Leder. Meddelelser 236. Maj 2008

Midt i april offentliggjorde DGS resultaterne af en undersøgelse, de havde lavet blandt 3gerne på landets gymnasier, en undersøgelse som blev fulgt op af flere artikler i dagspressen. Af den fremgår det blandt andet, at mange elever ikke har kunnet se et klart formål med AT og med de tværfaglige forløb i grundforløbet, NV og AP.

 

 Går man ind på DGS’s hjemmeside kan man se, at der i alt er 407 elever, der har deltaget i undersøgelsen, og i forbindelse med AP får de stillet dette spørgsmål: ”Har du kunnet bruge det tillærte i almen sprogforståelse i resten af din gymnasietid?” Til dette svarer 34 elever (8%) ”i høj grad”, 100 elever (25%) svarer ”i nogen grad”, mens 169 (42%) svarer ”i ringe grad” og 104 elever (26%) siger ”overhovedet ikke”.

 

Skulle vi vurdere AP ud fra disse tal, ville det være rigtig trist. Men det skal vi heldigvis ikke. Vi ved fra de evalueringer, der er lavet i forlængelse af grundforløbet de første år, at AP var og er en succes, og i elevernes vurderinger får latindelen rigtigt gode karakterer. Den aktuelle undersøgelse er lavet blandt 3g’erne, og det er en afgørende faktor i denne sammenhæng, for i deres verden ligger grundforløbet meget meget langt tilbage. Så den utilfredshed de giver udtryk for gælder ikke AP som sådan, men signalerer snarere, at den viden og forståelse de fik i AP i grundforløbet, ikke systematisk er blevet fulgt op i undervisningen i studieretningen. 

 

Det kan der være forskellige grunde til alt efter hvilken skole man er på, men det gælder nok for alle skoler, at AT har slugt en god del af opmærksomheden og ressourcerne - og det også er en kendsgerning, at det for reformens første årgang ikke har været sprogfagene og det sproglige, der har stået i det skarpeste projektørlys.

 

Det har heldigvis ændret sig til det bedre, da det sidste år blev præciseret i bekendtgørelsen, at temaerne fra AP skal videreføres i almen studieforberedelse. Med denne ændring er der ingen vej uden om at arbejde videre med temaer som sproghistorie, retorik, stilistik, orddannelse og sætningsbygning – og mange flere; det giver også mulighed for at inddrage det sproglige med nye vinkler, på Nørresundby Gymnasium og HF har man fx lavet et AT-AP forløb om ’Harry Potter på alverdens sprog’.

 

Også kravet om, at alle skoler fra 2009 skal udbyde en studieretning med mindst 3 fremmedsprog vil uden tvivl bidrage til, at der kommer mere fokus på de sproglige temaer, for her vil det blive muligt at arbejde langt mere systematisk både i de enkelte sprogfag og i et samarbejde mellem de moderne sprogfag og latin. For der er ingen tvivl om, at de klassiske sprog både kan, vil og skal være med til tegne profilen for de sproglige studieretninger, ligesom de på alle studieretninger kan være med til at sikre, at grundforløbets AP bliver uddybet og udbygget – til glæde og gavn for de kommende studenter.

 

Bestyrelsen