Leder. Meddelelser 235. Marts 2008

Den 13. december 2007 blev de ændringer, som regeringen og forligspartierne bag gymnasiereformen vil foretage for bl.a. at styrke sprogfagene, offentliggjort, og det er ændringer og præciseringer, som Klassikerforeningen kun kan være tilfreds med.

 

Græsk og latin står nu helt naturligt i den række af særligt kompetencegivende fag på A-niveau, som eleverne fra 2008 skal vælge mindst et af. For de elever, der begynder i 2008 bortfalder kravet om et naturvidenskabeligt fag på B-niveau, hvis de vælger 4 sprog herunder latin på mindst C-niveau, og fra 2009 bliver det obligatorisk for alle skoler at udbyde en studieretning, hvor eleverne kan få 3 sprog – og dermed også muligheden for at koble latin til som 4. sprog. Det er desværre ikke blevet obligatorisk også at oprette den stærkt sproglige studieretning, men der er skabt nogle muligheder, som vi både må og kan arbejde ud fra. Det er nu et fælles projekt for de klassiske og de moderne sprogfag at give de sproglige studieretninger pondus og appel, men der ligger også en forpligtigelse hos skoler og rektorer til at profilere sprogene, så eleverne forstår at sprog kan andet og mere end den simple dialog. Som det f. eks. sker i en pressemeddelelse fra Ørestad Gymnasium, hvor den stærkt sproglige studieretning bl.a. får disse ord med på vejen fra skolens rektor: ”I en verden, hvor globaliseringen sætter dagsordenen for mange menneskers arbejde, er det i høj grad vigtigt, at gymnasieeleverne får så godt et sprogligt og kulturelt fundament som muligt. Derfor vil vi gerne gøre det muligt for eleverne at tage 4 sprog til studentereksamen. Sprog+ linien ligger i fin forlængelse af skolens medie, kommunikations- og kulturprofil, og vi forventer, at linien vil styrke det internationale netværk, vi er ved at opbygge på Ørestad Gymnasium.”  Og videre lyder det i pressemeddelelsen: ”Sprog+ linien indeholder ikke kun de moderne sprog, men også latin…Ørestad Gymnasium vil med inddragelsen af latin i sprog+ linien udnytte, at netop det sprog historisk set har været kulturbærende og samtidigt er uhyre vigtigt for tilegnelsen af moderne sprog.”  

 

Og mangler skolerne argumenter for at profilere den stærkt sproglige studieretning, kan de finde dem i dr. phil Søren Fauths udtalelser i Politiken den 5. februar, hvor han bl.a. forudser at vi, hvis vi ikke giver plads til den sproglige og kulturelle mangfoldighed, ender ’som verdens rigeste fattigrøve.’ Også Per Øhrgaard giver i sin kronik i Gymnasieskolen 1-08 udtryk for det vigtige i at styrke både mulighederne for at få og incitamenterne til at vælge andre sprog end engelsk. Og han slutter sådan: ”Det skal kunne være karriere at kunne sprog. Det er det ikke i dag, hvor den, der kan lægge to og to sammen, har højere status end den, der kan sine uregelmæssige verber”.

 

I skrivende stund er lærerne i fuld gang med censureringen af den første årgang studieretningsprojekter, mens eleverne – og da også lærerne – er i gang med første etape af den afsluttende AT-eksamen, nemlig udformningen af deres synopsis. Det er ikke altid lige indlysende, hvordan det skal gribes an: hvor bredt skal det vær, hvordan bør der perspektiveres, hvordan skelner vi nu rigtigt mellem fag og sag, hvordan skal sag/fag og metode vægtes i forhold til hinanden – og meget mere.

 

Der er mange løse ender, men dog også muligheder for at få nogle af dem bundet fint og fast sammen. Med hensyn til det tværfaglige og perspektiveringerne er der nu udarbejdet et fremragende materiale af Peter Michael Lauritzen, Jesper Thomsen Lemke og Finn Høghøj, som i skoleåret 2006-07 har arbejdet med et projekt med titlen Didaktiske overvejelser i forbindelse med ny eksamensform og udarbejdet et materiale, der i en række idealforløb søger at vise, hvad reformen betyder for undervisningen og eksamen i oldtidskundskab. Dette materiale har netop været fremlagt på et kursus i Vejle og kurset gentages til efteråret i København. Og husk så også, at der stadig er megen god inspiration – også til AT – at hente i Kildehæftet ”Samtiden anbefalet”

 

Metodediskussionen vil der blive rig lejlighed til at tage del i på de 4 kurser, som bliver afholdt i løbet af foråret. I lyset af den igangværende AT-eksamen er det vigtigere end nogensinde at vi bliver bevidste om, hvad vi gør og kan og dermed også, hvordan vi bedst kan indgå i samarbejdet med andre fag og andre metoder.

 

På bestyrelsesmødet i januar konstituerede den nyvalgte bestyrelse sig som det fremgår af listen andetsteds i bladet. Der var i alt 140 af foreningens medlemmer, som afgav deres stemme; sidste år var tallet 111 og bestyrelsen har valgt at se stigningen som en opbakning til dens arbejde og siger tak for tilliden.  Alligevel havde vi hele valgproceduren til diskussion på sidste møde, for selv 140 stemmer repræsenterer mindre end en fjerdedel af alle medlemmer. Årsagen til den lave stemmeprocent er nok den meget nærliggende, at de fleste ikke mener der er nogen grund til at stemme, når der ikke er kampvalg. Bestyrelsen overvejer derfor kun at afholde valg, når der opstiller flere kandidater end der skal vælges. Det kræver en lovændring og skal selvfølgelig til afstemning i 2008, men hvis nogen har kommentarer og argumenter for eller imod, vil vi meget gerne høre fra jer allerede nu.

 

 

Bestyrelsen