Leder. Meddelelser 233. September 2007

ὁ καιρός (o kairós) er som bekendt et af retorikkens allervigtigste grundelementer: ‘Det rette øjeblik’. Timing vil vi vel oversætte det med i dag. Og rart er det jo, når et sådant øjeblik opstår helt af sig selv. Mens svalerne fløj ferien ind i sin sidste fase over det regnvåde danske sommerland, og cikaderne sang sig selv i brand på Attika, åbnede Kristeligt Dagblad sidst i juli måned sommerens mediediskussion om latins stærkt reducerede stilling i folkeskolen og gymnasiet med en umisforståelig opsang til den danske uddannelsespolitik: ”Selvfølgelig kan samfundet overleve uden [latin, red.]. Ligesom man kan klare sig uden nogen, der forstår sig på matematik. Men er det et samfund vi ønsker – for alvor?”

 

Lederen i Kristeligt Dagblad anslog de to temaer i sit forsvar for latin i uddannelsessystemet, som den efterfølgende mediedebat, der også forgrenede sig til Information, Weekendavisen og Danmarks Radio, holdt fast i. Nemlig at latin både er studieforberende som sprogligt, systematisk grundlag for alle moderne fremmedsprog og alment dannende som grundlaget for hele vores kultur. De argumenter kender vi selvfølgelig godt, og vi gør alle flittigt brug af dem, når forvirrede elever, bekymrede forældre og kritiske forbipasserende stiller sig utilitaristiske an: ”Hvad skal vi bruge latin til?” Men lederen gik videre end det, og gjorde med et interessant, men naturligvis ikke fuldstændig identisk tankeeksperiment opmærksom på de urimelige rekrutteringsvilkår, som faget i dag er udsat for. For tænk, om man afskaffede faget matematik som obligatorisk fag i folkeskolen og gymnasiet og kun lod faget oprette, hvis der var interesserede nok til et hélt hold. Og det er vel – efter gymnasiereformen – situationen for latin rundt omkring på mange skoler, hvor en forsigtig selvejerøkonomi og en ulovlig fastholdelse af elevernes forhåndstilkendegivelser som deciderede studieretningsvalg afholder mange gymnasier fra at danne hele eller halve studieretninger, hvori latin indgår.

 

I flere interviews – direkte affødt af debatten om latin – hævdede ledende gymnasiefolk imidlertid, herunder rektorforeningens formand Peter Kuhlmann at hovedårsagen til latins svækkede stilling er, at elevernes tilslutning til faget har været dalende gennem de sidste 30 år: Gymnasielever gider simpelthen ikke lære latin. Problemet med dette argument er blot, at det ikke holder. Går vi 30 år tilbage havner vi i tiden med grengymnaset, hvor latin hørte med til fagrækken på både den nysproglige, musiksproglige og klassisk sproglige gren. Skal vi sammenligne, må vi sammenligne med forholdene før reformen.  Og her taler statistikkerne deres tydelige sprog: Fra 1988, hvor valggymnasiet blev indført, til 2007, hvor det blev udfaset med sidste hold 3.g’ere,

 

Fra 1988 til 2007, hvor det gamle valggymnasium blev udfaset med sidste hold 3.g’ere, blev der rundt omkring i landet oprettet højniveauhold med latin på flere og flere skoler. Fra 23 skoler og 163 elever i 1988 til 2006, hvor præcis 250 studenter fra 31 skoler gik til skriftlig studentereksamen i latin, hvorimod en foreløbig prognose for den første nye studenterårgang 2008 lyder på max. 80 elever. Dette bratte fald kan ikke med nogen rimelighed begrundes i en manglende interesse fra gymnasieeleverne. De er nu bare efter gymnasiereformen i den uheldige situation, at de ikke kender faget, før de møder det i gymnasiets undervisning i almen sprogforståelse – og da er det måske allerede for sent, hvis ikke skolerne har haft modet til at udbyde og oprette studieretninger med latin A, B og C.

 

Inden længe ventes offentliggørelsen af den taxameterordning, som fremover kommer til at styre de statslige bevillinger til gymnasierne, og en justering af gymnasiereformen er på uddannelsesudvalgets dagsorden. Klassikerforeningens bestyrelse har i den forbindelse – både over for undervisningsministeren og uddannelsesudvalget – gjort opmærksom på de forhindringer som latin (og græsk) konstant støder på i det reformerede gymnasium. Derfor var det dejligt at læse følgende på forsiden af Kristeligt Dagblad den 26. juli 2007: …. der. bliver. fra den 1. januar næste år indført et nyt taksametersystem, så gymnasierne får et tilskud, hvis de opretter en studieretning med græsk og latin. Det skal sikre, at det ikke er økonomiske barrierer, der holder eleverne fra latinen.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) vil derudover fremlægge en række konkrete idéer til, hvordan sprogfagene, og i særdeleshed latin, skal styrkes, når han skal drøfte gymnasiereformen med forligspartierne til foråret.

 

Eleverne er ifølge de første evalueringer af det nye gymnasium begejstrede for latindelen i almen sporgforståelse, hvilket også er det generelle indtryk fra latinlærerne på de enkelte gymnasier. Dette er et godt udgangspunkt for en styrkelse af fagets manøvremuligheder i gymnasiet. Ja, faktisk er det det allerbedste udgangspunkt. Men fortrøstningsfuldt er det også at se, at der – ud over elever og latinlærere – er flere og flere organer i den offentlige debat, der er stærkt betænkelige ved et latinløst samfund: ”Selvfølgelig kan samfundet overleve uden […] Men er det et samfund vi ønsker – for alvor?”

 

På bestyrelsens vegne

Jens Refslund Poulsen