C i den nuværende struktur. I skoleåret 2007-08 vil latin C kun indgå i studieretninger på to gymnasier og som valgfag på otte gymnasier!
Følgegruppen har 8. marts 2007 sendt sit seneste brev til undervisningsministeren). Af dette fremgår det, at de har drøftet, hvordan sprogfagene kan styrkes. Følgegruppen skitserer bl.a. muligheden for, at valg af 3 fremmedsprog + latin giver mulighed for fritagelse af et naturvidenskabeligt fag på B-niveau. Dette kræver dog, som det også fremgår af følgegruppens brev, en lovændring, men kan denne gennemføres, vil strukturen ikke længere ’spænde ben’ for oprettelsen af latin.
Klassikerforeningen arbejder for, at man på alle gymnasier udbyder en stærk sproglig studieretning med 3 fremmedsprog og latin på samme vilkår, som man skal udbyde en stærk naturvidenskabelig studieretning med matematik A + fysik og kemi på mindst B-niveau.
Bestyrelsen

Udskriv…
Hjælp til udskrift
Om…
Nyhedsbrev
Sitemap
Teknik
Skriv til
RSS
Søg

